Spring til indhold
Menu

18.8.1889

Afsender

Bertha Wegmann

Modtager

Pauline Hirschsprung

Dokumentindhold

Wegmann takker nej til at besøge familien Hirschsprung, fordi hun hellere vil male udendørs sammen med Jeanna Bauck.

Transskription

Marienlyst den 18 August 89


Kjære fru Hirschsprung.

Mange Tak for Deres venlige Indbydelse, som jeg, hvor fristende den end er dog ikke kan modtage, da jeg vil benytte det gode Veir vi endelig have faaet til at male nogle Studier sammen med min Veninde. Jeg vilde være kommet ud til Dem inden jeg tog hertil, men min Søster længtes saa meget, efter at jeg skulde komme; og det trak sig saa langt ud med mit Arbeide i Byen, at jeg strax jeg var færdig over Hoved og Hals styrtede hertil. Det er for resten ikke mere end knapt 14 Dage siden vi er herude, og det har 

[2]
hele Tiden været koldt og ubehageligt.
Vil De hilse mine Venner mange Gange, jeg var hos Bagges inden jeg tog hertil, fordi jeg gjærne vilde bede ham komme og see paa mit Maleri inden jeg afleverede det, men hele Familien var reist bort, desværre!   ̶ Melchiors vare henrykte over Portraittet, som jo er meget heldigt, men det er jo ikke Alt. Naturen her er deilig, og jeg haaber at faa lidt Udbytte af den hvis ikke Efteraaret bliver altfor ubehageligt.
Med hjærtelig hilsen til Dem og Deres Familie forbliver jeg

Deres hengivne
B. Wegmann

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Brevkortet er påtrykt: "Billet de correspondance."
Marienlyst
Antagelig København
Jeanna Bauck, Anna Seekamp
Den Hirschsprungske Samling, HH-1154
HH-1154a HH-1154b