4.4.1887

 

Lov Dine Forældre, Marie Triepcke og Dig selv at holde Ørerne stive i dette Forhold. Lader Du hende intet mærke, saa er hun ikke stærkere grebet end at alt driver over, naar hun kommer paa Landet eller rejser bort; hun gaar i dette lige saa lidt, ja mindre seende end Du selv, gør derfor positivt alt hvad Du kan for at slaa Tanker ned i hende der vil føre til Ulykke for jer begge, for husk det: inderst inde er I helt forskellige Mennesker, hun et glad og stærkt Virkelighedsmenske og Du et svagt, usikkert Hjærtemenske. Du vilde enten kvæle hende eller hun drive Dig ud i noget, der var Din Natur fremmed. Et Menske der endnu ikke ved, hvad han vil være, har ikke Lov til at knytte et andet Menske til sig, det vilde først og fremmest paa dette Punkt føre til Ulykke for alle Parter om Dit Valg her kom til at foregaa under et andet

[2]

Menskes Indflydelse. – Blev I i Dag forlovede vilde Du strax føle et enormt Pres af Ansvar, Tvivl, Mistillid til hende paa Grund af den Maade hvorpaa saa mange andre betragter hende. Du vilde gøre Dig selv og derigennem hende bundløst ulykkelige. – Naar Du er Din egen Mand, sikker paa hende og først og fremmest paa Dig selv, lad saa ske hvad der skal, men i Dag vilde det være en Forbrydelse at trække et andet Menske ind til Dig og Din Kreds, ovenikøbet et Menske, som Du maatte kæmpe for at skabe Sympati for, det har Du slet ikke Kræfter og Hold paa Dig selv til, lov Dig selv at lade Somren og Skilsmissen komme uden at have knyttet noget Baand, uden at have forraadt Dig selv, uden at have kastet en Bombe ind i et nu nogenlunde roligt Hjærte.

Husk, Du har en Gang gjort hende Sorg og Dig selv ulykkelig, gentag ikke det, hun har Tillid til Dig, misbrug den ikke til at gøre hende ulykkelig, thi det blev hurtigt Resultatet om hun end strax slet ikke vilde kunne forstaa det.

4/4-87.