1888-10-23
Afsender
Georg Brandes
Modtager
Emil Hannover
Transskription
23/10-88
Kjære Hr. Hannover!
Det er jo ganske urimeligt om end meget
elskværdigt af Dem at sende mig et
heftet Exemplar af Deres Bog. Kom nu
blot og tag det først bragte en Dag hos
mig, saa har jeg fornøjelse af Deres
Visit. (Det er urimeligt, mener jeg, fordi jeg
dog lader alle mine Bøger indbinde og saa
skader det intet, om en Bog er i løse
Ark.) Det ser underligt ud maaske, at
jeg ej har gjort Gjengjæld og sendt Dem
en af mine, men De vil let forstaa at
da jeg paa Grund af min Alderdom faar
Bøger sendt næsten daglig, tidt flere paa
[2]
én Dag, saa er det mig ikke muligt at
gjøre Gjengjæld.
Det var pænt af Dem aldeles ikke at blive
gnaven og arrig over mine sproglige Be=
mærkninger. Det var endog noget højst Ual-
mindeligt; det hænder ikke én Gang af
30. Jeg vil nu blot haabe, De faar
Glæde af denne Deres første Bog.
Naar jeg ikke svarte strax paa Deres
hjertelige Brev, var det blot af Træthed,
af Melankoli, der gjør mig udygtig til
Brevskrivning selv til mine ældste Venner
i Udlandet og af anstrengt Arbejd med
den Bog jeg nu har endt. Men nu
maa jeg holde Forelæsninger og véd ej engang
endnu hvorom.
Tilsidst et Raad for Deres Optræden
[3]
som journalistisk og Tidsskrifts=Kritiker. Grib
tidt en stor Lejlighed til at holde Deres Mund,
søg for enhver Pris at undgaa den Skjæbne,
der er faldet i Undertegnedes Lod, i Fyrrerne
at være bleven den omtrent bedst hadede
Mand i hvad Hamlet kalder “et af
de værste Fængsler” nemlig vort elskede
Fædreland.
D. 23 Oct. 88
Deres forbundne
Georg Brandes
