1890-05-25

I Hast

Kjære Rohde,
Vil De være saa elskværdig
at adressere og afsende indlagte
Brev. Og vil De gjøre mig endnu
en Tjeneste: at bede Christiansen ikke
være vred, fordi jeg saa længe ikke
har skrevet til ham; det har været
mig aldeles umulig at overkomme
det.
Jeg har Haab om et Møde med
Wildenradt i Milano. Han og hans
Kone var – maaske lidt fordringsfuldt
– fornærmede, fordi vi ikke vilde
Komme og se vor Gudssøn, da vi var
saa nær ved Marignane. Men det
var os virkelig umulig: dels fordi min
Kone absolut ikke maa rejse en Mil
mere end nødvendigt, dels fordi jeg ogsaa
selv er altfor anstrængt nu til at kunne
paatage mig en Rejse, der ikke er absolut
nødvendig. Da jeg paa den anden Side

[i venstre margen:]
Hvad jeg skriver med Hensyn til W. bliver jo mellem os

[2]
nødig vilde synes en kølig eller ligegyldig
Ven, foreslog jeg Wildenradt – der i Øje-
blikket ikke kan skaffe Frimærker
til et Brev – at komme til Milano
paa min Bekostning og blive der en
4–5 Dage. Jeg afventer endnu hans Svar,
men haaber, han siger ja, og jeg glæder
mig oprigtig til at skulle se ham igjen.
Om noget praktisk Resultat af denne
Sammenkomst, bliver der derimod
næppe Tale. Jeg skal ved Lejlighed for-
tælle Dem, hvor vanvittig dumt
Wildenradt nylig har baaret sig ad.
Han fik paa en Gang en ikke rent
ubetydelig Sum Penge mellem Hænder.
Og nu, nogle Maaneder derefter, er der
ikke én Sou tilbage deraf. Han købte
sig bl.a. en Vogn og et Æsel for 500 francs
for lettere at kunne flytte fra Sted til
Sted og spare(!) Jærnbanebilletter og for at
faa sine Malerekvisiter transporterede.
Er det ikke utroligt! I Stedet for at tage
en Billet til Kjbhn. for disse 500 fr.
Hjærtelige Hilsener fra min

[i venstre margen:]
Kone og Deres hengivne E.H. Rom
Hotel du Midi. 25.V.90.