Spring til indhold
Menu

Udateret

Afsender

Gudmund Hentze

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze
Kære Hr Hannover
Tak for det, tak for Deres Venlighed, jeg er, som
De kan tænke, meget glad for Thorvald
Jørgensens Brev og for Udsigten til endelig
en Gang at kunne være med i Arbejdet
skøndt jeg jo maa vente. At jeg ikke har
svaret Dem før, kommer af at jeg vilde
have søgt Dem op personlig men ikke har
overkommet det hvad jeg beder Dem undskylde.
Jeg har nu paataget mig det daglige Ar-
bejde for Politiken, det er ikke morsomt
og jeg egner mig ikke videre for det, men
jeg er saa glad for at tjene Penge, at jeg
gaar til det hver Dag med godt Humør.
Jeg har i de sidste Dage tegnet en Plakat
for Politiken og skal i Dag lithografere den,
jeg begyndte straks da jeg kom hjem paa
en Miniatur men den mislykkedes for mig
efter lang Tids Arbejde paa den saa at jeg
nu har maattet opgive det. Men Tanken om
at jeg hver Dag tjener Penge, bringer lidt efter
lidt mit Sind i Ro og jeg haaber snart at kunne
male igen.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Gudmund Hentze

Fakta

Brev
Dansk
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 71. EH 0385 g Hentze til E Hannover udateret