1890-08-10

Afsender

Agnes Slott-Møller, Harald Slott-Møller

Modtager

Alice Hannover, Emil Hannover

Dokumentindhold

Agnes Slott-Møller mener, at Hannovers bør favorisere hende frem for ægtemanden, som ikke er nogen flittig brevskriver. Han har planlagt et maleri på en zinkplade og vil gerne vide fra Hannovers bror, der er ingeniør, om oliefarverne kan bestå på zinken, og om almindeligt forgylderguld kan anvendes på den del af pladen, der ikke skal bemales. Det er værket "Dansk Landskab", der er i støbeskeen. Hun omtaler med fortrydelse, at Alice Hannover planlægger ikke at være i København til vinter, men i stedet rejser alene til Italien. Hun beretter videre, at hun og Harald har uhyre travlt med deres malerier, og til sin ærgrelse må hun til sin research pleje omgang med "de modbydeligste Bondebøller". Hun mangler modeller, der vil posere i brynjer, så udstyret stilles op og stoppes ud med hø, så hun kan lave sine farvestudier, mens resten må males efter model i København: Historiemaleriet er slidsomt og utaknemmeligt, konkluderer hun. Indlagt er et vrøvlebrev fra "Perme", som afsluttes med, at Harald Slott-Møller til sin kommende fødselsdag bliver foræret et par morgensko - ligesom Hannovers.

Transskription

Stenderup 10de August
90.

Kjære Venner!
Hvis I nu ikke snart bestemme
Eder til at foretrække mig for
min Mand, saa er I da nogle
utaknemlige Uhyrer. – Jeg har nu
snart i mere end en Maaned
næsten daglig opfordret ham til at
skrive til Eder, han siger ”ja, ja,
jeg skal nok” – men det bliver
alligevel aldrig til noget, han har
saa travlt, saa skal han ud at
male og saa skal han ud og
pipse Pigerne eller hvad det nu
er han render og tager sig for; forleden fik

[2]
han begyndt paa et Brev, men
brød af, fordi han mente I af det
maatte faa Indtryk af, han var
Idiot. – Han siger, han ved ikke
hvad han skal skrive, og saa har
han endda et ganske bestemt
Spørgsmaal han skal have gjort
Hannover og gærne vil have Svar
paa snart. – Det er om H. vil
spørge sin Broder, der er Polytekniker,
om der er nogen Fare ~~f..~~ for Farvernes
Bevarelse forbunden med at male
med almindelige Oliefarver paa en
Plade af Zink. – Han (Slott-Møller) laver nemlig
et dejligt Billede med en Hvedemark
paa, hvor Hvedemarken skal gøres
saalunde, at han modellerer den i

[3]
Voks, lader den støbe i en Zinkplade
og maler paa Zinkpladen Baggrunden
og Himlen med Oliefarve, men lader
hele Marken forgylde. – Nu skulde
han tillige have at vide om Zink-
pladen kan forgyldes med almindeligt
Forgylder-Guld, om det vil kunne
holde? eller om den maa
forgyldes ad galvanisk Vej? –
Har De forstaaet det? –
Vi længes forresten grumme meget
efter at høre fra Eder, min Moder
skrev, at Fruen havde talt med min
Søster og fortalt, at hun nu skulde
paa Landet og muligvis senere til
Italien her i Vinter. Det er dog gruelig
trist, hvis hun virkelig maa rejse,
nu havde vi saadan glædet os til

[4]
at have Eder i Ro i Reventlowsgade
i Vinter. Tænker De virkelig paa at
rejse alene hjem, lille Frue, det
synes jeg virkelig er Synd, men natur-
ligvis ser vi med Glæde, at De rejser,
naar vi saa faar Dem flink og rask
hjem næste Sommer, for det gør
os saa ondt om De skulde være saa
svag og daarlig længe og ikke rigtig
kunde færdes om som vi Andre. –
Fortæl os nu lidt om dette og
andet, hvad der ellers kan være
at melde. – Vi glæde os saameget
til at se Eder og tale med Eder om
Italien, hvor det er dejligt at
I ogsaa føle Eder saa glade og
begejstrede over det dejlige Land
og dets mageløse Kunst. – Skade

[5]
at vi ikke allerede kunde ses og
tale sammen her ved Grændsen. –
Hvornaar tænker Fruen at rejse,
hvis hun virkelig vil afsted. –
Om os er ikke stort at melde, vi
leve i en uhyre Travlhed, og
sætte med megen O Viljes anstrængelse
igennem at faa de forskellige
Billeder og Studier malte. – Navnlig
maa jeg finde mig i de rædsels-
fuldeste Ting for at faa fat
paa Heste. – Tænk, at jeg maa
smile og være venskabelig og
humoristisk overfor de modbydeligste
Bondebøller, vigtige, sejge, dumme

[6]
ækle Bønder som jeg snakker
landligt om Heste og Køer og Korn
og kedeligt Skidt og Møg og Mødding
med og drikker Kaffe, med b… –
altsammen for et Billedes Skyld,
som naar det er færdigt Ingen
gider se paa eller bryder sig
om uden jeg selv. – Til det samme
Billede maler jeg en Del Vaaben,
Brynjeklæder og sligt, men kan
ingen Modeller faa til at tage
det paa, saa jeg maa stoppe
Klæderne ud med Hø og saa
gøre Farvestudier deraf for siden
i Kbhn at tegne og male ordentlige
Menneskeformer i dem. –

[7]
Det er[sic] undrer mig slet ikke at
Pladsen som Historiemaler er
bleven ledig, da alt det der
findes af af Anstrængelser for at
skaffe blot det ydre Apparat
tilveje, er kun vil blive erlagt
af særlige Slide-Asner. – Vær nu
ikke bange for at V de mange Vanskeligheder
skal gøre, at Billedet bliver et
Optrin[?] i Familien Gliedermanns
daglige Liv, enten skal I slippe
for at se det, eller ogsaa skal det blive
godt. – Det er sandt, gamle Rohde
er da vel ikke rejst til Italien,
for saa er han da bestemt bleven
fanget af Rom, og han er nemlig

[8]
sporløst forsvunden og selv Breve
synes ikke at kunne finde
ham. – Naa Lev nu vel og
skriv snart, husk endelig
Mandens Spørgsmaal (!) og vær
venligt hilsede fra Eders Venner
Slott-Møllers. –

[9]
Kære lille Frue!
Vi har bet Snurrelurrelej
om aa ta aa trolle Dem rasg
i fæm Minutter, hel rasg,
mæn hun ka egge mæn
hun ve snagge en Aften
ve Højen mæ sin Tap-
Tap-Ollemor der æ
saa døv om hun ka, de
ka hun nog. – Vi har
saa Travld, de æ Snurrelurrelej
der sodden javer mæ vos
vi renner aa maser hele

[10]
Davven aa Bolles ~~...~~
~~...~~ Li Taarne gør saa aant
saa Bolle har faaen .. lig
Torne a sine Træsgo aa
jaj Perme faa min lille
øndie Hals skollen a
Solen, den æ saa røj Hæren
sier jæ liner et Sæveævle,
mæ gule og røje Kolører. –
Aldri faar jæ hær en
pæn Kjolle paa alti
i Møg-Tøj osse om Søndan

[11]
u ha saa mokbyli!
Jaj Perme har faaen en øndi
hvi Kjole a min A..[?]
men jaj maa egge faa den
paa for Bib og Dubbe di sir
jæ ska hjælbe Snurrelurrelej
aa male saa maa jæ
stigge a! – Fre’rik æ
rar, men kommer vest
en gang i Helveje!
Men de ~~tujj~~ tujer jæ faar

[12]
mæn mosge han slæpper!
Dæ æ Hærens Føsselsda
paa Sønda, dæn Søttende,
vi gær ham æt Pa smaa
Maarensgo for han søns
Hr Hanofers va saa fine
i Venter, saa bli han
løkkeli
Ærbødist
Perme.