18.8.1868

Brixlegg den 18 August 1868.

 

[tilføjet i margen:]

undskyld det daarlige Papir men det er ikke muligt at opdrive noget andet her paa Landet.

 

Kjære Fru Melchior!

De maae endlig ikke være vred paa mig fordie jeg saa længe har ladet Dem vente paa Svar, min Tid her i Brixlegg er saa optaget, at jeg neppe har Leilighed til at holde mit Tøi i Orden. Desuden er der aldrig Ro til at sidde ned og skrive, naar man er med et stort Selskab, det bestaaer nemlig ikke af mindre end 5 Malerinder og 4 Malere med Kone og Børn. Her er egentlig rigtig morsomt og Naturen er mageløs smuk, jeg havde aldrig troet at Verden kunde være saa smuk, den første Dag var det for mig som en Drøm, at jeg skulde opleve noget saa deiligt. Brixlegg ligger heelt omgivet af Bjerge, og Innen strømmer midt igjennem, overalt seer man de deiligste Vandfald, og de nydeligste smaae Schweitzerhuse, dog det smukkeste er [xx] en gammel Borg, der sidder jeg næsten alletider og maler Studier af forfaldene Muure og Trapper, der ere de deiligste Ting, som man altid senere kan

[2]

anvende til Generebilleder[sic], og hvoraf jeg vil samle mig en heel Deel, og benytte til mine Kompositioner, og til at hænge i mit tilkommende Artelie.

Kjære Fru Melchior hvor jeg glæder mig over at mit Forehavende har vundet Deres Bifald, jeg vil ogsaa gjøre mig al mulig Flid, for at De ikke skal komme til at angre den Godhed De har viist mig, og jeg haaber at De en Gang skal have Glæde af mig, thi det er mit høieste Stræben.

Den 1 October flytter Rosa og jeg ind i vores nye Artelie, det Bedste af det Heele er at vi ikke have et eneste Møbel at sætte deri, ikke en Gang et Staffeli, men jeg tænker naar vi har et Bord og et par Stole kan vi nok hjælpe os. Undervisning modtage vi af en Herr Litzenmeier, en anerkjendt dygtig Maler og Tegner, og af hvem jeg har seet meget smukke Ting. Vi vare oppe hos ham samme Dag før vi reiste hertil. Han lod til at være meget

[3]

behagelig og venlig, og viiste os omkring i sit Artelie. Rosa som Fader vist har talt om, kjendte ham meget godt, han havde nemlig for nogen Tid siden undervist hende, men vilde paa ingen Maade have nogen Betaling, derfor søgte Rosa Frøken Unger. Da vi nu spurgte ham om Honoraret sagde han blot, det kan der ikke være Talen om, og det skulde vi nok komme ud af; jeg svarede om han ikke vilde sige mig det bestemt, da jeg skulde skrive derom til mit Hjem; men det hjalp ikke. De har saa mange Udgifter svarede han, naar De nu selv skal betale Modeller, altsaa betænk dem først, og naar vi først har begyndt, kan vi tale mere derom[.] Det var umuligt at faae nogen anden Besked, og vi maatte gaae uden videre Resultat.

Nogle Dage inden jeg reiste, var jeg med Frøken Unger hos Kaulbachs, de vare meget venlige, og vare

[4]

meget glade over Professor Andersens Hilsen, de bad mig ogsaa hilse ham mange Gange, og spurgte meget til hans Befindende. H[v]is De troer at han bryder sig om en Hilsen fra mig, beder jeg Dem hilse ham hjerteligen. Dog nu kjære Fru Melchior maa jeg slutte mit Brev, og takke Dem indnu en Gang for den Godhed og Interesse De viiser mig. Naar De vil glæde mig med et par Linier, vil De da adressere dem som sædvanlig. Mange Hilsener til Herr Lund og Frue, og alle andre Venner og Bekjendte, men især værer De og Deres Familie hilset fra Deres hengivne

Bertha.

 

Kjære Herr Melchior

Med Glæde og Taknemlighed modtog jeg Deres kjære Brev, og naturligviis benyttede jeg mig strax af Deres Tilladelse, til at vælge mig en anden Vei, hvoraf jeg haaber at drage megen Nytte. Af mit Brev til Fader og Fru Melchior, ved De hvorledes jeg er kommet dertil, og til hvilket Resultat jeg er kommet, derfor vil jeg kun takke Dem inderligen, for Deres Velvillie og Godhed, og vil gjøre mig Umage for at fortjene Deres Interesse.

Med Agtelse

Bertha