1869-02-16

München den 16 Februar 1869.

 

Kjære Fru Melchior!

Først min hjerteligste Gratulation til Deres Fødselsdag som maae have været i en af de sidste Dage, undskyld at den kommer saa seent, men den heele forrige Uge har jeg hver Aften været plaget af en saadan Hovedpiine, saa det var mig umulig at tænke. Iaften kan jeg først nogenlunde samle mine Tanker, og da benytter jeg strax Leiligheden til at indhente det forsømte.

Tillige udretter jeg ogsaa min inderligste Tak for de mange yndige Bøger som De og Deres kjære Døttre har været saa gode at sende mig. Min Overraskelse og Glæde var grænseløs, især da jeg igjen saae mit kjære danske Sprog, og jeg troer jeg talte Dansk den heele Aften.

Det smukkeste af det Heele er, at 

2

saasnart jeg læser et paar danske Linier, da ruller alle de venlige Billeder derovrefra forbi min Erindring, og jeg jeg[sic] seer alle kjære saa tydelig for mig som om jeg kunde tale med dem, og da tænker jeg paa de glade Aftener jeg tilbragte i Deres Hjem gode fru Melchior, hvor de Alle kom mig Fremmede med saa megen Venlighed og Ligefremhed imøde, og da er det som om jeg igjen stod i det rigt oplyste Værelse, og som om jeg igjen saae de kjære Ansigter, kun med den Forskjel, at jeg ingen undseelig Følelse har, men kun den inderligste Glæde over det Forsvundene, som jeg dog saa tydelig seer for mig, men lad mig tale om Virkeligheden, den kjære Tid kommer haabentlig igjen.

Jeg har hørt at De saavelsom Her Grev Moltke har haft den Godhed at uleilige Dem ud til Fader

3

for at tage mine Studier og Skitzer i Øiesyn. Det var rigtignok knapt Umagen værd at gaae saadan en lang Vei for, dog begriber jeg meget godt at De interesserer Dem for hvad Fremskridt jeg har gjordt, og vil det være mig kjært at høre Deres Dom. Min Lærer synes nok at han kunde see Fremskridt, især i mit Stilleben eller rettere sagt Drapperiestudier, han siger nemlig, at naar man rigtig kan stemme og arrangere saadanne Ting vil det heller ikke senere falde en vanskelig at arrangere et Billede med levende Figurer, dog finder han at det er nødvendigt at begynde saaledes og denne første Opgave har han været meget tilfreds med. Mit Portrait vilde han først slet ikke tillade mig at male da han fandt det vanvittigt at male noget man ikke kunde see, dog da Fader saa gjerne vilde

4

eie det, fik jeg Lov dertil, det er rigtignok ogsaa blevet derefter, men det lader dog til at glæde Fader, som det ogsaa er tilegnet.

I den forrige Maaned bivaanede jeg 2 maskerede Baller hvor jeg morede mig udmærket. Første Gang var jeg inviteret hos en Etatsraad Weber, hvis Frue er Overbestyrerinden af den nye Pigeskole nemlig Tegneskolen. Frøken Unger og 3 af de andre unge Piger vare med inviteret. Jeg havde egentlig slet ingen Lyst til at gaa derhen, men de Andre erklærede at naar jeg ikke gik vilde de Alle blive hjemme, et saadant Offer vilde og kunde jeg ikke modtage, altsaa gik jeg med, og jeg har heller ikke fortrydt[sic] det.

Jeg fik en heel italiensk Dragt laant af fru Weber, som de alle syntes jeg passede saadan til.

Den anden Gang havde jeg samme

5

Dragt, og da var jeg paa Kunstnerkarnevalet. Indbydelsen kom fra Frøken Ungers Lærer Herr Lindenschmidt der bivaanede Ballet med sin Frue, (den samme Familie jeg var med i Tyrol.)

Det var uhyre morsomt at see alle de forskjellige Dragter fra alle Nationer, ogsaa spadserede flere Farveblærer[?] omkring.

Det Heele forestillede et Marked, eller rettere sagt, paa Dansk en Dyrhavsbakke, der var Beriderselskab, Negerdands, Kunstudstilling, og Photografisk Atelier. Kunstudstillingen bestod af de kosteligste Carrikaturer efter Malemethoden af de større Kunstnere, som oftest selv udførte af Malerne. I det Photografiske Atelier blev der tegnet Carrikaturer af Vedkommende der vilde lade dem photografere, og mange af dem bleve virkelig udmærkede. Senere blev Kunstsamlingen bortloddet, men jeg vandt Intet.

6

Det var første Gang jeg var paa et kostumeret Ball, altsaa morede jeg mig udmærket.

De har vel været meget ude, og er vel rigtig træt, men alligevel beder jeg Dem om snart at sende mig et paar Linier, det er saa længe siden jeg har hørt noget fra Dem. Hvorledes gaaer det Deres Anna, hun har jo skrantet i den senere Tid, skal hun ikke konfirmeres dette Foraar?

Mange Hilsener til H.C. Andersen fra Herr Kaulbach, jeg var hos ham for kort Tid siden og hver Gang taler han med saadan en Begeistering om ham.

For Iaften maa jeg slutte mit Brev med mange Hilsner til Herr Melchior og Deres øvrige kjære Familie, saavelsom alle min[e] Velyndere.

I Haab om snart at modtage et paar Linier forbliver jeg Deres

taknemlige

Bertha.