1901-12-18

Foroven under dateringen med blyant med Emil Hannovers hånd: Skovgaard, Joakim

[1]
Rosenvænget 18 – 12 – 1901

Kjære Hr Hannover!
At jeg ikke før har kontaktet Dem for
Constantin Hansensbogen [!], ligger ikke
i at jeg ikke har følt taknemmelighed,
men deri, at jeg endnu ikke er færdig
med den. Er det muligt, tænker De
vel, men sagen er, at jeg læser den
sammen med min Kone, og nu på
Slutningen endogså sammen med
min Svigermoder, så der kan være
længere afbrydelser mellem de korte
gange der læses. At vi har måttet have
Svigermoder med (hun har kendt CHs. hjem)
siger jo blot at vi følte trang til at have
hende med til noget godt. Og dog er
der noget ved beskrivelsen af hjemmet,
den der altså i så meget er smuk og sand,
jeg endnu ikke har fundet udtrykt, synes
jeg, det, at tarveligheden, mangelen på
genstande der fanger lyset, det at figurerne

[2]
er så ene om at danne billedet, der
hænger hænger så nøje sammen med hans
monumentale syn på kunst, og minder
så meget om forbilleder blandt Pompeianske
malerier. Jeg kunde sige, at om tonen i CHs
malerier ej var dansk gråvejr men Sydens
solfyldte okkertoner, dem der var en del af
i CHs. tidligere kunst, okker i okker
malerier, som nogle af de antikke, da var
det kanske let at se hvor netop det, at alt
Småteri snarest virker forstyrrende, og jo større
kunstner, jo mere nøjes han med mennesket.
Jeg bilder mig næsten ind, at de rigeste pom-
peianske hjem har lignet de grundtvigianske
deri, at de var stuer i hvilke mennesker kan
røre sig, og ikke som mange moderne, der bliver
til museer og boutikker, hvor man mest må passe
ikke at vælte porcelainet. Sikken grundtvigianer
det er der skriver dette, ikke sandt? men et
endnu, jeg har fornemmelsen af, at De ikke har
kendt C.Hs. stuer fra den tid hvor væggene endnu
var fulde af hans studier fra Italien. Se

[3]
alt dette skriver jeg nu slet ikke for at
bebrejde Dem noget, kun for at føje lidt til
min tak, da det er mig en stor glæde at
kunde sende Dem. Netop her kan der vel
være noget jeg ser lidt anderledes på, men
det er ikke af betydning. Så hav da tak
for det meget tiltrængte hædersminde De
har oprejst Constantin Hansen.
Deres hengivne
Joakim Skovgaard

Der var karakter, ja nesten [!] festlig karakter i stuerne
fordi der var storladen simpelhed fri for smagløs-
hed, og det er stort at give fattigdom det klædebon.