13.3.1870

Kjøbenhavn den 13 Marts 

1870.

 

Kjære Fru Melchior!

Min inderligste Tak for Deres deeltagende Brev, det har glædet og opmuntret mig meget, thi naar man i min nuværende Stilling veed, at saa mange gode Mennesker med Interesse og Velvillie følger ens Fremfærd er det virkelig en stor Trøst.

De kan nok tænke Dem, at jeg i Begyndelsen ikke kunde arbeide med den udelukkende Roe, der er nødvendig til at male, det var næsten som om Dødsfaldet baade havde taget paa mine aandelige som paa mine physiske Kræfter.

Jeg leed i længere Tid af Smerter i Brystet, dog er jeg nu fuldkommen rask, og har jeg igjen taget fat paa Maleriet. De spurgte mig om min[e] Planer for Fremtiden, og jeg troer nok jeg havde godt af indnu i nogen Tid at arbeide under

[2]
Herr Lindenschmidts Veiledning. Indnu kort før min Afreise var han en Dag særdeles tilfreds med mit Arbeide, og udtalte sig imod Sædvane meget rosende. Naar De bliver saadan ved, sagde han, saa giver jeg Dem min Haand paa, at De om et Aars Tid vil kunne male et virkeligt godt Billede. Jeg svarede, at jeg desværre ikke i saa lang Tid kunde benytte hans Veiledning, og omtalte min Faders svage Helbred. Det gjør mig virkelig ondt svarede han, thi jeg havde glædet mig til at kunde bringe Dem til Noget.

De maae ikke troe at det er af Indbildskhed jeg fortæller dette, men De kan nok tænke Dem, at en stor Mesters Roes har gjordt Indtryk paa mig, og at jeg derfor gjerne vilde vedblive at male under en Konstners Veiledning,

[3]

der virkelig med Interesse følger min Fremgang.

Jeg føler ogsaa, at jeg indnu er for svag, til at male paa egen Haand, og at jeg godt kan trænge til alvorligt Studium indnu.

For Øieblikket maler jeg paa min gifte Søsters Portrait. Et Knæstykke og tænker jeg snart at kunde blive færdig dermed. Jeg veed indnu ikke om jeg skal beslutte mig til at sende det paa Udstillingen, thi jeg vilde gjerne have, at det første Arbeide skulde være noget virkelig Godt.

Jeg bliver naturligviis Udstillingen over, og glæder mig meget til at see Blocks nye Arbeider.

I den senere Tid har jeg ofte besøgt Galleriet, og hvergang betragter jeg Blocks Konstværker med nye Henrykkelse. Man maae i det heele taget lade de danske Konstnere

[4]

en mageløs Naturtroehed, og Kjærlighed i Udførelsen, og jeg troer nok jeg har haft godt af at see lidt dansk Konst imellem.

Naar jeg i nogen Tid har været i München, tænker jeg at kunde reise til Italien, og svimler jeg næsten ved Tanken, om al den Herlighed jeg der vil faae at see, allerede den lille Tour i Tyrol har efterladt mig en Erindring, som om jeg havde været i et Trylleland. Det maae rigtignok være mageløst for Dem at have seet saa uendlig meget Smukt, thi man nyder ikke kun Øieblikket, det maae jo ogsaa efterlade mange smukke Erindringer.

Herr Melchior fortalte mig, at De maaske ikke kommer tilbage til Faaraaret, da Deres kjære Anna indnu ikke er fuldkommen rask.

[5]

Det gjør mig ondt ikke at have seet Dem inden min Afreise, dog hvis jeg skulde kunne opnaae Noget om nogle Aar, vil Glæden være indnu større.

For nogen Tid siden var jeg hos F C Lund, og han modtog mig med megen Venlighed. Han malede paa et Biebelsk Stykke. (Djævlen der frister Cristus) Jeg fandt Satans Udtryk meget godt, dog finder jeg det Heele frygtelig tørt i Farven.

Nogle Dage efter kom Lund for at see mine Ting. Han skjændte rigtignok paa mange Ting, som jeg godt kunde see, han havde ret i, over flere Ting udtale han sig ogsaa rosende. 

De veed vel nok at han har isinde at reise til Italien denne Sommer.

Om faae Uger skal der holdes Auction over vore Malerierne, saavelsom Ejendommen, og 

[6]

Meublerne. Der er noget uhyggeligt ved at see, hvordan Alt kommer i fremmede Hænder, naar man selv i saa mange Aar har været i Besiddelse deraf.

De bedste Malerier deelte vi Søskende imellem hverandre og har jeg allerede solgt et til 225 Rdl.

Min Søsters Bryllup stod kort før Faders Død, og hun har det yndigste Hjem. Det er en rigtig Trøst i denne Tid at kunne besøge hende, thi jeg har altid holdt saa meget af hende, og hun forth[i]ener det ogsaa.

Vil De hilse Deres kjære Anna og Harriet, og sige dem min inderligste Tak for deres Deeltagelse, jeg vilde gjerne tilføie nogle Ord, dog min Tid tillader det ikke, der er ogsaa saa Lidet Morsomt at fortælle. Min h[j]erteligste Hilsen til dem Alle, og med Bønnen om snart at faa nogle Linier forbliver jeg Deres 

hengivne

Bertha.

 

[tilføjet i margen på brevets første tre sider med anden hånd, i.e. Cecilie Melchiors, og med latinske bogstaver:]

[1]

Min elskede Dorthe det gjør mig meget ondt, at see at dette Brev ved min utilladelige Forglemmelse ei er besørget, jeg erindrer slet ikke at have faaet det, og beder jeg Dig tilgive mig ei før at have besørget det og ei omtale til Bertha der sikkert troer det længst i dine Hænder. Og benytter jeg Randene til at sende Dig en hjertelig Hilsen. Bertha er nu reist og forhaabentligen alt længe i München

og haaber jeg at hun skal bringe det vidt. Det er en velsignet Pige med Hjerte og Begavelse. Hvad siger Du til Carl Kryger m. G.H.

[2]

vil det nok gaae, for Samuel gjør det mig meget ondt, ellers kan jeg ei nægte at det glæder mig overmaade. Hvorledes vi have det her hører Du vel af den kjære Emil, der i dette Øieblik spiller sammen med Carl der og er en elskelig Dreng, jeg kan slet ikke tænke mig at undvære disse Drenge, det vil blive et ordentligt Savn for os Alle, og varer det vel ei saameget længe[re] inden Du kommer hjem, G:g: at vor elskede Anna maa have det rigtig tilfredstillende[sic] til[?]

[3]

Tid. Her er det endnu slet ikke varmt og lægger man stadigen i Kakkelovnen. Jeg er midt i den velsignende Reengjøren. Jeg glæder mig ret til Sommeren og haaber at mit Befindende skal blive bedre end det har været i Vinter. Lev nu vel 1000 Hilsener til Dig din Ven og [xxxxerne] fra Din dig hengivne Veninde og Søster

Cecilie