22.6.1888

Skovvang, 22.6 – 88.

 

Aa nej, nej kære lille Robert, tro ikke, at jeg synes, Du er ond eller slet, eller har villet fornærme mig – jeg tror jo intet ondt om Dig – jeg forstår jo dog ligeså godt Din Sorg – men det gjorde mig kun så bitterligt ondt, at Du skrev til de andre og sådan et Brev, (vi kunde virkelig kun forstå det på en Måde; men måske Du egentlig slet ikke ved hvad der står deri) – ignorerede mig så fuldstændig – ja-ja, hvad skulde Du også have

[2]

have[sic] skrevet til mig – jeg ved det godt; men alligevel jeg syntes, det var den bittreste Tort, Du kunde gøre mig. Tro dog ikke, at Du har misted min Agtelse eller mit Venskab – å Venskab – hvad vil det sige – for os to gælder det jo kun om, at glemme – glemme – vi tør ikke tænke på Venskab – jeg tror det fuldstændigste Ophør af al Forbindelse mellem os to i lang Tid, vil være den bedste Lægedom. – Tiden – Tiden er jo en god Læge. Det er jo godt at Sommeren letter os dette, og hvad Vinteren vil bringe

[3]

ved jeg ikke – jeg håber, at jeg ikke behøver at være i Kjøbenhavn.

Jeg beder Dig, skriv ikke mere til mig, jeg kan ikke tåle det, det er kun den voldsomste riven op. – Ak Robert, Robert – hvor vilde jeg dog gærne kunde hjælpe og trøste Dig nu, hvor piner det mig og gør mig ulykkelig, at tænke Dig så ene med hele Din Sorg – ak og så kan jeg intet, intet gøre – jeg har jo selv måtted volde den.

Lev vel – Farvel min egen kære Robert – jeg sender Dig mine kærligste Tanker og mine bedste Ønsker.

Marie.

[på konvolutten:]
Til Robert Hirschsprung
Bredgade 45. St o G.
Kjøbenhavn
K

[poststemplet på konvolutten: FREDERICIA 24.6., og ombæringsstempel København: 24.6.88]