1892-08-16

Afsender

Emil Hannover er efter et kort ophold i København tilbage på kuranstalten i Silkeborg med sin hustru, hvor Rasmus Christiansen, iklædt "ualmindeligt rædsomme" slips, har aflagt dem besøg. I København fik Hannover fra Johan Rohdes forældre de udgivelser og andet, Rohde har købt for ham i udlandet og sendt hjem. Endnu en sending rejseoptegnelser, har Hannover også modtaget, og han opfordrer Rohde til at udgive dele af teksten: "De burde aflægge noget af Deres Respekt for Tryksværte." Hannover nævner Ernst Brandes' selvmord og Alice slutter brevet af med en hilsen til Rohde.

Transskription

Kjære Rohde,
Da jeg ikke kjender Deres nye
Adresse og følgelig ikke kan være
sikker paa, at De faaer dette Papir
i Hænde, sender jeg Dem blot et Par
Linier for paa Ny at komme i
Forbindelse med Dem. Jeg er nylig
hjemkommen hertil fra min Ud-
flugt til Kjøbenhavn og forefandt
Fortsættelsen af Deres Journal,
som jeg læser med den største In-
teresse. Naar De en Gang kommer
hjem, vil jeg gærne snakke lidt
alvorlig med Dem … om Deres
Optegnelser og indtrængende anbefale
Dem at offentliggjøre noget af dem.
Der er Partier deri, som nok er
værd at faa frem, og jeg synes
overhovedet, De burde aflægge noget
af Deres Respekt for Tryksværte.
Jeg fik naturligvis ikke

[2]
arbejdet saa meget i Kjøbenhavn,
som jeg havde haabet. Varmen var
saa overvældende, at jeg næsten intet
kunde bestille. Stor Fornøjelse havde
jeg derimod af en lille Afstikker
til Mariebo, hvor Restaurationen
af Byens Kirke har sat Sindene
i en latterlig Bevægelse. Jeg har derom
skrevet en længere Artikel til
”Politiken”.
Jeg havde i Kjøbenhavn den For-
nøjelse at hilse paa Deres Forældre
og modtage de Blade m.m., De
har været saa venlig at besørge
for mig. Der var morsomme
Ting imellem, og De skal have
Tak for dem. Send mig ved Lejlig-
hed en Regning paa Deres Udlæg.
Christiansen har været her
et Par Dage paa Besøg. Han var

[3]
brav og rar, som altid, men hans
Slips var ualmindelig rædsomme.
Ellers hører vi ikke fra andre end
Dem, men befinder os forresten vel
i vor Ensomhed. Her er et Par elsk-
værdige Mennesker, vi snakker med,
og Tiden gaaer kun altfor hurtig.
Jeg synes, min Kone er ved at
komme sig; hun er i udmærket
Humør og kan gaa lange Ture.
Om den sørgelige Begivenhed
i den Brandeske Familie har De
vel hørt. Der fandtes efter den Afdøde
ikke en Øre, bogstavelig saa lidt, at
det var utilstrækkeligt til Begravelsen.
Hans gamle Forældre skal tage sig
Selvmordet uhyre nær, hvorimod
Brandes’ Frue skal have taget det
roligere.
Lad os nu høre fra Dem snart.
Faaer vi Dem virkelig ikke at se paa

[4]
denne Side Jul? Christiansen
talte noget om at møde Dem i
München i September Maaned.
Lev vel fremdeles. Venligste
Hilsener fra min Kone og Deres
hengivne
E. Hannover

Kuranstalten
Silkeborg
16. VIII, 92

[Med Alice Hannovers hånd:]
Tak for Deres lange
Breve. Men hvorfor skri-
ver De aldrig noget om
Dem selv?