1917-10-10
Afsender
Karl Madsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Tilføjet med blyant af Emil Hannover
øv. th.:] Madsen
St Hans Torv 26. 10 Okt. 1917
Kære Hannover!
Da jeg anmeldte Julius Langes “Sergel
og Thorvaldsen” skrev han, at han næsten
følte det pinligt at blive saa velvilligt
forstaaet. Lignende Følelser har meldt
sig hos mig ved Læsningen af Deres
Kroniker, men overstraales dog helt af
Glæde og Taknemmelighed for den An-
erkendelse, mine Bestræbelser som Mu-
seets Leder og Aarsskriftets Redaktør
har vundet hos Dem, hvis Dom er
mig den værdifuldeste. Gid alle Deres
gode Ord kun var lige saa beretti-
gede som de i en mildt overbærende
Form fremsatte Anker mod Enkelt-
heder i Nyordningen. Jeg er selv al-
deles klar over at den ogsaa ud-
over Afskaffelsen af det over al Be-
skrivelse hæslige gamle Inventar
tiltrænger meget væsentlige Forbed-
ringer. Utaalmodigheden efter at
faa Samlingen genaabnet har af-
sat sig kendelige Spor og jeg har
dog et begrundet Haab om i Frem-
tiden at faa noget fornuftigere
[2]
ud af den moderne Afdeling.
Særlig taknemmelig er jeg for
Fremhævelsen af Becketts udmærkede
Artikel om Landsoldaten. Det er en
Fortjenstfuld Retfærdighedshandling
at lade ham faa den Anerkendelse,
som altfor sjældent bliver ham
givet. Forhaabentlig vil det hjælpe
paa Falcks urimelige Forsagthed,
naar han fra kompetent Side faar
at vide at han fører en fortræffelig
Pen, hvad jeg ikke har kunnet
bevæge ham til at tro. Men det
vilde være uskønsomt med særlig
Tak at fremdrages Enkeltheder i
de Kroniker, som i deres Helhed
giver saa megen Grund til varm
og dyb Taknemmelighed, ikke mindst,
fordi de fremkommer i denne onde
Tid, hvor det blinde Had overalt
søger til Magten.
De venligste Hilsener til Deres Frue
og Dem selv fra min Hustru og
Deres taknemmeligt hengivne
Karl Madsen
