1868-07-09

München den 9 Juli 1868

 

Kjære Fru Melchior!

Først takker jeg Dem mange gange for Deres kjære Brev, hvoraf jeg seer at De nu som altid tænker paa mig med Omsorg og Kjærlighed. Denne Gang kan jeg fortælle Dem mere om mine Arbeider, og nu kan jeg ogsaa bedre bedømme min Omgivelse, da jeg har haft nogen Tid til at studere den. Frøken Unger er en meget venlig Dame, dog forekommer hun mig noget ind[e]sluttet, det ligger maaske ogsaa hos mig, men jeg kan ikke rigtig slutte mig til hende. Hun er meget undseelig og beskeden, og seer meget ungdommelig ud, tiltrods for hendes 32 Aar, jeg blev virkelig heelt forbavset da jeg saae hende første Gang, thi jeg antog hende for at være yngre end mig.

Hendes Tegneundervisning finder jeg udmærket, hun forklarer mig Alt saa tydeligt og klart, som jeg aldrig havde troet man kunne vise en det. Derimod synes jeg slet ikke om hendes Malemaade, det forekommer mig, 

[2]

at hun altformeget seer paa Virkningen og derover glemmer Sandheden og Ligheden. De Portraiter som hun har malet indtil nu, tiltaler mig slet ikke.

Hun har indnu 2 Elever foruden mig, den Ene er for Øieblikket gaaed paa Landet, og kommer ikke før October tilbage, den Anden en Frøken Hinterhuber er en meget behagelig og god Pige. Fra Tid til anden kommer der 2 andre Malerinder, Frøken Ungers Veninder i Artelieet[sic] og maler med os, der er nemlig den Regel, at alle Medlemmerne skal males indbyrdes, og da det er Frøken Ungers Veninder, har de ogsaa Tilladelse til at portraitere os, men kun paa den Betingelse, at de ogsaa maa sidde og lade dem male.

Frøken Hinterhubers Portrait ere vi allerede færdige med, dog synes jeg ikke at nogen af Portraiterne ligner. For Øieblikket bliver Frøken Unger malet, men det lader til at de blive lige saa uheldige som de Forrige.

Indtil nu har jeg tegnet efter Gyps

[3]

flere anatomiske Arme og Hænder, tillige bibringer hun mig lidt Indsigt i Anatomien, hvori hun vist er meget flink. Jeg har ogsaa tegnet flere Hoveder efter Naturen til Frøken Ungers tilfredshed.

For en Uges Tid siden var jeg hos Kaulbach, og efter Løfte ledsagede Frøken Unger mig derhen. Vi besøgte ham i hans Artelie, som ligger paa Akademiet. Han var meget venlig, og da jeg havde afleveret Brevet, trykkede han min Haand og sagde, Wilkommen in München holde Dänin! han huskede ogsaa at Herr Melchior havde været i München for flere Aar siden. Derpaa viste han os omkring i sit Artelie, hvor der var mange deilige Malerier og Tegninger. Tegningerne især synes jeg vare noget af det deiligste, jeg kunde slet ikke blive kjed af ad see paa dem. Arteliet er meget stort og paa Vægene var der tegnet store historiske Billeder. Der er den mest maleriske Uorden, heele Bordet var 

[4]

bedækket med Tegninger, deilige Vaser, Malerklude og andre Klude. I en Krog af Arteliet laae der en heel Deel Silkeklude og Tæpper. Kaulbach holder dem vist høit i Ære, thi han viste os dem med sand Henrykkelse, og tilbød at laane os nogle af dem, da det var prægtigt til Studier. Frøken Unger forsikrede mig bagefter, at han aldrig brugte Andet end saadanne Klude til sine Drapperier. Vi ophold[t] os ikke længe, da der var 2 Fremmede Herrer hos ham, men allerede den næste Dag kom der Bud, om ikke Frøken Unger med sine Damer vilde komme Imorgen, og drikke Kaffe hos ham i Haven, dog kun i Tilfældet at Veiret var godt. Desværre blev det est[sic] saa skrækkeligt Veier, at vi ikke kunde gaae udenfor en Dør. Den næste Dag gik vi hen til Fru Kaulbach, og takkede for Indbydelsen. Det er en meget venlig og indnu smuk ældre Kone. Datteren førte os omkring i Haven, som virkelig er

[5]

noget af det meest smukke, og maleriske man vil see. Der laae f–x et lille Schweitzerhuus op paa en Høi, heelt omgivet af Gran og andre deilige Træer. Ved siden af Huset var der ligesom smaae Klipper, og et stort kroget visnet Træ ganske bedækket med Moss hældede sig ud over et lille Vand. Ikke langt derfra stod et stort katholsk Trækors, heelt omslynget med Epheu, det var et fuldstændigt lille Maleri. Paa den anden Side af Haven laae der i en Sump en heel lille Urskov. Der var alle mulige forskjellige sydlandske Planter, med deilige store Blade, og ved siden af gik der en Trappe op til en Veranda, hvor man havde den yndigste Udsigt til den engelske Have. Vi kunde knapt see os mæt paa al den Herlighed, men Arbeidet kaldte paa os. Fru Kaulbach bad os at komme en anden Dag og drikke Kaffe hos hende, hun tilbød os ogsaa at tegne Landskabsstudier i Haven, men vi kommer vist ikke til at benytte Tilladelsen, thi

[6]

Frøken Unger har isinde, at reise til Tyrol om 14 Dage, for at tage Landskabsstudier. Hun raader mig til at tage med, da jeg ellers en heel Maaned forbliver alene og uden Undervisning, dog vilde jeg først underrette Dem derom, og beder Dem sende et par Linier, med Deres Mening, det vilde være mig kjært at modtage dem saa snart som mulig. 

Jeg kan ikke begribe af hvad Grund Tante Cille er saa hemmelighedsfuld med mine Breve, thi De kan være overbeviist om, at jeg altid med Taknemlighed vil benytte mig af Deres venlige Raad, og ikke skjule det Mindste for Dem. Dog nu maa jeg slutte mit Brev, thi der er flere der venter paa mig, og min Tid er meget indskrænket. Jeg haaber at jeg næste Gang kan tale Lidt om Tyrolerbjergene, indtil da Lev vel. Mange Hilsner til Herr Melchior og den øvrige Familie fra Deres

hengivne Bertha.