1888-01-26
Afsender
Julius Lange
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Lange kommenterer et par af Hannovers artikler og omtaler en italiensk dolk, der er blevet sendt til Berlin mhp. en vurdering. Han ønsker ham held og lykke med færdiggørelsen af Watteau-bogen.
Transskription
Kjære Ven!
Jeg skylder Dem en Tak for Deres venlige
Brev af 27/12 87, ja endog en Nytaars-
Hilsen tror jeg ikke, at jeg har faaet sendt
Dem og Deres Hustru. Her har De den
med mine oprigtigste og bedste Ønsker, og
tillige med gode Forhaabninger; thi det
forekom mig meget smukt og lovende, hvad
De fortalte mig om Deres Arbejde og Fæl-
lesarbejde med Deres Hustru. Jeg beder
Dem jævnlig lade mig høre fra Dem og
ikke være for streng, hvis mine Svar
ikke indløber fuldkommen regelmæssig: de
komme i hvert Fald nok. Dengang vor
Herre skabte alting ‟efter Tal, Maal og
[2]
Vægt” (som der staar i Bibelen), kom
jeg desværre til at danne en beklagelig
Undtagelse. Der kom noget uordentligt ind
i min Natur, noget som saa vanskelig
kan rette sig efter Almanak og Klokkeslæt,
uagtet jeg forsikrer Dem, at jeg nærer den
dybeste Ærefrygt for disse to Stormagter
i Livet, og ingenlunde mangler god Vil-
lie til at underkaste mig dem.
Nu har De vel set Kunstbladet, saa
meget mere som De selv har skrevet en
Artikel i det. Jeg læste Deres ‟Lenbach”
med Fornøjelse, den syntes mig at være det
bedste jeg har set af Dem. Men er det
rigtigt, at Rembrandt brugte Asfalt?
Det var mig paafaldende, da jeg læste det;
jeg talte med Madsen derom, han mente
heller ikke, at De havde Ret. Selv kjender
[3]
jeg jo ikke af Erfaring Suppens Tillavning;
men det forekommer mig ikke, at R’s Suppe
smager af Asfalt.
og hans Bekendtes Erklæring. Det var et
Smæk for mig. Den viste sig virkelig at være
Imitation i hvidt Messing i Stedet for Sølv.
B. fandt heller ikke, at den var ‟im Sinne
der Renaissance gedacht” – deri tillader jeg
at være ganske uenig med ham. Den
Dolks Historie er endnu ikke afsluttet. Det
glædede mig og jeg paaskjønner oprigtig, at
Madsen, efter at jeg havde tabt Slaget,
stillede sig frit og uforbeholdent paa min
Side og erklærede at han ligeledes havde
taget Fejl, men ogsaa fastholdt Komposi-
tionens Ægthed. Jacobsen har taget Sagen
paa en fuldkommen Gentlemansmæssig
Maade lige over for mig. Men næsten u-
begribeligt er det, at Ingen i Danmark, end
[4]
ikke Guldsmede, har betivlet at det var
‟drevet Sølv”.
Hvad siger De om min Polemik om
Vær rolig for, at jeg ikke skal forstyrre
Dem i Deres ømme tête-à-tête med det
18de Aarh. Jeg ønsker naturligvis ogsaa, at
De skal afslutte Deres Arbejder derom og
glæder mig til Udbyttet deraf. Naar man
har taget alvorlig fat paa en Sag, skal
man naturligvis ikke afbryde sit Forhold
til den. Men jeg haaber, at Livet i en
Verdensstad alligevel vil indskærpe Betyd-
ningen af det Universellere. Tænk Dem min
Forvovenhed: Jeg mener at have fundet nye
Synspunkter for Betragtningen af – – –
– – Laokoon!! Ikke sandt: det gaar vir-
kelig for vidt. Men det kan vi altid tale om
(det gyser i Dem ved Tanken!).
Hils nu Deres Hustru mange Gange og vær
selv hilset fra Deres hengivne Jul Lange
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Den Hirschsprungske Samling
Trykt i P. Købke (ed.): Breve fra Julius Lange, København 1902, p. 237-238 (med udeladelser og stavetilretninger).
