Spring til indhold
Menu

22.4.1912

Afsender

Bertha Wegmann

Modtager

Louise Melchior

Dokumentindhold

Wegmann fortæller fra München, at Jeanna Bauck nu har det så godt, at hun er begyndt at male. Hun bliver passet af sin søster, Hanna Bauck, hvis gammeljomfru-manerer og overdrevne godhed driver Wegmann til vanvid. Søstrene Bauck vil rejse til Starnbergsøen, og Wegmann kan låne Baucks atelier i mellemtiden. Wegmann har under sit München-ophold hidtil malet 14 billeder. 

Transskription

22 April 1912. München 
Privathotel Benz.
Leopoldstrasse
 
Kjære Louise!
 
Tak  for dit rare Brev, det indeholder jo meget sørgeligt, desværre, men jeg haaber at Sommeren og Landopholdet i Eders smukke Hjæm vil sprede de mørke Skyer der tynger Eders Sind.
Sorgen kan den jo ikke tage bort, men naar man seer Solen, Havet, de blomstrende Buske, forekommer Livets Forgængelighed En i et mildere Skær. Det gjør mig meget ondt at nu ogsaa Anna Kellerup bliver alvorligt daarlig, man faaer jo en saadan Skræk for denne afskyelige Sygdom (Kræft) at man troer at see dens Spøgelse overalt. Anna Kellerup er jo ikke et af de varme, sollyse Mennesker som Hjærtet fæster sig særligt ved, men det Behag hendes noble Fremtoning foraarsagede, var en Velklang i ens Tilværelse som man nødigt vilde undvære. Hvor Skade at jeg ikke fik hendes Billede fuldendt, men hun var jo allerede den Gang saa skrøbelig at hun daarligt kunde taale at sidde de par Timer. Jeanna har det nu
[2]
bedere, ja, hun har endda begyndt at male. Det er jo kun smaat og Resultatet ikke overvældende, men det gaaer dog fremad. Derimod er hendes Søster nu bleven saa nervøs at der ingen Maade er med det. Det har jo ogsaa været en anstrengende Tid for hende, dette lange Sygeleie, men hun vilde absolut ingen Hjælp have, og Jeanna er saa vant til hende, saa hun ogsaa nødigt vilde have nogen Fremmed, forkert var det, og Resultatet er nu saaledes, at man knapt kan være sammen med hende, hun hopper i Veiret naar man henvender det uskyldigste Ord til hende, eller naar Nogen uformodet kommer i hendes Nærhed. Jeg selv er ved at blive gal i den Omgang jeg tager mig jo sammen saalænge jeg er der, men naar jeg kommer ud paa Gaden, havde jeg Lyst til at brøle himmelhøit og kaste mig ned paa Brostenene af Træthed. Ellers har jeg det ret godt, min Blegsot lader til at forlade mig i denne stærke Luft, og behøvede jeg bare ikke at være sammen med dette Menneske vilde det gaae fortræffeligt. Hun er jo et engleagtigt godt Menneske, men trættende i sin overdrevene Godhed og saa den meest udprægede gamle Jomfru jeg nogensinde har seet, forfriskende for Aanden er dette jo ikke. Den 15 Mai agter Jeanna at tage med sin Søster et Sted paa Landet
[3]
her i Nærheden, jeg veed ikke om Du kjender Starenbergersee, der, hvor den gale Konge druknede. Der kommer de hvert Foraar en Maaneds Tid, saa vender de tilbage hertil og tager om Eftersommeren i Bjærgene. Jeanna vilde jo have mig med, men jeg takker Gud paa mine bare Knæer for at blive her medens de er borte. Jeanna er saa elskværdig at overlade mig Atelieret medens hun er borte og saa skal Fliden først begynde. Jeg har jo forholdsvis malet meget uden at være flittig, for det meste kun et par Timer om Dagen, men møder dog med 14 Billeder og Studier.
Det ender med, at jeg her i Hotellet, der tillige har en Slags Varieté, optræder som Hurtigmalerske, maaske jeg dermed kan tjene mit Ophold her i Hotellet og faa en Slags Berømmelse. Hvad siger I til det? Er det ikke en god Ide? – For Øieblikket er her en Slangetæmmerske, jeg troer det er et Mandfolk, men udmærket seer hun ud, hende kan jeg saa afveksle med. – Det meste jeg har malet er smaa udførte Studiehoveder malet paa Træ, rigtig noget efter Eders Smag, jeg troer, et par Stykker er det ikke. Hvor jeg saa skal gjøre af alle disse Ting, nu da Alt er saa propfuldt hos mig aner jeg ikke, godt at de fleste er saa smaa, dertil har jeg jo ogsaa taget Hensyn ved at vælge denne Størrelse. Her er koldt i denne Tid, den deilige Sommervarme vi havde i Marts, maa vi nu bøde med Kulde og Blæst.
[4]
Hele April maaned har været kold og ustadig, men den svarer jo kun til sit Rygte. Det gjør mig ondt at min gamle Ven Brandt døde, netop nu da jeg ved min Udstilling traadte ham nærmere. Foreløbig bliver vel hans Kone boende der, men hvis I vilde hente Nøglen hos hende og gjemme den for mig vilde jeg være meget taknemmelig. Det er da underligt at Emma Trier dog til Tider kan være saa flink, mon ikke Lægerne dog tager feil med hendes Sygdom, og ødelægger hende med den Morphin. Kan saadan noget saa sikkert konstateres? – Jeg troer dog at jeg opgiver Tanken paa den Udstilling, det er for smaa Ting, man raadede mig at lade komme et par af mine store Portraiter fra Danmark hertil, men det synes jeg ikke er Umagen værdt, og saa er det meget kostbart, nei, lader vi hellere den Fugel flyve.
Saa nu har du faaet alle mine Oplevelser at vide, nu vil jeg sige dig Farvel kjære Louise. Tag snart ud paa Villa Melchior, du kan vist trænge til det. Hils Harriet mange Gange den Knag. Mange Hilsener til Onkel Mose og til Anna Kellerup. Jeanna beder hilse. Toni er stadig i Breslau men agter snart at komme hertil, hun er dog en Forfriskning i Modsætning til Hanna Bauck. Tusind varme Hilsener
fra din hengivne
B Wegmann.
 
Kan ikke Nøglen til mit Atelier ligge hos Onkel Moses i Kontoret, for hvis I ligger paa Landet er det ikke saa nemt at faa den.

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Berlin
København
Håndskriftsamlingen, Det Kongelige Bibliotek, Acc. 1988/44
1912, 22.4., BW til Louise Melchior Page 1 1912, 22.4., BW til Louise Melchior Page 2 1912, 22.4., BW til Louise Melchior Page 3 1912, 22.4., BW til Louise Melchior Page 4