3.2.1889

3/2 – 89.

Kære Krøyer!
I en sen Aftentime har jeg faaet Lyst til at passiare lidt med Dig – træffer jeg Dig oplagt?
Der er ogsaa et og andet jeg vil spørge Dig om – uden for Resten at blive skuffet, hvis jeg ikke faar Svar, for Du er vel stærkt ophængt; – saaledes f. Ex om Du nogensinde ser noget til Marie Triepcke, under hvilke Forhold lever hun udi den Stad Paris? Om andre Venner og Bekendte der hører vi jævnlig, saasom om Willumsen, der nok lader Paris ligge hvor den ligger og bare maler Billeder, [lige] som Werenskjold, om hvem man her fortæller at han gaar paa Skole hos Roll, – jeg indbildte mig rigtignok at han kunde tegne Roll sønder og sammen. – – Men dette kender Du vel bedre til som er paa Stedet og jeg vil derfor hellere melde Dig et og andet herfra. 
Dit Göteborg-Billede er vel arrive-
[2]
ret og hænger (skidt) i den første Stue til venstre naar man kommer op i Vestibulen, paa Stuens højre Væg naar man kommer ind. Der er mange Folk der oppe og Glæden er stor; i Bladene har jeg ikke set nogen Bemærkning som var værd at lægge Mærke til. – Bryder Du Dig om at høre min Mening gaar den nærmest ud paa at det er beundringsværdig livfuldt, men i Kraft staar tilbage for Glyptothek-Billedet; jeg kan ikke rigtig faa Stof og plastisk Kraft i Figur Rækken tilvenstre i Billedet og i Farven f. Ex i Fru Anchers Hovede bilder jeg mig ind at finde lidt af det samme Crêmeagtige eller duftige som ogsaa i mine Øjne fandtes i Dit Selvportræt (Haanden) fra i Sommer; naar jeg saa har lettet mig for den Bemærkning at det for min oph[øi]ede Visdom staar, som om Billedet vilde have vundet ved at være en halv Gang større, saa har Du vist faaet nok af min Kritik, som alene af den Grund ingen Betydning har, at jeg altid holder mere af Dine Billeder et Aars Tid efter at jeg har lært dem at kende
[3]
end strax jeg ser dem, og Du vil rimeligvis faa megen Fornøjelse af dette Billede som jeg almindelig hører bedømt som noget af det friskeste og fornøjeligste Du har malt.
Hvad her ellers males herhjemme ved jeg ikke stort om. Jeg var forleden Dag ude hos Hammershøj, der har fundet et brillant gammelt Hus ude paa Frederiksberg, med hollandske Porcellænsplader med blaa Billeder i Køkkenet o.s.v. Karl Madsen tænker nok paa at flytte derind. – Hammershøj havde malet et Billede af en enkelt Figur set fra Ryggen, staaende mod den omtalte Porcellænsvæg; Figuren er lille, men Billedets Dimensioner ikke smaa. – Ja, nu faar Du det selv at se, hvis man da ikke gaar hen og kasserer det, for det er naturligvis grumme sært og ensidigt; men Farven i det er overmaade skøn, den alene bærer ogsaa Billedet; det er ikke muligt at se hvad de døde Ting “forestiller” og som i alle sine senere Billeder har Hammershøj – her ved at male Figuren fra Ryggen – renonceret paa at tage sin Ævne til følelsesfuldt at gengive et sjæleligt Udtryk, i Beslag.
[4]
Christian Clausen maler paa en legemstor nøgen kvindelig Figur, som nok skal udstilles herhjemme og som lover meget, Ventegodt arbejder paa et historisk Billede fra Chr 7des Tid, Petersen Mols har hjembragt et Par ikke helt lykkede store Billeder fra Jylland, Johansen maler nok et Aftenbillede med store Figurer, – her har Du hvad jeg ved; for Resten er man mest spændt paa hvad Romafarerne Poulsen og Slott-Møller vil hjemsende; Achen, ogsaa i Rom, sysler nok med “Pan, der lærer Fuglene at synge”. – Hvad der ellers har optaget os mest er Langes Foredrag om “moderne Kunst, belyst gennem Fortidens”, som han har holdt i Kunstforeningens nye, smukke Locale nede ved Frederiksholms Kanal. Der var et stort og forholdsvis udsøgt Publicum samlet og Lange stod [og?] saa brillant ud i Kjole og Ridder-Kors. – Men: vi unge i al Fald var alt andet end opbyggede. – Lange var saa forsigtig, saa omhyggelig for at holde Tungen lige i Munden, at det stadig løb ud i den bare Ængstelighed og Forbehold, aldrig et stærkt og energisk Ord; vilde
[5]
han f. Ex. bebrejde Hans Tegner at hans Illustrationer var tegnede som om han for sit indre Øje stadig saa det levende Liv og ikke et Teaters Scene – tror Du saa han sagde det fyndigt og ligefrem, nej! vi maatte først døje en Omskrivning som: Hans Tegner hvis Illustrationer til Holberg vi alle [ke]nde   og paaskønne, og med hvilke vi har haft Lejlighed til at stifte et indgaaende Bekendtskab paa den saa betydningsfulde nordiske Udstilling sidste Sommer, har paa et ganske enkelt Punkt, – thi ingen skal mere end jeg være villig til at paaskønne det meget udmærkede hvormed disse Tegninger har beriget vor Illustrationskunst – hyldet en Opfattelse af sin Kunsts Forhold til Virkeligheden og Scenen, som – trods [d]en relative Berettigelse som den naturligvis kan have – dog ikke – idetmindste efter mit Skøn – svarer til Æmnets Krav, idet han – – og saa kom Humlen.
Du forstaar at Forelæsningerne paa den Maade blev utrolig snakkesalige og forsigtige og langstrakte og dertil kommer saa at de ikke var saa lidt doktrinære,
[6]
hvad synes Du at give Regler om hvorvidt den “klattede” eller “sammensmeltede” Malemaade er at foretrække, og om hvorvidt det bør anbefales at male efter udførte Studier, efter løse Skitser eller ud af Hovedet! – Karl Madsen sagde sidst det eneste fornuftige, der vist er at sige om den Ting, han mente ganske simpelt: Ja, naar de har noget i Hovedet; saa lad dem male ud af Hovedet! –
Han har for Resten humpet om paa et daarligt Ben i den sidste Tid; sidst spadserede jeg ud til Lyngby og besøgte ham, men ellers har der ikke været Lejlighed til større Vinterture i Aar, Vejret har stadig været raat og klamt, og Skøjterne har man kun kunnet have paa 5-6 Gange, hvad der særlig har været mig til Gene, som stærkt trængte til Motion ovenpaa mine Examensanstrængelser. – Disse samme Anstrængelser er blevet kronede med det mest afgjorte Uheld, jeg har mildest talt faaet en temmelig alvorlig Lussing, er blevet nødt til at gaa fra Examen og til at ofre min Ungdomselskede: Juraen endnu et Aar af mit Liv. – Det er haart,
[7]

naar man har saa mange Planer til “Menneskeslægtens Forbedring” og naar dette kommende Aar skulde have været det første virkelige Frihedsaar for én. Alle Planerne er lagt op paa min allerøverste Hylde, dér ligger Marstrand, dér ligger den italienske Rejse, der ligger Soldatertiden, dér ligger rimeligvis ogsaa Verdensudstillingen, og det er det værste, for alt det andet kan jo tilnød, naar galt skal være, vente et Aar. – Ja, kære Krøyer, saadan gaar det, quand on a sa main, ou on n’a pas son coeur. – Som Du kan tænke har jeg tidligere ikke været flittig med denne forbandede Jura, nu vilde jeg have en Ende paa den og mente jeg kunde forcere min Examen igennem ved at være rasende flittig et halvt Aars Tid, og nu har Juraen hævnet sig grusomt, Gud skal vide jeg havde ingen Pretension paa at faa min Examen “med Glans”, dette er ikke paa den Bane, jeg skal vise om jeg duer til noget, men der er jo visse Karakterer som man ikke kan lade sig byde for sit Navns Æres Skyld, – saa er jeg da sprunget fra i Tide og maa nu et helt, langt, kostbart Aar tyre dette Jux om igen, da jeg naturligvis vil være Kandidat,
[8]
baade af praktiske Grunde og fordi de gamle ønsker det, baade fordi jeg ikke kan have det nuværende daarlige Resultat siddende paa mig og fordi der ingen Mening vil være i at lade den ofrede Tid, Ulejlighed og Penge gaa i Vasken; men drøjt bliver det, nederdrægtig drøjt, og Gud maa vide hvor meget Hjærne man har tilbage naar den Omgang er overstaaet; – naa!
Pokker tabe Humøret for det! –––– – – Og saa slutter jeg af for i Aften, vær Du glad at Du er borte fra det hele, her hersker de samme paradisiske Tilstande som sædvanligt, Alverden rakker Alverden til, for Tiden er det 
Hannover = Karl Madsen
Erik Skram = Herman Trier
Georg Brandes = en jurnalist Weber
Der opføre de nydeligste Skændeduetter, men vi har stadig nye Numre paa Tapetet!

Venlige Hilsener fra
Din heng.
Robert Hirschsprung.