28.10.1888

1888 28/10

Jeg har i Nat haft en mærkelig Drøm. Agnes Trier besøgte os eller jeg hendes forældre, men tidlig paa Aftenen trak hun sig tilbage og Ellen ogsaa, hver ned til sit Sovekammer. – Saa slog det ned i mig at jeg skulde følge efter hende, jeg gjorde det og traf hende ved Nattoilettet. – Lidt efter var hun i Sæng og jeg bedækkede hele hendes Legeme med hede Kys og hun lo ad mig. – Saa hørte jeg Fa’er og Moer i Korridoren, de vilde se hvem der var hos Ellen, men Mo’e[r] kom ogsaa ind til mig og befalede mig strængt at gaa min Vej. Jeg var da halvpaaklædt og svarede at jeg gik strax, men lod mig ikke sætte paa Døren, vi havde jo ikke videre at tale om. Saa gik jeg hen til Agnes og vi hviskede sammen. Der var kommet en Stilhed over hende og hun havde en strålende Rødme over sig. – Saa sagde hun: Nej Robert, for Du har aldrig søgt at opdage hvad der egentlig var i mig, altid har det været bare Sjov, Du gider ligefrem ikke. – Agnes, svarede jeg saa, Du gø[r] mig Uret, hvor har jeg ikke gærne villet tro min Søster Ellen naar hun sagde, at hun tro[e]de det var kun en Facon hos Dig, men den Maade har jo væ-
[2]

ret den eneste jeg kunde komme Dig nærmere paa, hvor gærne har jeg ikke villet tro alt det andet om Dig. – Saa smilede hun og sagde: nej, Robert det bliver nu alligevel ikke, for Du og Dit Hjem er saa helt anlagt paa Kunst, og jeg kan ikke skrue mig op til en stadig Begejstring hvor jeg intet føler. – Skal det blive min Forbandelse, raabte jeg saa højt jeg kunde – og vaagnede derved. – –

Og jeg spurgte mig selv: skal hun blive din anden Marie Triepcke? Jeg er jo forelsket i hende og jeg ved jo at jeg bærer et Ideal, et Billede i mig som det én Gang hævnede sig saa haard[t] at jeg svigtede; nu hedder Ellen Heyman Asta, hun staar[?] det en Del nærmere, men jeg er slet ikke forelsket i hende; – men maaske Ellen har Ret, maaske kender jeg hende slet ikke. – Er mit “Billede” en tom Fantasi? Er hun mere end et lystigt Pigebarn? Er min alvorlige Sindstemning noget forbigaaende? Eller vilde den blive hende til Kval og Tyngsel? Vil hun forstaa og bryde sig om det, der er det gode hos mig?

Forelsket

det er nok Hemmeligheden.