14.6.1888
Afsender
Marie Krøyer
Modtager
Robert Hirschsprung
Dokumentindhold
Marie Triepcke (senere Krøyer) bryder sin forlovelse med Robert Hirschsprung.
Hør en oplæsning af brevet her.
Hør en oplæsning af brevet her.
Transskription
Skovvang 14 Juni 88.
Rusket op – faaet gnedet øjnene – ja ser Du Robert, det har jeg nu faaet gjort så grundig og eftertrykkelig – et helt Aars Ægteskab vilde ikke kunde have gjort mig mere fuldstændig klar og sikker på, hvor svimlende modsatte og uoverens[s]temmende vi To i Grunden ere – jeg har aldrig tidligere vidst det, eller rigtig sådan for alvor troet på det – – vort sidste Møde har gjort mig aldeles vis –
Ak Robert – Robert – hvad var det for en Dag – den ene Misforstaaelse fra din Side efter den anden. Skuffelse, Bitterhed, Mismod. – er det Lykke? – skal jeg gå og føle mig som Synderinde – Dig som Bussemand – nej – nej –
Rusket op – faaet gnedet øjnene – ja ser Du Robert, det har jeg nu faaet gjort så grundig og eftertrykkelig – et helt Aars Ægteskab vilde ikke kunde have gjort mig mere fuldstændig klar og sikker på, hvor svimlende modsatte og uoverens[s]temmende vi To i Grunden ere – jeg har aldrig tidligere vidst det, eller rigtig sådan for alvor troet på det – – vort sidste Møde har gjort mig aldeles vis –
Ak Robert – Robert – hvad var det for en Dag – den ene Misforstaaelse fra din Side efter den anden. Skuffelse, Bitterhed, Mismod. – er det Lykke? – skal jeg gå og føle mig som Synderinde – Dig som Bussemand – nej – nej –
[2]
det er slet ikke af Mangel på Følelse eller Kærlighed for hinanden – men simpelt hen, fordi vi ikke kan, aldrig vil komme til at forstå hinanden på Grund af vore fuldkommen modsatte Naturer. – Jeg vil altid finde at det, Du måske synes er intet uden naturlig og rimelig, at en Hustru giver sin Mand, [er] utrolig fordringsfuldt og urimelig – din grændseløse Jalousie vil tage Livet af mig – Jeg skal sige Dig, at igrunden kan Du aldeles ikke fordrage den Slags Mennesker, som jeg i Virkeligheden er, jeg ved ikke, hvad Du holder af hos mig – det er måske mit Ydre, jeg ved ikke hvad, men mig selv, som jeg er helt og holdent med Hud og Hår, er i Virkeligheden din Natur fuldstændig imod, der er
det er slet ikke af Mangel på Følelse eller Kærlighed for hinanden – men simpelt hen, fordi vi ikke kan, aldrig vil komme til at forstå hinanden på Grund af vore fuldkommen modsatte Naturer. – Jeg vil altid finde at det, Du måske synes er intet uden naturlig og rimelig, at en Hustru giver sin Mand, [er] utrolig fordringsfuldt og urimelig – din grændseløse Jalousie vil tage Livet af mig – Jeg skal sige Dig, at igrunden kan Du aldeles ikke fordrage den Slags Mennesker, som jeg i Virkeligheden er, jeg ved ikke, hvad Du holder af hos mig – det er måske mit Ydre, jeg ved ikke hvad, men mig selv, som jeg er helt og holdent med Hud og Hår, er i Virkeligheden din Natur fuldstændig imod, der er
[3]
jo næppe den Ting, jeg gør eller siger, som Du jo ikke har mindst en Tredjedel at udsætte på, eller ønske anderledes – Du vil støbe mig om efter dit Hoved – Du vil danne mig efter dit Sind – det Du alligevel i Virkeligheden ønsker, er en stille blid hengiven Hustru som kun har Blik og Sands for dig – ingen anden Vilje eller Mening end Du – ser Du; sådan er det inderst inde, om Du også nu protesterer på det ivrigste – å jeg mærker det jo så tydelig – Du er angst for min Selvstændighedstrang, Du vil kue den, Du vil finde al Anledning til at blive jaloux på min Kunst – Du vilde næppe føle rigtig hjærtesvridende Sorg, når jeg fortvivlet kom til Dig og sa’e – at
jo næppe den Ting, jeg gør eller siger, som Du jo ikke har mindst en Tredjedel at udsætte på, eller ønske anderledes – Du vil støbe mig om efter dit Hoved – Du vil danne mig efter dit Sind – det Du alligevel i Virkeligheden ønsker, er en stille blid hengiven Hustru som kun har Blik og Sands for dig – ingen anden Vilje eller Mening end Du – ser Du; sådan er det inderst inde, om Du også nu protesterer på det ivrigste – å jeg mærker det jo så tydelig – Du er angst for min Selvstændighedstrang, Du vil kue den, Du vil finde al Anledning til at blive jaloux på min Kunst – Du vilde næppe føle rigtig hjærtesvridende Sorg, når jeg fortvivlet kom til Dig og sa’e – at
[4]
jeg vilde opgive den – jeg duede vist ikke til det – – nej! Du vilde snare[re], om end ubevidst, – dog inderst inde føle Dig letted ved Tanken om, at jeg nu ophørte at beskjæftige mig med andre, Dig uvedkomne Ting – Du vil ikke bestyrke mig, give mig Tillid og Tro på min egen Kunnen – det er jo noget, jeg allerede savner nu. Du vil finde det højst urimelig, om jeg rejste fra Dig, fordi mit Arbejde fordrede det – nej – nej – det vil gøre mig grændseløs ulykkelig og fortvivlet – og så Alt hvad jeg finder er Liv, Glæde, Lykke og Naturlighed – vil Du tage på med Forbehold – tung, tung – Du vil tage Halvdelen af Glæden og Lykken fra mig ved dine Forbehold – å det vilde blive Disharmoni – aldrig bøje sig til Lykke og Harmoni –
jeg vilde opgive den – jeg duede vist ikke til det – – nej! Du vilde snare[re], om end ubevidst, – dog inderst inde føle Dig letted ved Tanken om, at jeg nu ophørte at beskjæftige mig med andre, Dig uvedkomne Ting – Du vil ikke bestyrke mig, give mig Tillid og Tro på min egen Kunnen – det er jo noget, jeg allerede savner nu. Du vil finde det højst urimelig, om jeg rejste fra Dig, fordi mit Arbejde fordrede det – nej – nej – det vil gøre mig grændseløs ulykkelig og fortvivlet – og så Alt hvad jeg finder er Liv, Glæde, Lykke og Naturlighed – vil Du tage på med Forbehold – tung, tung – Du vil tage Halvdelen af Glæden og Lykken fra mig ved dine Forbehold – å det vilde blive Disharmoni – aldrig bøje sig til Lykke og Harmoni –
[5]
5
Da Du kom til mig igjen og bad mig ikke at glemme Dig – sagdeDu mig, at Du elskede mig mere end nogensinde før, greb jeg det – det gjorde mig svimlende lykkelig – jeg syntes, det var så udmærket, at Du var kommen, jeg troede jo, at Du virkelig længtes over til mig, fordi Du synt[e]s, at det var det rigtige, at det var Lykken, sådan Livet – jeg var lykkelig over at have Dig igjen – jeg troede alt kunde blive så godt – jeg havde egentlig aldeles ikke troet, at det var vor store Forskællighed, som havde været Aarsagen til, at det rev ud i Foraaret – jeg havde ikke villet troet det, ikke kunnet se det – jeg mente, det var noget dumt Sludder og Vås, og så da Du kom, var jeg så lykkelig, over at have
5
Da Du kom til mig igjen og bad mig ikke at glemme Dig – sagde
[6]
Dig – oversåe alt – mente, at som Du jo sa’e, Du havde så megen god og ærlig Vilje til at komme over til mig – at Du bestemt kunde komme ud af al den tunge humørløse tagen på Livet – jeg vilde hjælpe Dig – holde på Dig – men inderst vil Du alligevel ikke – Du kan ikke – Du føler dog skjult allerinderst inde, at Dit er det rigtige – jeg har Uretten. Nej dette kan aldrig blive til Lykke. – Robert dette er ikke et overilet Skridt, gjort i et opbrusende Øjeblik – jeg ved fuldstændig godt og er aldeles klar over, at vort Forhold er en Umulighed – vi vilde måske måske kunne hæve vor Forlovelse til Ægteskab – men, at det skulde blive Harmoni, er utænkelig –
Dig – oversåe alt – mente, at som Du jo sa’e, Du havde så megen god og ærlig Vilje til at komme over til mig – at Du bestemt kunde komme ud af al den tunge humørløse tagen på Livet – jeg vilde hjælpe Dig – holde på Dig – men inderst vil Du alligevel ikke – Du kan ikke – Du føler dog skjult allerinderst inde, at Dit er det rigtige – jeg har Uretten. Nej dette kan aldrig blive til Lykke. – Robert dette er ikke et overilet Skridt, gjort i et opbrusende Øjeblik – jeg ved fuldstændig godt og er aldeles klar over, at vort Forhold er en Umulighed – vi vilde måske måske kunne hæve vor Forlovelse til Ægteskab – men, at det skulde blive Harmoni, er utænkelig –
[7]
enten vil det blive en fortsat Kval, og ende efter kort Tid, eller jeg, for det vilde nu dog blive mig – blive ganske sløv og kuet – føle mig utilfreds[s]tillet og fortvivlet – og for Dig kunde det da heller ingen Lykke blive.
Nej Robert så hellere bryde af nu – vi ere begge to unge – vi behøve ikke at gå istykker – eller Du kæntre, blive sløv – jeg en skidt Tøs – dog dette tusind Gange hellere nu, end når vi ere blevne kuede og fortvivlede ved et ulykkelig Ægteskab. –
Ak Robert jeg ved godt, at jeg nu atter sætter mig ud i det tomme store øde – jeg ved, at jeg vil længes så grændseløs efter Dig – men det nytter ikke, jeg er nu så knusende sikker på, at det er det eneste [rigtige]
enten vil det blive en fortsat Kval, og ende efter kort Tid, eller jeg, for det vilde nu dog blive mig – blive ganske sløv og kuet – føle mig utilfreds[s]tillet og fortvivlet – og for Dig kunde det da heller ingen Lykke blive.
Nej Robert så hellere bryde af nu – vi ere begge to unge – vi behøve ikke at gå istykker – eller Du kæntre, blive sløv – jeg en skidt Tøs – dog dette tusind Gange hellere nu, end når vi ere blevne kuede og fortvivlede ved et ulykkelig Ægteskab. –
Ak Robert jeg ved godt, at jeg nu atter sætter mig ud i det tomme store øde – jeg ved, at jeg vil længes så grændseløs efter Dig – men det nytter ikke, jeg er nu så knusende sikker på, at det er det eneste [rigtige]
[8]
fordi jeg nu først ved hvor grundforskjællige vi to ere.
Robert Robert – Du må ikke fortvivle – Du må tro, og Du vil også komme til at indse, at dette er det eneste rigtige. Vi har intet at bebrejde os – hvad kan vi [gøre] for, at vi holder så meget af hinanden, men at vi jo dog aldrig kan gøre hinanden lykkelige – ja Robert jeg kan kun bede Dig om ikke nu at tage dette for heftig – ikke bukke under i Kamp, ikke Tro, at dit Liv er meningsløst, fordi Du mister en indbildt Lykke – det er ikke Lykke – ikke den Lykke, Du har Trang til, ikke den, som er nødvendig for Dig – Jeg beder Dig hav ingen Bitterhed imod mig, bær intet Nag, det vilde kun gøre mig end mere ulykke-
fordi jeg nu først ved hvor grundforskjællige vi to ere.
Robert Robert – Du må ikke fortvivle – Du må tro, og Du vil også komme til at indse, at dette er det eneste rigtige. Vi har intet at bebrejde os – hvad kan vi [gøre] for, at vi holder så meget af hinanden, men at vi jo dog aldrig kan gøre hinanden lykkelige – ja Robert jeg kan kun bede Dig om ikke nu at tage dette for heftig – ikke bukke under i Kamp, ikke Tro, at dit Liv er meningsløst, fordi Du mister en indbildt Lykke – det er ikke Lykke – ikke den Lykke, Du har Trang til, ikke den, som er nødvendig for Dig – Jeg beder Dig hav ingen Bitterhed imod mig, bær intet Nag, det vilde kun gøre mig end mere ulykke-
[9]
9)
lig – det er hårdt og bittert nok – selv at skulde vise den ud af sit Hjærte, som man har så inderlig kær – Glem min lille Ring til Minde om en, som holder så usigelig meget af Dig, som vilde så gærne have gjort Dig lykkelig – vi magtede det begge ikke – Tak for hver lykkelig Time – Tak for alt Godt.
9)
lig – det er hårdt og bittert nok – selv at skulde vise den ud af sit Hjærte, som man har så inderlig kær – Glem min lille Ring til Minde om en, som holder så usigelig meget af Dig, som vilde så gærne have gjort Dig lykkelig – vi magtede det begge ikke – Tak for hver lykkelig Time – Tak for alt Godt.
Marie
[på konvolutten:]
Til Robert Hirschsprung
Bredgade 45 St o. G.
Kjøbenhavn
[på konvolutten:]
Til Robert Hirschsprung
Bredgade 45 St o. G.
Kjøbenhavn
[poststemplet på konvolutten: FREDERICIA 15.6., og ombæringsstempel København: 16.6.88]
