Breve fra Sofie Holten

Med hyppige udstillinger på Charlottenborgs forårsudstillinger, optagelse på Salonen i Paris i 1886 og deltagelse på verdensudstillingen i Chicago i 1893 var kunstneren Sofie Holten (1858-1930) en markant figur i kunstmiljøet i 1800-tallets sidste årtier. Hun var opvokset i en præstefamilie ved Roskilde og uddannede sig til maler, blandt andet hos Christen Dalsgaard som omtales i meget positive vendinger i de af hendes breve, der er bevaret i Emil Hannovers Arkiv. 

Brevene i arkivet er dateret 1886-1901. Hannover og Holten lærte hinanden at kende i 1886 i Paris og blev siden nære venner. Begge var medlemmer af den såkaldte "klike" som også talte Johan Rohde, Rasmus Christiansen og Agnes og Harald Slott-Møller. "Kliken" omtales i flere af brevene. Gruppen var stærkt engageret i de brydninger, der fandt sted i det danske kunstliv omkring århundredeskiftet.

Holtens brevveksling med Hannover bærer ligeledes præg af de kunstfaglige diskussioner, som optog tidens kunstnere. Dertil skinner hendes engagement i kvindesagen igennem, blandt andet i forbindelse med Kvindernes Udstilling i 1895. Holten deltog i de forberedende stadier og var i 1894 og 1895 med til at indsamle genstande til udstillingen.

Holten var en af sin generations ivrige kvindeforkæmpere, men konverterede til katolicismen under et ophold i Assisi 1900-1908, hvor hun havde bosat sig med baronesse Erika Rosenørn-Lehn og sin adoptivdatter og niece, Ragnhild Holten. Hun helligede sig herefter primært kirkemaleri og religiøs kunst. Holten, der med Hannovers ord var ”En af Tidens aller moderneste Kolorister, der konsumerede kolde blaagrønne Farver i umaadelige Kvanta” i 1880’erne, mistede i de senere år forbindelsen til Hannover.

Tyngdepunktet i brevene i Emil Hannovers Arkiv ligger derfor i hendes yngre år og vidner om de problemstillinger, der optog en politisk engageret kvindelig kunstner i 1800-tallets sidste årtier.