Mandag. Ingen yderligere datering
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Hannover har talt med fru Willumsen og har ved denne lejlighed diskuteret Willumsens dobbelte engagement som udstiller hos Den frie Udstilling og Kunsthandler Kleis. Fru Willumsen har bedt Hannover og Rohde om ikke at blande sig i sagen, da Willumsen ikke ønsker nogen indblanding heri. Hun undskylder desuden på vegne af sin mand for hvad der lader til at have været et skænderi imellem ham og Hannover.
Transskription
Kære Ven,
Fru Willumsen var oppe hos mig
i Formiddags, og jeg lettede saa mit
Hjærte. Jeg sagde hende ogsaa, at jeg
havde talt med Dem om Sagen
mellem W. og Kleis, men hun bad
mig søge at afholde Dem fra at
tale videre med W. derom, da han
ikke vilde taale nogen Indblanding
hverken fra Dem eller mig eller
nogen anden i sine Affairer, og
saadan Indblanding kun plejer
at gøre ham endnu mere stædig
end ellers. Hun sagde, at han var
ganske paa det rene med, at han
ikke kunde vedblive at være Del-
tager i den fri Udstilling samtidig
med at sælge sig til Kleis. Iøvrig
mente hun ikke, at denne vilde
gøre et tilfredsstillende Bud.
Fru Willumsen var oppe hos mig
i Formiddags, og jeg lettede saa mit
Hjærte. Jeg sagde hende ogsaa, at jeg
havde talt med Dem om Sagen
mellem W. og Kleis, men hun bad
mig søge at afholde Dem fra at
tale videre med W. derom, da han
ikke vilde taale nogen Indblanding
hverken fra Dem eller mig eller
nogen anden i sine Affairer, og
saadan Indblanding kun plejer
at gøre ham endnu mere stædig
end ellers. Hun sagde, at han var
ganske paa det rene med, at han
ikke kunde vedblive at være Del-
tager i den fri Udstilling samtidig
med at sælge sig til Kleis. Iøvrig
mente hun ikke, at denne vilde
gøre et tilfredsstillende Bud.
[2]
Forresten skulde hun hilse mig fra
W. og sige, at han var ”meget ked af”
at han var ”kommen til” at være
uartig mod mig. Han havde, paastod
hun, blot villet sige, at han ikke
kunde lide mig, før han lærte mig
at kende.
Besøg mig snart.
Deres hengivne
Emil Hannover
Forresten skulde hun hilse mig fra
W. og sige, at han var ”meget ked af”
at han var ”kommen til” at være
uartig mod mig. Han havde, paastod
hun, blot villet sige, at han ikke
kunde lide mig, før han lærte mig
at kende.
Besøg mig snart.
Deres hengivne
Emil Hannover
Mandag.
