20.2.1912

20^de Februar 1912. 

Hohenzollernstrasse 19.

 

Kjære Louise!

 

Endelig kommer jeg da til at snakke lidt med dig og takke dig for dit Brev. Jeanna er desværre bestandig syg og sengeliggende siden Nytaar. Først igaar fik hun Lov at være et par Timer oppe om Dagen. Hun seer elendig ud, egentlig næsten som en døende, men hun har ogsaa gjennemgaaet meget og denne lange Tid i Sengen har ogsaa taget paa hende, det Skind! Desuagtet har jeg været meget flittig, det morer Jeanna at have mig malende vedsiden af i Atelieret og høre hvordan det er gaaet, og saa ogsaa[sic] naar hun kan taale det, at slæbe mit Billede ind til hende, hun siger det er et sur[r]ogat for hende, der elsker at male, og nu saa længe ikke har kundet røre en Pensel. Jeg har malet henved 5 Billeder siden jeg sidst skrev til dig, de to sidste er ikke helt færdige, men der mangler ikke meget, 2 Still-leben, et Frugt, og et Blomsterbillede og 3 Figur-Billeder, de to er Modeller og det sidste af

[2]

en Frøken Wencher[?], en ung Pige fra Pensionatet der er saa sød at sidde for mig, ung glad og blomstrende med gyldent Haar; lidt krovkornet[sic] og uregelmæssig, men meget malerisk. Det andet er et lille fint Billede af en gammel Herre med Pelskrave, Herre lyder jo noget storartet, men det er kun en Modell der seer ud som en dannet Mand. Vi har henrivende Veir og en meget mild Vinter, i dag er det ligefrem Foraar, jeg sidder i en Bluse og skriver ved aabent Vindu, Fuglene kvidrer og synger udenfor i Haven der hører til Pensionatet. Solen brænder paa min Ryg og gyder ungt Blod i mine gamle Aarer. I Kjøbenhavn skal det jo have været en drøi Vinter, det har vel ogsaa paavirket den stakkels Johanna. Onkel Moses skriver at der er en lille Bedring i Emma Trier[s] Befindende, jeg bliver ikke rigtig klog af hvad for en Sygdom hun lider af, er det Kræft? For ellers kunde en Bedring dog tænkes. Stakkels Louise, godt at det lakker mod Foraaret, Landet og de andre Omgivelser vil nok gjøre dig godt. Hvilken sørgelig Vinter for Eder bægge!

[3]

Naar Solen skinner som nu, rinder mig altid Villa Melchior ihu og den paradisiske Plæne uden for Huset hvor vi laae og bagede os, dengang var der ingen Sorg kun Solskin! Bare I snart kunde tage derud! Der er vel ikke Talen om at Emma Trier isommer kan tage ud til sit lille Landsted? Jeg husker saa godt da jeg var ude hos hende og hun viste mig de deilige Omgivelser, især engang da hun steg op ad nogle Trappetrin og hendes stolte Figur tog sig saa fordelagtig ud med den lange sorte Klædeskjole, hun vendte Hovedet med en fornem Reisning tilbage til os og tog sig saa storartet ud med det hvide Sølvhaar. Hvorledes har I det i kjære Mennesker, jeg mener physisk, i har vel haft en meget stille trist Vinter. Hvorledes har Frøken Kjællerup det? Onkel Mose har det nok godt som altid, det er en Knag.

Frøken Møller er bestandig i Breslau og har det godt, mig gaaer det temmelig godt, jeg har lidt ondt i Siden naar jeg arbeider saa meget som nu, men ellers er jeg flink og fornøiet, der er saa megen Ungdom i Pensionatet, og den danner en behagelig Modsætning mod Jeannas triste Hjæm, for hendes stakkels Søster

[4]

er helt underlig af Nervøsitet over Jeannas Sygdom. See nu gaaer Solen bag en stor mørk Sky, og nu er det Tid at gaae ned til Middagen, den er Klokken 1. Maden er kraftig og rigelig, men mindre velsmagende. Man bliver saa forvændt i Danmark saa det ikke rigtig vil smage i Tyskland, men det vænner man sig til. Lev nu vel kjære Harriet og Louise, hils alle gode Venner og værer selv kjærligt hilset af Eders

hengivne

Bertha.

Min bedste Hilsen til Emma Trier, Frk. Kjællerup[?] og Jøhnkes. Har Jøhnkes det godt?