Spring til indhold
Menu

1893-01-07

Afsender

Julius Lange

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Lange fremsender Peter Købkes brev vedrørende retskrivningen af Christen Købkes breve og dagbøger.

Transskription

Kære Hannover
Da jeg igaar besøgte vor fælles Ven P.
Købke, bragte han det Spørgsmaal paa Tale,
om hans Faders daarlige Retskrivning burde
bibeholdes i Citaterne af hans Breve i Deres
Bog. Jeg mente: jo; han mente nej, og vi
talte en Stund frem og tilbage om dette
Spørgsmaal, skønt det forresten ikke inter-
esserer mig for 2 Øre.
Nu har jeg i Aften modtaget det vedlagte Brev
fra ham. Jeg finder ganske vist hans Bekym-
ring overdreven; men naar han nu tager Sagen
saaledes, hvad jeg efter han Natur nok kan
forstaa, saa kan jeg ikke Andet end haabe,
[2]
at De vil gaa ind paa hans Synspunkt.
Desuden har han jo utvivlsomt en Ret til
at stille sine Betingelser, idet han overlader
Dem Brevene til litterær Benyttelse. Og
hans Nattesøvn er virkelig en meget større
Realitet end Spørgsmaalet om hans Faders
Orthografi skal meddeles Publikum au
naturel.
Efter Deres Ønske har jeg idag tilskrevet
Godsejer Johs. Hage angaaende Gengivelse
 
Deres hengivne
Jul. Lange 

Fakta

Brev
Dansk
Langes datering af brevet må være gal, da brevets indhold blev afhandlet før Emil Hannovers Købke-bog udkom i november 1893.
Peter Købkes omtalte brev til Jul. Lange er dateret 7.1.1893, så Lange må mene samme dato og har i hastværk, som det ofte sker, skrevet datoen på foregående måned. 
Emil Hannover var på dette tidspunkt var i gang med at færdigskrive sin monografi om Christen Købke. Det omtalte brev fra Købkes søn handler om hans fars alternative stavning, og om det er passende at gengive den bogstavtro eller normalisere den i Hannovers bog. Som det fremgår, ønskede Købkes søn at rette sin fars stavning til, mens Hannover ønskede at gengive Købkes ord, som maleren selv havde skrevet dem.
At dømme efter den udgivne bog endte sagen med, at Købkes stavning blev tilpasset normen.
Se brevene fra Peter Købke til Lange af 7.1.1893 og brevet fra Hannover til Peter Købke efter 7.1.1893.
København
København
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 78. EH 0201 Kasse 78. EH 0202