1888-03-14

Nyhavn 22, K.

d. 14/3. 88.

Kjære Ven! Det er for at bede Dem om at rede
mig ud af en Mislighed, at jeg skriver Dem til.
— Jeg har begaaet falsk og De maa redde mig.
Det drejer sig nu heldigvis ikke om Kautioner eller Pen-
gebeløb , men kun om et stiltiende Samtykke. —
Sagen er kortelig denne : Ved et “Velfærdsmøde” forleden
Aften i Bernina blev der forhandlet om en “Eliteud-
stilling” af de unges Arbejder paa “den store nordiske ”
og man søgte dette opnaaet ved en direkte Henvendel[-]
se til de respektive Kunstnere. Det har jo nu
sine Vanskeligheder; mange er i Udlandet og Ind-
meldelsesfristen udløber imorgen. Vi har derfor til-
dels maattet handle efter Konduite. Jeg har saa-
ledes for mit Vedkommende skreven en Blanket i
Wildenraths Navn og anmeldt hans Billede
“Fra det gamle Egekrat ”, Motiv fra Hald, som vi
meget gjerne vilde have med. Min Bøn til
Dem er nu, at De, som jo korresponderer med
W. og kjender hans Adresse, sætter ham ind i
disse Forhold og først og fremmest beder om
Absolution i Anledning af min 1)Næsvished
og 2)falske Underskrift; og dernæst spørger ham

[2]
om han, hvis han indvilliger i at sende det ind, om han da
i saa Fald vil ordne det fornødne. Indsendelsesfristen
er den 25 April (Assuranceværdien har jeg efter Kathalogen
sat til 1500 Kr.). Hvis han ikke vil udstille det
kan han slippe med at give mig Tilgivelsen og behøver
ikke at tage nogensomhelst Notits af den indsendte
Blanket. —
Her kun den vigtige Nyhed, at de gamle har sejret
med deres Liste til Udstillings komiteen, tiltrods for
virkelig energiske Anstrengelser fra vor Side. Dette
værste de fik ind var er Frants Henningsen; vi havde
havde blant andre haabet at kunne sætte Paulsen
igjennem …
Udstillingen lille, mange middelgode Ting, intet epokegjøren-
de; mindre skidt end sædvanligt. —
—
Har De ikke Lyst til at tage til Gjenmæle imod det
Ævl Gotfr. Christensen møder op med i Kunstbladet
— Jeg havde meget Lyst til det, men er ikke tilstrækkelig
inde i fransk Landskabs kunst.
—
Kornerup træffer De desværre ikke i Dresden, hvad jeg
meget vilde have ønsket for Kornerups Skyld; han
trænger virkelig til at have en til at give sig Parolen
(morsomt nok siger han selv dette i et Brev til en her-
værende Ven.).

[3]
Her vist ellers ikke noget nyt af Interesse. De nyder
naturligvis stadigt Livet i de glade Hvedebrødsdage –
Deres Øjensyge er forhaabentlig forbi . — .

En venlig Hilsen til Dem og Hustru – kom for
Guds Skyld ikke hjem for det første, her er nedrigt.
— man skulde tro man boede på Spitsbergen.

Deres
Johan Rohde

Undskyld hvis Brevet er noget vrøvlet men Chri-
stiansen sidder i Stuen og snakker — og afbryder
hvilket herved bevidnes
[Med Rasmus Christiansens håndskrift, flg. 3 linier:]
med venlig Hilsen fra
Deres hengivne
R. Christiansen

Efter at ovenstaaende er skreven er der atter
kommen nogen Uro i Lejren, de dristigste Planer
er fremsatte, men de blive vel som alt dansk kun
til Vrøvl — de angaar naturligvis den usalige
Udstilling. Frants Henningsens Valg, der kun er
sat igjennem ved meget unoble Midler — for
ikke ligefrem at sige Valgsvig — har vakt megen
Forbitrelse, og der begynder atter at tales om

[4]
en Separatudstilling, hvilket naturligvis var det
ene rigtige. Ved en saadan kunde Paulsen, Ring,
Mols og hvad de nu hedder faa en blive fyldigt
repræsenterede, hvilket selvfølgelig ikke vil sker
under de nuværende Forhold. Krøyer staar
jo nu ganske alene. Paulsen har saaledes
tænkt paa at anmeldt 14 Billeder — han kunde
for den Sags Skyld godt have anmeldt alt, hvad
han havde lavet, det var ikke for meget. —
Men man mener ikke han vil faa mere end højest
3-4 Billeder antagne o.s.fv.
Gid Folk dog kunde samle sig lidt sam-
men; men man blive skeptisk ved at leve
i dette Land.
Men noget maa der gjøres, hvor lidt der saa
end kommer ud deraf.

J. R.