Spring til indhold
Menu

1889-08-22

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Robert Hirschsprung er død, og Rohde er forarget over, at Politiken ikke har afsat plads til et ordentligt mindeord over ham. Rohde skal til Paris og beder Hannover om råd til, hvor han skal opsøge ældre tegnekunst, raderinger osv. udover på Louvre. Udover råd om billigt logi spørger Rohde også, hvor han kan se ting af Émile Gallé.

Transskription

Karup d. 22 August 89.
 pr Viborg
Kjære Ven.! Tak for Deres Brev og for den
 tilsendte Børstidende, - som Møllers har
faaet. —
Robert Hirschsprungs Død. De skriver,
at dette sørgelige Dødsfald har gjort Indtryk
paa Dem, og efter hvad jeg hører igjennem
Breve er dette almindeligt for alle af
vor Kreds, selv Møllers, som dog i den
sidste Tid havde fjernet sig saa langt fra
ham, finder, at vi har lidt et Tab, hvad
vi ganske sikkert har; skjønt jeg ligesaa
lidt som De havde nogen Tro til hans
Begavelse, tror jeg han vilde kunde have
været en Støtte for den unge Kunst.
-Jeg kjendte jo ikke meget til ham,
men var kommen til at holde meget
af dette rare, ærlige Menneske med denne
mærkelige Naivitet, saa mig personligt
berørte Budskabet om hans Død, som
man for en Maaned siden jo ikke
[2]
 kunde have anet, meget pinligt.
 Det var smukt af Dem, at De vilde
 skrive et sidste Ord om vor afdøde
 Ven, og jeg er meget opbragt paa Poli-
 tiken over deres Uforskammethed.
 Jeg indrømmer ganske vist, at R.H. 
 jo var en fuldkommen privat Person
 — men ligemeget; naar en Mand med
 et Navn og med sit Navn forlanger
 Plads i Bladet — som han endog har
 været en Slags Medarbejder af — saa
 er det et skidt Stykke at nægte ham det;
 Uforskammetheden bliver endnu mere iøjne-
 springende, naar man tænker paa, hvad
 dette Blad ellers har Plads til af Biografier
 og Nekrologer over Cirkusklovner og Sanger-
 inder og lign.; man huske blot hvad 
 det ofrede i den Retning paa Elvira
 Madigan. – Nej det Blad trænger
 til en anstændig Afløser. — .
[3]
 Det De fortæller om at Krøyers Bryllup
 skulde have fremskyndet Døden,
tror jeg
ikke paa; og jeg dømmer her efter en Sam-
tale jeg havde med Hirschsprung, som
i sin Tid havde betroet sig til mig om
sine personlige Affærer, kort før han døde.
— Men muligvis har han — hvis han
har haft Feber — fantaseret over dette
Forhold, som jo nok har beskjæftiget ham
— men det forekommer mig ikke, at man
derfor har Lov til at sige, at Døden
skulde være fremskyndet dermed.

Jeg vilde nu gjerne bede Dem gjøre
mig en Tjeneste. Jeg har faaet det
arrangeret det saaledes, at jeg kommer
en Tour til Paris t i September. Jeg
vil nu gjerne vide: Hvor findes Haand-
tegninger (dem undtagen, der ere udstillede
under Glas i Louvre) Raderinger o lign
[4]
 i Paris (jeg mener ikke moderne) Er det
 paa Nationalbibliotheket? Og faar man
 Adgang til dem som til andre Museum-
 sager eller fordres der noget særligt i
 Retning af Pas, Anbefalinger el. lign.
 Gjør mig den Tjeneste at oplyse mig
 derom. 
 Hvis De skulde kunne opgive mig et
 godt og billigt Logis, vilde jeg ogsaa
 være taknemmelig ligesom for andre
 gavnlige Oplysninger.
 Endelig, hvor skal jeg se noget af
 “Gallé”; det er dog altfor flovt at en
 Ven skriver en Afhandling om en Person,
 man slet intet kjender til; han staar
 vel ikke i Forhold til et Par aldeles
 mageløse Glassager, som henrykkede mig
 ifjor paa den franske Afdeling af vor
 Udstilling; De skylder et lignende Navn
 synes mig.
 Venlig Hilsen til Deres Kone
 som til Dem selv
 Deres
 Johan Rohde
 Adr Karup pr Viborg
[vertikalt, i venstre margen:]
 Har De ikke selv Tid, kunde De maaske bede Deres elskværdige 
 Kone gjøre det, thi jeg vilde gjerne have
 Svaret snart.

Fakta

Brev
Dansk
Karup
Den Hirschsprungske Samling
For forholdene omkring Robert Hirschsprungs død kan henvises til Saabye, "Hirschsprung, kunstsamler og mæcen", Den Hirschsprungske Samling 2002, s. 180-183.
Kasse 86. EH 0044 J. Rohde til E. Hannover 1889-08-22 1 Kasse 86. EH 0045 J. Rohde til E. Hannover 1889-08-22 2 Kasse 86. EH 0046 J. Rohde til E. Hannover 1889-08-22 3 Kasse 86. EH 0047 J. Rohde til E. Hannover 1889-08-22 4