Sandsynligvis sommeren 1909
Afsender
Bertha Wegmann
Modtager
Toni Möller
Dokumentindhold
Wegmann sender et fotografi af sig selv og sine nevøer og niecer i Wölfesgrund. Hun er p.t. på tur i Saksiske Schweiz.
Transskription
Min egen lille Dengse!
Her sender jeg dig et Gruppebillede som Langen[?] har lavet, hvad synes du om det? Jeg finder mig selv saa sød paa det. Anna fandt sig selv saa grim paa det, saa hun klippede sig ud. Tak min lille Dengse for Fersknerne og Kirsebær[r]ene. Det var deilige Kirsebær, saa jeg spiste ogsaa selv et par Stykker af dem. Ibs[?] hjalp mig med at pakke ud saa han faar Fersk[n]erne og saa var jeg nødt til og saa at give Banden[?] nogle af dem. Idag var jeg hos Lægen med Ellen, hendes Øine og Næse ere saa daarlige, han mente at det vilde blive bedere og hun fik noget at strø i Øinene og skulde tage Saltbade. Igaar var vi i Weisswasser og Glasergrund og spiste oppe paa [Xxxx] Schnee, det var en deilig Tur. Deroppe traf vi Radecke med hele sin Bande, 32 Børn. I dag er det Schmucks[?] Fødselsdag. Jeg har tegnet en Tegning til hende, Op[g]angen til hendes Villa med Trappen. Hun er fornærmet paa mig fordi jeg vil have at hun skal komme til min Modtagelsesdag. Folk er virkelig gale iaar. Jeg indseer ikke hvorfor jeg iaar skal være anderledes end de andre Gange jeg var her. Men saa maa de være fornærmede.
[drejet 90º i forhold til ovenstående]
Jeg har malet et Hoved af. Ibs[?] og nu vil jeg male Fritz Fratz. Har du fundet min Dyne? Nelle, nelle lille Dengse[.] Fader reiser maaske idag herfra. Tusind Hilsen[er] og Nys af din
[drejet 90º i forhold til ovenstående]
Hils Mutt.[?]
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår ikke af postkortet, men da det ligesom brev af 30.7.1909 på forsiden gengiver et fotografi af Wegmann og hendes nevøer og niecer i identisk beklædning, er der næppe megen tvivl om, at nærværende postkort stammer fra samme tid. Det synes afsendt fra Saksiske Schweiz, da Wegmann rapporterer fra sin tur dér. Postkortet er sandsynligvis sendt til Breslau, da det lignende brev af 30.7.1909 blev sendt dertil.
Bertha Wegmanns arkiv, BW-444a, Den Hirschsprungske Samling