Antagelig 14.6.1888

Ja, Mimi, nu har jeg læst Pontoppidans Bog. Jeg finder den ligesom Du, temmelig “værre”, lige til at oversætte til Tysk – og dog, kan Du helt lade være, – det kan jeg ikke – naar Du læser saadan en Bog om Kærlighedssorger, Skrupler, Tvivl, Lykke, saa at finde et eller andet, der passer paa Dig selv, og saa faar jo uvilkaarlig lidt Sympati op i sig. 

––––––––

Jeg tror næsten, Mimi, at jeg tænker altfor meget paa Dig; midt i min Læsning stikker Du Hovedet frem, jeg tænker paa Dig gaaende, siddende, sovende, vaagen, saa kigger jeg paa Dit ”ækle” Billede, og om Aftnen tager jeg Ringen paa.

––––––––

Ser Du, Mimi, naar det ikke er lykkedes én, eller endnu ikke lykkedes én at finde noget egentligt Livsindhold i sit Arbejde, saa drejer ens Tanker og Haab sig, og mine har gjort det i mange Aar, mod Kærlighed og Ægteskab som det centrale i Livet, det hvor man vil finde sin Lykke, sin Opgave, hvor man er parat til at give alt hvad man ejer og har, hvor man føler at der aldrig vilde kunne fordres for meget af én. – Du har nu i mange Aar haft Dit Arbejde, Din Interesse dér, Du er vist slet ikke saadan “præpareret” som jeg for den gifte Stand, jeg kan jo mærke Selen strammer Dig, Du finde mig fordringsfuld o.s.v. – Dér har Du vist Nøglen til mange af vore Baduljer, det er kun i Dine bedste Øjeblikke at Din Kærlighed slaar alt andet ihjel – men det vil bedre gaa; det er en gammel Historie at det tager

[2]

Tid før man faar to Heste til at gaa i Spænd sammen, det viser sig at være Overtro at Kærligheden skulde kunne udrette det hele. – Og skulde det nogensinde knibe med den, ja saa faar vi tage Fornuften til Hjælp og begge se hvad man skylder sin “Livsledsager”, for vi to – vi skal nu gøre hinanden lykkelige paa den ene eller anden Maade

––––––––

Kan Du huske ”Ljevin” i Anna Karenin? – Ham bilder jeg mig ofte ind jeg ligner. – Kan Du huske hvor hun har givet ham en Kurv og han kommer hjem og sidder og fantaserer om Fremtiden; og det ender jo ogsaa med at de bliver grumme lykkelige, lykkelige paa den Maade som alle Ægtefolk i Verden er lykkelige enten de hedder Møller eller Ljevin eller Hirschsprung eller Triepcke[,] det er at de giver hinanden alt, lever for hinanden – og de faar 5 Børn og han er grusom Jaloux.

––––––––

Det bliver sandelig en Exercits i Langmodighed at holde Fred med Møller i 3-4 Uger. Tænk Dig nu blot hvordan han forleden omtalte min bedste Ven: Einar. “Han afskyede ham, han var væmmelig.” Tænk Dig hvilken Fattigdom i Bedømmelsen af Mensker, der ligger i dette[,] Skidt eller Kanel, hvilken Hjærteløshed, og hvilken Mangel paa Takt, paa Hensyn til mig der ligger deri. – Sandelig jeg beundrer Dig, at Du taalmodig finder Dig i sligt, det maa dog gøre ondt i Dig at høre Mensker Du sætter Pris paa faa den Behandling, enten det nu er Frk. Hagen, der kun er pjanket, Frk. Hammer, der er kassabel, Mols, der ikke duer – begriber Du[,] det er mig fjendtligt, at det ikke behøver Jalousi til Forklaring, naar jeg angriber ham, der producerer sligt, – sandelig det er ingen Fornærmelse, det vilde være mere end Hexeri om ikke lidt af sligt – det eneste Du har for Øje i Sommer, – skulde gaa i Dig. –
[...]