1888-12-19
Afsender
Karl Madsen
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Madsen forsvarer sin anmeldelse af Hannovers bog om den franske maler Jean-Antoine Watteau
Transskription
19/12 88.
Kære Hannover!
Deres Brev nøder mig til et Par Ind-
sigelser.
Jeg har aldrig opfattet mit Forhold til
“Kunstbl” efter Deres kapitalistiske Lignelse.
Jeg har ganske vist ikke ment det
nødvendigt at indhente Deres Be-
myndigelse til at optage Artikler eller
erklære en Diskussion for afsluttet,
hvis De anser dette for en saa stor
Forbrydelse, at De af den Grund “maa
afskære den litterære Forbindelse” med
mig, kan jeg kun sukke og tie. Hvis
“Kunstbl” vedbliver at udgaa, bliver
det neppe under min Ledelse, og
jeg haaber, De vedvarende vil være
det, — hvad De hidtil har været —
en inderlig velkommen Gæst og en
meget værdifuld Støtte.
Det forekommer mig, at De ikke
med Skygge af Ret kan bebrejde
mig, hvis jeg nu fremfører Anker
mod Deres Bog, som jeg ikke var i
Stand til at gøre, da jeg havde Manu-
[2]
skriptet til Gennemlæsning. Ved at
gennemlæse dette har jeg virkelig ikke
paataget mig noget Ansvar overfor
mulige Ukorrektheder i Bogen. Jeg
har givet det den “Billigelse”, jeg
kunde give, at Bogen var velskre-
vet, underholdende og lærerig; jeg
har dog heller ikke anset Dem
for saa fordringsfuld, at De for
denne Gennemlæsnings Skyld kunde
forlange, jeg skulde gennemgaa hele
Materialet for Bogen; jeg læste den
i fuldkommen god Tro til dens Paa-
lidelighed i alle Enkeltheder.
Anderledes stiller Sagen sig nu
jeg skal anmelde den. Jeg ventede
ganske vist at kunne give den
al mulig Ros, men maatte dog
se nogle af Kilderne lidt igennem
for at kunne yde den og bl. a ud-
tale mig om Berettigelsen af det
lidt stortalende Forord. Nuvel, jeg
har erfaret, at Bogen har Skrøbe-
ligheder som alt menneskeligt Værk,
og ikke fortiet det i en Anmeldelse,
som iøvrigt er overordentlig velvillig
overfor Bogens mange gode Egenskaber
[3]
og skaansom overfor Ufuldkommenhederne.
Den Egenskab, De anser for “et Foster
af min Fantasi” forekommer mig dog
i Forordet at stikke sit Hoved frem
paa en noget utiltalende Maade. Min
Fantasi ser den unægteligt følge Dem,
hvor De staar og gaar og være taget
bravt til i Værket i Løbet af det
sidste Aar.
At De ikke ønsker Karakter for
Opførsel tror jeg gerne. Overfor mig
personligt har den maaske ikke altid
været saa hensynsfuld, som min Selv-
følelse tror at kunne gøre Krav paa,
men det er ikke dette, jeg beklager.
Jeg ønsker at kunne gaa bort fra
de lidt spidse Ord, vor Brevveksling
har medført, for som Ven, som virkelig
Ven, at prøve paa at forklare Dem,
hvor lidt den Sag, vi begge har
kær og kæmper for, er tjent med at
en af dens bedste og dygtigste Tals-
mænd overfor Alle støder an ved en
udfordrende selvbevidst Optræden. Dette
kan ikke være nyt for Dem, jeg har tid-
ligere ret tydeligt sagt Dem det, andre har
sagt Dem det; endnu flere mener det
[4]
uden at sige det. Hvad personlig Fordel
eller Interesse kan jeg vel have af
at faa Dem vred paa mig ved at
fortælle Dem alt dette? Det er for
Deres egen Skyld, jeg siger det, det
er ogsaa for Sagens Skyld; jo flere
Venner, vi kan skabe os, des bedre;
jeg mener ikke alene private Venner,
men ogsaa offentlige Venner, der
vil laane et villigt Øre til hvad
vi har at sige. Hvad Vægt ligger
der paa at gøre os selv gældende?
Det er jo Interessen for god Kunst,
det fremfor alt gælder at føre frem,
og i denne fælles Stræben haaber
jeg ogsaa vi to kan mødes i et
godt kammeratligt Forhold, naar De
har naaet en større Omgængelighed
og en lidt beskednere Opfattelse
af Deres Værd, som jeg sandelig ikke
underkender.
Deres hengivne
Karl Madsen
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Angående Madsens anmeldelse af Hannovers bog om Watteau (bragt i Kunstbladet nr. 23, 1888), se også Madsens brev til Hannover 7. december 1888.
Den Hirschsprungske Samling
