1902-08-16

Damgaard. 16.VIII.1902
[med blyant i Emil Hannovers hånd:] Slott-Møller

Kjære Hannover
Hvor det var fornøjeligt for
mig at du syntes saa godt
om mit Frimærke, du ved
hvor megen Pris jeg sætter
paa din Mening – .
Skade var det jo at det
ikke var det der blev
præmiert nu der jo
mindre end ingen Ud-
sigt til at det nogen-
sinde vil faa praktisk
Anvendelse. Det er
nu mærkeligt nok med

[2]
den Afgjørelse – jeg har nem-
lig vist det til mange
mer eller mindre naive
Mennesker … og paa
alle har det virket
stærkt, om det saa
var G B som jeg sendte
et Aftryk for han
jo ud – men det
er jo alt noget som
ingen praktisk Betyd-
ning har eller faar.
Hvorfor er en Komite
anderledes end andre
Mennesker?

[3]
Du maa nu ikke tro
– hvad du nemt kunde
faa Indtryk af at jeg
endnu ikke sidder og
tænker paa andet end
hin Afgjørelse, men
dels har jeg ikke skrevet
til dig i Mellemtiden
og dels vil jeg spørge
dig om Museet har
Lyst og Raad til at
kjøbe de to Teg-
ninger til Frimærke[...]
det med Danmark
og det med Duerne
for 100 Kr

[4]
Jeg tænker mig at du
har faaet dem at se
medens de var udstillede
Du bliver ikke ærgerlig
over denne Forespørgsel?
Dels er det vist ret
ordentligt Arbejde og
dels vil jeg meget gjerne
have dem offentlig
tilgængeligt og sammen
med de andre Ting jeg
har gjort og dels har
jeg godt Brug for de
100 Kr naar jeg skal
rejse hjem.

[5]
Nu er der jo ikke saa
overmaade langt igjen
om end det neppe
blev lige til den 1te
i en Sommer som denne
hvor man næsten maa
spise sine Maaltider
med Malerkassen over
Skuldren for at være
parat naar Vejret
er bekvemt holder
det haardt at faa
gjort sine Arbejder
færdige. Det vilde

[6]
sikkert heller ikke
være lykkedes, om det
da lykkes, hvis ikke
de her paa Damgaard
havde overladt os
et gammelt Driv-
hus til Atelier, og
selv om det nu ikke
har det aller bedste
og roligste Lys er det
dog en uhyre Hjælp i
en Sommer som denne.
Her er for Resten saa
yndigt i samme
Rum – Et ret langt

[7]
lidt smalt hvidkalket
Rum med skraat Vin-
due i hele den ene
Side langs hvilket
der strækker sig et
Par gamle Vinranker –
holdt nede i Mands-
højde, det giver et
ganske yndigt Lys
– men i Solskin er
der jo ikke til at ar-
bejde – men som
sagt denne Sommer!
Hvordan lever I?
Kan de to smaa Kylling[er]
nok klare sig i al denne

[8]
Væde? – I vilde jo være
længe paa Landet saa
I kan maaske endnu
naa at faa et smukt
Efteraar Sligt hænder
jo. – til Tider.
Hils nu Karen paa det
bedste og vær selv
hilset paa det bedste
fra din hengivne Ven
Harald Slott-Møller

Agnes og Frøken Sigrid Fredriksen
hvem vi skylder megen rar
Musik om Aftnen sender Hilsen