Spring til indhold
Menu

1918-04-12

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Emil Hannover

Transskription

Foroven over dateringen med blyant med Emil Hannovers hånd: Skovgaard, Joakim
Rosenvænget 12 April 1918
Kjære Direktør E. Hannover!
Angående mit tilbud til Museet,
så må De forstå sagen således,
at jeg meget, meget hellere vil se
Fru Johannessens væv i Museets
eje, end beholde de 1200 Kr. De
så smukt har skaffet mig, hvis de
kan hjælpe til mit ønskes opfyldelse.
Jeg har det håb, at De vil kunne
skaffe de manglende 800 Kr, selv
om De ikke når at skaffe mere, og at
det må ske snart. Jeg glæder mig
sådan til at kunne meddele Fru
Johannessen det.
På dette tidspunkt er det mig der
har modtaget, og jeg takke Dem meget,
men se nu at få sagen i orden, mit
[2]
tilbud er ingen flyvegrille.
Er det bedst at kalde Jomfruen
”i ormeham” eller ”af ormeham”?
Med venlig hilsen
Deres
Joakim Skovgaard.
E. S.
Forleden havde jeg besøg af Th. Jørgensen,
han skulde til Aarhus, for at se at
skaffe pengene. Spurgte mig om, såfremt man
ikke vilde af med så stor en sum, om jeg
da selv vilde dekorere væggene, istedenfor
at beklæde dem med gobelin, hvortil jeg
svarede, at det havde jeg ikke lyst til.
Og det har jeg ikke. Billederne er tænkt i
væv, og jeg kan se hvor gode de kan blive så-
dan. Jeg vil hellere være fri mand, lave
hvad jeg lyster andensteds.
J.S.
Jomfruen er nu i København, og blev vist i dag
bragt til Christiansborg.

Fakta

Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 89. EH 0126 J Skovgaard til E Hannover 1918-04-12 1 Kasse 89. EH 0127 J Skovgaard til E Hannover 1918-04-12 2