1888-01-04
Afsender
Karl Madsen
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Lyngby. 4 Jan 1888
Kære Hannover!
Ja, det er meget, jeg har paa Hjerte!
Først og fremmest beder jeg Dem og Deres
Hustru modtage de bedste Ønsker for det nye
Aar og for hele Deres Fremtid fra os her
paa Albertine-Lyst. Og spørger De, hvorfor
disse Ønsker ikke er blevne Dem sendte allerede
ved Deres Bryllup, saa maa jeg minde Dem
om, at De aldeles ikke har værdiget os at
fortælle, naar dette Bryllup var, skøndt De
vel var saa venlig at bede os besøge Dem
efter Bryllupet. Men ligemeget! Hjerteligt,
hjerteligt til Lykke!
Saa har jeg at takke for et Brevkort, som
havde sin største Værd ved at give Besked
om hvor De var.
Og endelig er der “Kunstbladet” at tale om.
Fra Magnussen har De vel allerede hørt, at
Ledelsen er gaaet over til mine svage Hænder
fra Johansens formentlig endnu svagere do.
De ved, at jeg hverken har haft Mod
eller Lyst til at tage denne Opgave paa
mig. Men efter at Magnussen under Johansens
Bortrejse havde bedt mig hjælpe sig med at
[2]
redigere det andet Numer, saa mine forfærde-
de Øjne en Tingenes Tilstand, der var
uholdbar. Enten maatte “Kunstbladet”
bestille sin Begravelse, eller der maatte
“gøres noget” og gøres noget straks. Jeg
bragte da et smukt Offer: min Mage-
lighed, min Afsky for Korrespondancer,
min Ulyst til en saa mangesidig og
i visse Maader noget kedelig Virken;
jeg paatog mig at være Redaktør.
Efter al menneskelig Sandsynlighed
vil De engang komme til at afløse
mig paa denne Post, som jeg har af-
løst P. Johansen. Men jeg haaber
virkelig at jeg, naar jeg træt trækker
mig tilbage, skal have udrettet mere
til min Eftermands Gavn, end min
Forgænger har gjort.
Og De, kære Hannover, vil jo nok
hjælpe mig efter bedste Evne. Tak for
Artiklen om Lenbach; den var fortræf-
felig. Skriv nu smukt om Böcklin
og en anden Gang om Andreas
Schlüter, saadanne smaa velskrevne
Karakteristiker vil være den allerbedste
Kost for “Kunstbladets” Abonnenter. De
[3]
[Øv. th., vertikalt – brevhoved, trykt:]
Viggo Winkel & Ko.
Østergade 18.
vil faa mange Stene at tygge
paa, men de skal heller ikke mangle
Brød og undertiden faa
Kager.
Jeg haaber, at De ogsaa vil
støtte os med Kritik, som De maa
udøve over Magnussen eller mig,
som Dem lyster bedst.
(Flink Fyr, Peter Magnussen, jeg
er fornøjet med at have gjort
hans nærmere Bekendtskab.)
Men oprigtigt talt smigrer jeg mig med at
det uden min øjeblikkelige Bistand allige-
vel vilde have taget en hurtig og snavs
Ende med Kunstbladet for de Hrr [efterfulgt af en streg, der henviser
til brevhovedet, dvs. Winkel og Ko.]
Den faste Korrespondance fra Berlin
maa de naturligvis besørge, saa længe De
er der!
De hjerteligste Hilsner til Deres Hustru
og Dem selv fra min Kone og Deres
hengivne
Karl Madsen
