26.10.1891

[tilføjet f.o.t.v. med en anden hånd:]

Modt[?] Bes[?] 30 Octbr 91

 

26 October 91.

Jenbach.

 

Kjære Herr Melchior!

 

Lige tilbagekommen fra min deilige Fodtur, finder jeg Deres kjære velkommene[sic] Brev, og vil jeg nu strax takke Dem derfor, som ogsaa for Berliner Börsenkurier, hvis Kritik glædede mig meget, da den er skreven af Münchens bedste Kunstkritiker, der tillige er Poet, og tilhører det yngste Fremskridtsparti. Hvad der især glædede mig, er den saa rigtige Opfattelse af Tante Cilles Karakter, thi da han ikke kjendte hende, maa mit Maleri meget godt have gjengivet hendes sjælelige Indhold, og det er dog tilslut Hovedsagen ved et godt Portræt.

Vil De sige Theodor min hjærteligste Tak fordi han gav Dem Bladet, det var rigtig pænt af ham. Han kommer
[2]
saa tørt, baade med sin Godhed og med sit Lune, som han igrunden har saa meget af, men indeni er han fuld af Følelse og Varme.

Tre Uger tilbragte vi paa vor Fodtur, og har vi seet uendelig meget Smukt og Interessant. Veiret var mageløst, to Regndage i det hele, Humøret var brilliant, og det var en Fryd at traske fra den ene morsomme Landsby til den anden, naturligvis blev der tegnet overalt, thi vore Skitzebøger og Feldtstole havde vi med, og Udbyttet var ikke ringe, omtrent hele Bogen fyldt, ikke mindre end 30 temmelig store Tegninger.

Jeannas Helbred var, paa nær et par Hovedpinedage, udmærket, og gik vi hver Dag vore 4-5 Mil. Enkelte Steder opholdt vi os flere Dage, tildeels naar vi fandt Stedet maleriskt, eller naar Veiret var truende, men det hele gik meget glat, og vi kan sige at vi havde Held med os i enhver Henseende. Det var morsomt at see den bratte Overgang, da vi kom over Brennerpasset over Alperne til Sydsiden, der begyndte

[3]

paa engang Viinbjærgene, de deiligste Skove af tamme Kastanietræer, Bjærgene fik den poetiske rødlige varme Tone, Himmelen var mere lys, mere straalende, Folk begyndte paa at tale italiensk, men tillige blev det jo ogsaa mere snavset, og Herbergene vare ikke altid de meest Appetit vækkende; dog det tager man med i Kjøbet, og desbedre smager det saa naar man igjen kommer tilbage i sine vante Forhold, og saa har man faaet sine Skitzebøger fyldte, og sin Erindring beriget med Indtryk som det nok er værdt at lide lidt for.

Veiret er bestandig henrivende, 34 Grader Réaumur i Solen, man gaaer ud uden Overtøi og slikker Solskin. Den korte Tid vi endnu have tilbage her i Jenbach bliver der ikke malet eller arbeidet noget, nu nyder vi bare, thi bagefter begynder Slidet med Portraitterne, og dertil vil jeg have opsparet Alt hvad jeg eier og har af Kræfter og Friskhed. Deres saa træffende Citat morede mig meget, og skal jeg trøste mig dermed naar jeg begynder at see lidt sort paa min Kunst. Tak for al den Trøst De giver mig, og fordi det viser hvor meget

[4]

De har tilovers for mig, og hvilken Deel De tager i mine Bestræbelser.

Vil De hilse Carl Melchior fra mig, jeg kunde desværre først nu udføre hans Opdrag angaaende Claras Billede, da jeg først igaar fik hans Brev ved min Tilbagekomst, men jeg skrev strax til Udstillingens Sekretær om en Blanket, og saasnart jeg faaer den, hvad der jo ikke kan vare saa længe, skal jeg udfylde den, og sende den til Fru Raphael. Vil De være saa venlig og sige ham det, samt sende Fru Clara en venlig Hilsen. Noget Generebillede[sic] har jeg desværre ikke til Udstillingen, men saa maa det vel vente til en anden Gang. Mange Hilsener til Harriet og Louise. Jeanna sender Dem sin venligste Hilsen, dog hjærteligst hilses De af 

Deres

hengivne

B. Wegmann.