24.6.1884

Ecouen, den 24 Juni

1886.

Hôtel de la Mairie,

Seine-et-Oise.

 

Kjære Harriet!

Det er virkelig meget ædelmodig af dig at skrive igjen og fortælle mig lidt om Eder, endskjøndt jeg er en saa doven Korrespondent, men nu skal Du ogsaa faa Svar derpaa. Ja jeg var længe meget daarlig, og det er ikke mere end end[sic] nogle Uger siden at jeg endelig begynder at være mig selv igjen. I Dresden havde jeg en meget flink Læge, der heldigvis forstod sig godt paa min Natur, og den Massage han blandt andet forordnede mig var især god, kun anstrængte den mig meget stærkt og først nu føler jeg de gode Følger af Kuren. Nu vilde jeg kunde begynde at arbeide igjen, men som jeg lader til at forfølges af Uheld, er her i Frankrig saa permanent daarligt Veier i Aar, bestandige Orager og iholdende Regn saa at det Billede jeg har begyndt ude i det Frie efter Naturen, staaer

[2]

i et Hjørne kun undermalet, endskjøndt det nu allerede kunde have været færdigt. Men hvad skal man gjøre? Mit des Geschickes Mächten, ist kein ewiger Bund zu flechten, og med Veier og Vind kan man ei kæmpe, saa male vi nu Studier inde i Værelset saa godt det gaaer[,] og leve paa Haabet for Resten. Jeg hører med Fornøielse at Du har været saa flittig i Vinter, og glæder mig til at see dine Fremskridt naar jeg kommer tilbage. Det bliver dog vel først til Efteraaret saa at jeg vel neppe kommer til at besøge Eder paa Landet, tiltrods for den forlokkende Beskrivelse Du gjør af Eders Villegiatur. Jeg maa see at være flittig efter al den Tid jeg har tabt, thi som Du ligesaa sandt som skjøndt siger, man bliver saa meget ældre som der er Tid gaaet, og jeg vil endnu opnaae en heel Deel i Kunsten. Ingensteder lærer man dog saa meget som i Frankrig, jeg

[3]

beundrer deres Kunst ligesaameget som jeg for resten hader dem Allesammen, og dennegang synes jeg Salonen er virkelig særdeles god. Der er maaske intet Billede som man kunde sige hævder sig saa høit over alle de Andre, men jeg troer det er fordi den almindelige Niveau allerede er saa høi i sig selv. Krøyer, som jeg traf her paa Salonen, syntes det var en meget daarlig Salon, men jeg syntes lige det modsatte, og saa blev vi naturligvis ikke eenige. Krøyers to Billeder fra forrige Aar paa Kjøbenhavns Udstilling ere her, dog tager sig hans Jernstøberi Esse ikke så godt ud som paa vor Udstilling, den virker meget uheldig i Farven; derimod tager sig Søbilledet med Maanen udmærket ud, endskjøndt de[t] her seer meget mindre ud. Intet af dem Begge er dog saa smukt som et ganske yndigt Hoved i Pastell af ham, der ogsaa er heroppe. Det er noget

[4]

af det allerlækreste i Farven, som der er paa hele Salonen. Tuxens Portrait af Fru Brygger Jacobsen er her og tager sig meget godt ud, bedre end paa Foraarsudstillingen i Kjøbenhavn, han har ogsaa faaet Mention Honorable. Locher har et Billede her, men det hænger ikke godt og tager sig heller ikke godt ud. Frøken Saraws Portrait af sin Moder hænger udmærket, men har ikke faaet nogen Belønning[.] Det virker her noget mat og snavset.

Jeg har et lille Portrait af min Veninde her, Knæstykke, knapt en Alen høit, et lille ubetydeligt Et. Jeg malede det i Dresden i vort Værelse i temmelig daarligt Lys, og blev jeg selv forbavset over at det dog tog sig saa godt ud her som det gjør, endskjøndt det jo rigtignok er noget af det Allerbeskedenst[e] baade i Farven og Størrelse. Du vil nok engang see det i Kjøbenhavn. Noget af det jeg næsten synes bedst om her er et Portrait af en svensk Maler

[5]

Richard Bergh, det forestiller hans Kone, og er det saa impresionisti[s]k at det er en heel Fornøielse; lige bag ved hendes Hovede seer man hele Værelset, med Vindu, Frokostbord, Stole, den ene Stol er lige ved hendes Øre og paa den anden Side af Ansigtet er der en heel sort Kakkelovn med en brændende Ild, og Alt viger dog tilbage for hendes Ansigt, saa levende klart og smukt er dette i Farven. Jeg troer at der hang et Portrait malet af Bergh paa Christiansborg, en Maler i sit Atelier, jeg veed ikke om Du husker det? Det var meget godt, men kan dog ikke sammenlignes med hans Kones Portrait, for det er en reen Perle. Han har et af de forrige Aar faaet Medaille. Ellers er her en stor Agitation blandt de franske Kunstnere at alle de udenlandske Kunstnere skulle udelukkes fra Belønningerne, og Aarsagen, som de angive, er særdeles schofel. De paastaar nemlig at naar de fremmede Kunstnere 

[6]

have erholdt Medaille i Paris, saa faar de derigjennem Anseelse i sit Fædreland, og saa sælge de franske Malere Intet i Udlandet. Det er en temmelig lav Anskuelse for en By der kalder sig la Capitale de l’Art –. Der[for?] har heller ingen af de fremmede Kunstnere i Aar faaet nogen Medaille.

Og nu til Dit Brev, kjære Harriet – det morede mig at høre lidt fra Kjøbenhavn, Du er virkelig en af de Faa der ogsaa fortæller noget naar de skrive et Brev. Det var jo morsomt at Margrethe Aagaard er forlovet – jeg gratulerer! men ikke paa Konstens Vegne. For Marie Triepkes Kunst vilde det jo ikke være heldig at leve i Nærheden af Dresden, der, hvad moderne Kunst angaaer, vist er en af de daarligste af Tysklands Kunstbyer, men jeg tænker hun finder nok Udvei til at blive i Kjøbenhavn, eller hjælper sig paa andre Maader, hun er ikke den der lader en paabegyndt Ting slippe saa let.

[7]

Til Tante Cille skal jeg skrive i disse Dage – jeg skylder hele Verden Breve. Det gjør mig ondt at høre at Louise ikke er rask, jeg haaber at den deilige Land- og Søluft vil gjøre hende heelt sund igjen – hils hende fra mig, ligesom dine øvrige Søskende. Min Veninde, som jeg stadig er sammen med, beder ogsaa hilse. Og nu Farvel kjære Harriet, og vær mange Gange hilset af 

Din hengivne

Bertha Wegmann.