Spring til indhold
Menu

1885-08-03

Afsender

Julius Lange

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Lange er bekymret for Hannovers helbred under hans rejse i Dresden. Han henviser bl.a. til Giovanni Morellis bog om tyske kunstmuseer og hans syn på Den læsende Magdalene, dengang tilskrevet Correggio.

Transskription

Kjøbenhavn Clasensvej 25.
Ø
3/8 85.
 
Kjære Hannover!
Som De ganske rigtig formodede, var jeg i For-
legenhed med Hensyn til Deres Adresse. Jeg 
har engang i Atheneum spurgt Deres Onkel
Bibliotekaren om den, men klar Besked
kunde han ikke give mig. Han fortalte mig
om Deres Forældres Besøg i Dresden.
Jeg kommer uvilkaarlig ved at læse Deres
sidste Brev tilbage til min Bemærkning
i et tidligere om at De burde ‟nyde Deres Ung-
dom” – en Bemærkning, som jeg tror forar-
gede Dem en Smule. Den var dog fra min
Side virkelig ikke ment som et Raad til 
at gaa paa Dandsebal hver Aften el. desl.
[2]
Men jeg mener vedblivende, at De er noget
uforsigtig med Deres Helbred; det mener jeg
virkelig. At sidde i Hundedagene og arbejde med
lutter ganske nye ting, det stiller Krav til
Kræfterne, som forudsætter, at man har nok
af dem og endda noget tilovers. Hvorfor dog
ikke hellere gjøre en Bjærgtur eller en Sørejse;
saa kan De jo forfrisket komme tilbage til Arbejdet.
Naa, det ligger nu udenfor min ‟Kom-
petence”. Men De kan jo dog ikke være tjent
med, at Maskineriet en skjøn Dag nægter
at arbejde.
Ellers finder jeg megen Smag i det Æmne,
som De har taget Dem for at behandle og
finder Deres Foretagende meget prisværdigt.
Jeg har altid været fortryllet af Zwinger,
[3]
og jeg er vis paa, det er gaaet Enhver,
der har set den, paa samme Maade, selv
i Tider, da det var halsløs Gjerning at
sværme for Rokoko-Arkitektur. Hvis De
har Kræfter, eller naar De faar Kræfter, saa
vilde jeg raade Dem til at affatte Deres Ar-
bejder paa Tysk: jeg ønsker somme Tider for
mit eget Vedkommende, at jeg i Tide havde
valgt mig en beskeden Plads i den tyske Littera-
tur.
Jeg har skrevet en Afhandling om Correggio
i de to sidste Hefter af ‟Tilskueren” – det
sidste Hefte er da ikke udkommet endnu.
Det er egentlig ment som et Afsnit af mit
store Arbejde. Kjender De Lermolieffs (Mo-
rellis) Bog om de italienske Mestre i de 
tyske Gallerier? Han har deri et langt
[4]
‟Bevis” i dramatisk Form for at den
lille læsende Magdalene i Dresden ikke er
af C; men af en ‟dem A. v. d. Werff na-
hestehenden Niederländer” (hvilken?). Jeg gad
nok vide hvad Tyskerne sige dertil. Mig
forekommer Morellis Redegjørelse med al
dens Vid og – hvad mere er – dens virkelige
Lærdom – umanerlig svag; og i det Hele taget
bliver jeg meget irriteret af at læse den-
ne Forfatter, som nu udøver en saa stor
Indflydelse.
Spørg engang Prof. Treu, om han kan huske
mig fra Begyndelsen af Sept. 1880 i Berlin;
vi talte dengang flere Gange sammen i Olym-
pia-Afdelingen og andetsteds.
Lev nu vel, kjære Hannover, og bær Dem 
fornuftig ad med Helbreden! Deres hengivne 
Jul. Lange

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
København
Dresden
Den Hirschsprungske Samling
Kasse 78. EH 0049 Kasse 78. EH 0050 Kasse 78. EH 0051 Kasse 78. EH 0052