1890-09-28

Komigjen Kro ved Langesø
pr: Odense
den 28 Septbr 1890

Kjære Hannover!
Jeg modtog i Gaar indlagt i et
Brev hjemmefra et Brevkort med en
Indbydelse fra Dem til Middag i Torsdags.
Skjønt jeg ved min Fraværelse fra Byen var for-
hindret fra at benytte Deres venlige
Invitation, saa glædede den mig dog
som et Bevis for at De har tænkt
paa mig ved nævnte Lejlighed, og
jeg takker Dem og Deres Frue meget
derfor. Samtidig vil jeg benytte Lejlig-
heden til at gjøre Dem en Undskyld-
ning for at jeg ikke efter Løfte end-
nu har skrevet Dem til. Det vilde
ikke være sandt om jeg sagde, at jeg
ikke havde haft Tid, men jeg har
været saa skrækkelig daarlig oplagt til
alt Skriveri, saa jeg kun har gidet være
over at faa det aller nødvendigste Forret-
ningsskriveri fra Haanden. Grunden

[2]
til mit daarlige Humør er dels Ærgrel-
se over at man ikke kan faa sit Arbejde,
som man gjærne ønskede det, dels Irrita-
tion over drilagtige Vejrforhold, som for-
hindrer èn fra at arbejde naar man
havde Lyst dertil og tvinger til Øj øjeblik-
kelig Flid paa Tidspunkter da man helst
vilde være fri. — De synes maaske nok
at det er Kyllingesorger, men jeg forsik-
rer Dem, at det er tilstrækkeligt til at
gjøre et Menneske saa led ved alt, saa
man ikke gider røre sig ved noget.
Jeg arbejder for Tiden paa et Billede
her af landskabelig Art, som jeg havde
haabet at faa noget ud af, men
da det er en temmelig speciel Belys-
ning som det hele afhænger af, saa
faar jeg det vel sagtens ikke gjennem-
ført. Og det er ærgerligt. — De er altsaa
nu vendt tilbage til Deres Lejlighed i
Rewentlovsgade, at dømme efter Deres
Brevkort. Har De havt det nogenlunde
siden jeg talte med Dem sidst. Vejret
har vist efter Landliggerbegreber været
meget ordentligt i September, i hvert

[3]
Fald i den første Halvdel. Jeg vilde
gjærne vide om De har taget Bestemmelse
for Vinteren med Hensyn til Bopæl.
Saa vidt jeg husker mente De sidst at
De kun blev i Kjøbenhavn til 1ste November,
da Deres Frue helst skulde være paa
Landet. Jeg kan nu ikke forstaa at
det skal være sundere paa Landet under
barske Vejrforhold og om Vinteren, hvor
man jo som Regel ikke kan komme
udenfor en Dør, end i Deres hyggelige
Rede i Kjøbenhavn, som jo er meget
frit og luftigt beliggende nede mod
Stranden. En anden Sag var det om
De rejste bort ned til et andet Klima.
For mit personlige Vedkommende saà
jeg naturligvis gjærne, at De blev i
Byen i Vinter, for det første fordi
det var et Tegn paa at Deres lille
Frue var bleven rask igjen og for
det andet fordi det er rart at have
sine gode Venner i Nærheden, naar
man faar Lyst til en Passiar en Gang
imellem eller paa anden Maade trænger
til Opmuntring. Har De truffet Rohde

[4]
siden Deres Hjemkomst? Saavidt
jeg vèd skulde han komme hjem
til den 18de dn: Han havde lovet mig
Brev efter sin Hjemkomst fra Udlandet,
men jeg har endnu ingen faaet.
Jeg talte med Slott-Møllers Svigermoder
en Dag paa Gaden[,] hun fortalte at Parret
havde været meget fortvivlede over Vejret
i Sommer, som næsten helt havde for-
hindret dem fra at arbejde, men og hvis
det ikke blev bedre i September, saa vilde
de vist snart vende Næsen hjemad.
De har vel ikke set eller hørt noget
til dem? I Midten af Oktober skal
jeg over til min Apostelfabrik i Jylland,
og jeg tænker næppe, jeg kan komme til
Kjøbenhavn igjen før i Begyndelsen
af November Maaned. Jeg vil haabe
at jeg til den Tid træffer Dem i Byen.
Jeg vil naturligvis blive glad hvis
De en Dag kunde afse nogle Minuter
til et Par Ord til mig, men da jeg
selv har været saa doven til at skrive,
saa skal jeg ikke bebrejde Dem om
det ikke sker.
En hjærtelig Hilsen med Ønske
om Helsen og Sundhed for Dem og Deres
Frue fra Deres hengivne
R. Christiansen.