1890-01-09
Afsender
Georg Brandes
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[Øv. tv. dateret af E. Hannover m. blyant:]
9/1-90
Kjære Hr. Hannover!
Megen Tak for Deres venlige Brev. Jeg kan
ikke nægte at den anden Parts Adfærd i denne
ene jo aldeles intetsigende Sag højligt forbauser
mig. Først begriber jeg ej, hvad de vil opnaa.
Dernæst er det jo en ren Komedie at lade som
havde jeg nogensinde talt om, hvorvidt Hr. Hanssen
saa har skrevet sin Afh. før eller efter jeg
har skrevet min, da han faktisk kun kjendte
den tyske Filosof igjennem mig, da først Frk.
Mohr senere hen selv laante N.s Bøger hos
mig og da han og hun hørte mine Forelæs=
ninger om ham, længe før han skrev.
Jeg maa nu paa min Side meddele
Dem hvad der er sket mig. I Anledning af
et Brev fra mig hvor jeg bad Fru Hanssen
[2]
komme til mig en af Dagene for at jeg kunde
meddele hende en hel Del Misforstaaelser af
min Text hvori hun som Oversætter havde
gjort sig skyldig, ... (jeg bad hende ej oversætte
videre før jeg havde talt med hende) svarte hun
med et i den uartigste Tone afholdt affattet
Brev: at hun ej vilde komme, hun anerkjendte
aldeles ikke min Overlegenhed i Tysk, vilde
ikke mere taale mine “Arabesker” i sine
Manuskripter osv.
Da hun nu havde oversat M Valpladsen
ved Marengo “der Wahlplatz bei Marengo” og
gjort Snese saadanne Fejl, kunde jeg ikke
andet end svare, at hvis jeg ikke mere
selv turde gjennemse mine egne Sager
før Trykningen, var jeg nødt til at opløse
vor literære Forbindelse. Men jeg skrev
[3]
tilbage at jeg ej kunde forklare mig Tonen
i hendes Brev ud fra hvis sproglige
Spørgsmaal, man maatte tro hun ansaa
sig for fornærmet af mig, som hun
til min Kone havde sagt. I saa Fald
vilde jeg bemærke at jeg slet intet Ondt
havde sagt hverken om Hr Hanssen eller
om hende, snarere var det nok hende, der
ikke altid havde udtalt sig ufordelagtigt om
mig. Men jeg havde ikke taget hende det
ilde op, hun burde da meget mindre tage ilde
op en Historie som beroede paa ren Slad=
der.
Det er ikke rart for mig at miste min Oversætterinde og
at faa en Fjende
i en Dame, der i Aaringer er gaaet ud og
ind i af mit Hus, men jeg kan ikke for det.
Deres hengivne
G. B.
God Bedring
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af Hannovers tilføjelse.
Den Hirschsprungske Samling