Spring til indhold
Menu

1888-09-17

Afsender

Sofie Holten

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Sofie Holten beklager, at hendes planer om at skrive et modsvar til Hannovers anmeldelse af den franske udstilling er kommet ham for øre. Hun ville gerne selv have informeret ham om det, og håber ikke at deres divergerende holdninger vil komme på tværs af deres venskab.

Transskription

Hjortnæs pr. Sorø.
17de Sept 1888. –
Kære Hr: Hannover!
Meget mod min Villie har de paa anden Haand faaet at vide,
at jeg agter at gøre nogle Indsigelser imod Deres Anmeldelse af
”nogle Billeder paaa den franske Udstilling” i Kunstbladet.
Det havde været min Hensigt selv at sige dem det først,
idet jeg paa samme Tid vilde bede dem at denne Meningsforskel
intet maatte forandre i det venskabelige Forhold, som hidtil har
bestaaet imellem os; thi det vilde gøre mig meget ondt, om
dette skulde blive brudt, og jeg haaber derfor fremdeles at
kunne undertegne mig, som deres hengivne
Sofie Holten

Fakta

Brev
Dansk
Datering i brev
Den omtalte artikel er Sofie Holtens "Et Par Bemærkninger angaaende den franske Udstilling", Kunstbladet, september 1888, s. 215-216. Artiklen blev fulgt op af Hannovers modsvar, "Svar til Frk. Sofie Holten", Kunstbladet, oktober 1888, s. 234-235, og Sofie Holtens "En sidste Replik til hr. Hannover", Kunstbladet, november 1888, s. 260. Angående disputten imellem Sofie Holten og Emil Hannover, og Hannovers reaktion herpå, se også Johan Rohdes brev til Emil Hannover 15. december 1888.
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 73. EH 0091 S Holten til E Hannover 1888-09-17