16.8.1889

1. 
d. 16 August 89.
Karup.

Kjære Venner! Ja vist skulde De have haft Skjænd – De fik jo nemlig ingen – men jeg var ikke oplagt til at give Fruen den Omgang, hun ærlig havde fortjent. Naa Deres Brev virkede naturligvis ogsaa stærkere end det skulde, idet jeg fik det umiddelbart efter, at jeg havde læst Brodersens korte Meddelelse om Robert Hirschsprungs Død.
Det har imidlertid været mig en stor Glæde, at erfare at vor afdøde Vens sørgelige Skjæbne er gaaet Dem til Hjærte, og at De dog nu erkjender at hans Død er et Tab for hans Generation. Jeg hører forresten fra forskjellige Sider, at dette Dødsfald har gjort stærkt Indtryk – rigtignok synes jeg at læse mellem Linjerne, at det ikke navnlig er fordi R.H. er død, men fordi i det hele taget en af den lille Kreds. Det er Horatses gamle Ord, naar Naboens
[2]

Væg brænder, saa staar ogsaa dit Hus paa Spil.
Hannover skrev mig til, at han tog ind til Byen og indleverede et lille Stykke med Navn under til Politikken; men at dette Blad med sin sædvanlige Uforskammethed strøg det hele med Undtagelsen af 3 Linjer – (jeg har imidlertid ikke fundet dem i de Numre, jeg har faaet sendt af Bladet saa jeg ved ikke, hvad det indeholdt).
Nu kunde det jo nok være, at der ikke var saadan nogen særlig Grund til at skrive en Nekrolog over R.H., han var jo dog helt og holdent privat Mand; men der hører[?] alligevel en vis Frækhed til for at et Blad, som tildaglig Brug er halvt fyldt med Kulissesladder om 17^de 18^de Rangs Skuespillere og Biografier af [Kxxxens] Sangerinder og Cirkussens
[3]

3.

Klovner, at ignorere, hvad en saa værdifuld og alvorlig Medarbejder som Hannover skriver. Jeg kan ikke nægte, at jeg er meget opbragt paa Hannovers Vegne.
Om Robert Hirschsprungs sidste Dage véd jeg meget lidt; et Brev jeg skrev til ham, blev besvaret af en Broder, som fortæller at Broderen har ligget syg i 5 Uger. Zeuthen fortalte mig saa, at det var yderst alvorlig; han havde set Faderen et Par Dage før han var hos mig i Sunds og han skulde ikke være til at kjende igjen, saaledes havde Sønnens Sygdom taget paa ham.
Min Fader skrev mig til, at han var med til Begravelsen og der var en Del Malere, men vistnok ikke mange af vor Generation (Hannover siger at han omtrent var den eneste) og han havde hørt, at R.H. ifjor ved at løbe efter en Sporvogn paadrog sig
[4]

4.

en Brysthindebetændelse, og at det var den der havde givet Anledning til hans sidste dødelige Sygdom. Denne forløb saaledes at ingen uden hans Moder, en Sygeplejerske og Lægen kom til ham men ellers ved jeg intet.
Det fortælles, at Lægen skal have sagt, at Krøyers Bryllup har fremskyndet H’s Død. Jeg tror ikke herpaa. Jeg talte med H. kort før jeg rejste fra Kjøbenhavn om Krøyers Forlovelse, da H. tidligere havde betroet sig til mig om hans Forhold til Frk. Triepcke, spurgte jeg ham om, hvorledes[?] han tog Forlovelsen. – og tilsyneladende fandt han, at det var en meget glædelig Udgang; i hvert Fald kunde man ikke mærke paa ham, at det havde gjort stærkt Indtryk paa ham – Men en anden Sag er det, at han maaske nok, hvis han har haft Feberfantasier kan have fantaseret en hel Del om dette Forhold, som har spillet en saa stor Rolle i hans Liv.
[5]

5.

Saa opfordrer De mig til at komme op til Dem i Gjerrild. Ja se det havde jeg slet ikke noget imod – ikke fordi jeg jo nok tror, at her er langt bedre end i Gjerrild, men jeg tror, jeg kunde have godt af at være lidt i Deres Nærhed, at De kunde give mig en lille Opstrammer, thi det er den rene Bedrøvelighed med mig, intet laver jeg, eller jeg laver noget skidt noget gyseligt pjanket[?] Dilettantarbejde, der ikke er en sur Sild værd – som sagt jeg kunde derfor godt have Lyst til at komme derop, men Ulykken er den, at De begge to for nogen Tid siden gav mig et Raad med de indstændigste Opfordringer om endelig at følge det – og skal jeg følge det, kan jeg ikke komme til Gjerrild; og nu har jeg netop efter at have gaaet og brygget paa det i Sommer for kort Tid siden besluttet mig til at følge det, og Resultatet
[6]

vil forhaabentlig foreligge i en lille 14 Dages Pariserrejse i September[.] Kan De overbevise mig om, at jeg skal lade være med at drage til Paris saa kommer jeg til Gjerrild i Stedet; men begge Steder kan jeg ikke komme, atter at tage et nyt Sted hen for en 8-14 Dage, vilde jo være meningsløst. – Forresten har Vejret været bandsat[?], medens jeg har været her; Regn og Storm orkanagtig Storm næsten altid, saa det er umuligt at arbejde ude – Jeg antager det ligger i de store Flader, der strækker sig lige ud til Vesterhavet ­–
Se nu kunde De gjøre mig en Tjeneste; hvis De havde noget særligt at henlede min Opmærksomhed paa i Paris ud over det, som De har fortalt mig, da at lade mig det vide, og ligeledes, om De har godt Logis og god Restauration at anbefale
[7]

7.

mig.

Forresten skal De ikke omtale denne min Parisertour, hvis De skriver til nogen; saa kommer det ud i Kjøbenhavn, og jeg kunde muligvis faa Følgeskab, som jeg helst er fri for. Der var en der forleden anmeldte, at han rejste derned og haabede at træffe mig; jeg kunde fristes til lige som Boulanger at anlægge blaa Briller og aglende[?] halt, thi jeg gyser for at træffe sammen med ham.
–––––
Saa er der en Sag som jeg [xxxxxxx] vilde høre Deres Mening om; jeg har [xxx xxxx] gaaet og malet[?] med mine Sager alene og kunde nu have Lyst til at tale med andre derom; jeg havde tænkt paa, naar jeg kom til Kjøbenhavn at begynde paa et større Arbejde, som jeg længe har beskjæftiget mig med[.]
[8]
8.
Det skulde være et Slags trefløjet Alterbillede (Triptikon tror jeg man kalder dem) – i en Slags moderne Stil, idet[?] jeg har tænkt mig Legenden som den kunde[?] foregaa[?] i vore Dage. I Fløjen tilvenstre Daaben (saaledes som jeg af og til har læst i Avisen, at visse Sekterer, Mormoner tror jeg, foretage den ved Midnatstid i en lille Aae helt nøgen (en saadan Daab er engang[?] foretaget i Gudenaa i Nærheden af Randers). I Midterbilledet ses Prædiken for de fattige paa et simpelt Værtshus (sammenlign. Frelsens Hær) og endelig tilhøjre en Slags Allegori: Hudstrygningen for at tilfreds[s]tille de Skriftkloge. Jeg har indlagt et løst Opkras[?], for at De kan faa en svag Forestilling om, hvordan jeg havde tænkt mig det. – Man vil jo nok tale om Uhde, men det bryder jeg mig Fanden om; jeg ved ikke, hvorfor den Mand skal have Privilegium paa Ideer som have været fremme i hele Kunstens
[9]

9.
Historie, og som vel dog maa være fælles Ejendom.
Værre er, at jeg tidt selv synes, at det hele er noget Pjank – medens jeg til andre Tider er meget opfyldt af Planen – Størrelsen skal være temmelig lille. De største Figurer i hvert Fald ikke over en Alen og vel knap saa store.
– Gjør mig nu den store Tjeneste at sige mig rent ud Deres Mening derom, om De synes jeg skulde give mig i Lag dermed; eller om De synes, at det hele er noget Skidt, som jeg ikke skulde befatte mig med.
– Den indlagte Skitse maa jeg jo ikke betragte som endelig. –––
–––

Indlagt er et Exemplar af Børstidende som Hannover har sendt mig og bedt sende videre til Dem. Dette Nummer og ovennævnte til De maaske retournere til mig. –
[10]

Jeg har Hilsener til Dem fra Hannover og Christiansen men ellers ved jeg intet at berette.
Jeg er bleven inviteret til Bryllup i Sunds, men jeg tror dog ikke at jeg indlader mig paa de Vidtløftigheder, men lader det være godt med det “Jagilde” jeg var til –
Jeg er bange for at dette Bryllup ikke vil gaa saa expedit som det sidste, jeg var til, og Sextur kan nu være en meget rar Ting for Folk, som skal have Massage under Fodsaalerne; men for Folk, som gaar deres reglementerede Ture er nu saadan en 12 Timers Sexturs-Kur ganske overflødig, og saa Traktementet uuuuuhu ha! Nej jeg er en Storborger, jeg føler det, men hvad kan jeg gjøre for, at jeg har faaet en Mave, som ikke kan
[11]

11.

taale Kanonkugler i sød Sauce; jeg var til et Bondegilde, som jeg ikke kunde undslaa mig for for et Par Maaneder siden, jeg laa til Sengs to-tre Dage efter; jeg svor det var sidste Gang.
Her lever jeg som en Eremit[,] taler i Dage ikke med et Menneske; til bestemte Tider af Dagen stikkes min Mad ind til mig som til en Arrestant i en Celle, uafvendelig de to samme haardkogte Æg om Morgenen som om Aftenen – tilsyneladende de samme; thi jeg spiser dem rigtignok hver Gang, og til Middag ligeledes den samme Æggekage; som skylles ned med en gruelig Vitriolsnaps. Saa en sjælden Gang gjøres der et Brud paa Ensformigheden, naar jeg faar en Ret Ørred –, nogle smaa Fisk – Stenørreder kalder de dem – som man kan spise en halv Snes af uden at blive mæt, men som forresten er den lækreste Fisk, jeg nogensinde har smagt.
[12]
12.
Ja nu kan jeg s’gu ikke presse mere af Citronen dennegang

Farvel, venlig Hilsen

Skriv snart

Deres Johan Rohde

Mærk Bopælsforandring

Adr

Gaardmand Peder Nielsen

Karup

pr Viborg

Jeg tror ikke jeg fik sagt til Hirschsprung noget om Deres Manette Salomon, men jeg skal sige det til hans Brødre, naar jeg kommer til Kjøbenhavn.

–
Ja Gaardmændene som Modeller, det skal De have Ros for, men det faar vente til næste Gang. – Saa!; saa har jeg dog glemt noget; jeg saa nemlig Deres Brev igjennem igjen og opdagede Fotografierne, se en Lap.

[13]
Lappen!
Fotografierne lægges i koldt Vand, til de er gjennemfugtige – De tages da op og Vandet stryges af, saaledes, at de ere fugtige uden at være vaade. Opklæbningen foretages saa med kogt Stivelse, som stryges meget tyndt paa (Jeg plejer at stryge et godt Lag paa først og saa omtrent stryge det helt af igjen med en Finger. Naar Fotografiet er fastklæbet lægges et Stykke Papir over det og man glatter det saa temmelig fast og passer navnlig paa, at Hjørnerne klæbe ved. Naar man bruger Papiret igjen, passer man paa at ikke noget af Stivelsen fra det foregaaende Fotografie klæber sig oven
[14]
paa de efterfølgende, da det tager Glandsen af Fotografiet
Har De forstaaet det?