1884-07-27
Afsender
Bertha Wegmann
Modtager
Louise Melchior
Dokumentindhold
Wegmann takker for en indbydelse. Hun er produktiv og maler tilsyneladende en del landskaber. Hun skal deltage i en sammenkomst med nogle udenlandske læger.
Transskription
Vedbæk den 27 Juli
1884.
Kjære Louise!
Min bedste Tak for den venlige Indbydelse, som jeg med Glæde skal efterkomme. Din venlige Forespørgsel angaaende mit Befindende kan jeg besvare med, at jeg har det udmærket med Kryds, og at jeg i Anledning deraf nyder Landlivet med Topmaal, at jeg bruger en Masse Farver og Lærreder, og klatter[?] paa saa det knager, om med Held eller Uheld kan jeg ikke afgjøre, men jeg lever i Haabet, Haabet er grønt, og min hele Tilværelse her ude dyppet i Grønt.
Min eneste øieblikkelige Sorg
[2]
bestaaer i en taaget uvidende Eftertanke om hvad jeg skal tage paa til at imponere de fremmede Læger med, Du vilde gjøre mig en stor Tjenste om du vilde sige mig om en Kjole med Slæb vilde være for pyntet, thi jeg har en som i alle andre Henseender vilde være meget passende.
I Haab om at de alle leve i bedste Velbefindende, og med Tak til Deres Forældre at de huskede paa mig, forbliver jeg Din
hengivne
B. Wegmann
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 1988/44