13.7.1899

Gaunø den 13 Juli 99.

 

[tilføjet med anden hånd:]

Be. 14 – –

 

 

Kjære Herr Melchior!

 

De har vel hørt af Frøken Møller at jeg sidder her endnu, fordi jeg ogsaa maler Baronessen, det trækker længe ud, da det dog er noget heelt andet naar man er i sit eget Atelier, for der er man sin egen Herre. Baronen sad jo ret godt, men med hende faaer jeg nok mit Mas. Hun er nu saa elskværdig at man tilgiver hende meget, men Tiden gaaer, og man faaer saa lidt udrettet. De kunde jo sige at saa kunde jeg betragte dette Ophold her som en Sommerferie paa Landet, men saaledes føler jeg det ikke. Jeg er nu en underlig En der kun kan hvile sig i sine egene Omgivelser. Naar jeg er hos Andre, og de være nok saa naturlige og elskværdige, hviler der altid ligesom et Tryk ligesom et Tryk paa mig, jeg føler mig ufri og bunden, og det piner mig. Dette frataget er her jo vidunderligt. En deilig Natur, en Park hvor Kunsten har skabt noget i den Slags meget Skønt, og mageløs opmærksomme venlige Mennesker. Hver Dag deilige friske Roser op i Værelset, alt materielt er storartet, og dog foretrækker jeg det lille beskedne Fiskerhus vi den Gang beboede i Taarbæk.

[2]

Grevinde Brockenhuus Schack respekterede sit Løfte om at lade mig være fuldstændig ene udenfor ceancerne[sic], men Baronesse Reetz Thott vilde absolut have mig med til Middagsbordet, der var ikke tale om at blive fri, og saa er hun saa overvældende venlig at man ligefrem ikke kan sige nei, men det gjør at jeg ikke føler mig saa lykkelig som paa Giesegaard. Jeg troer at hendes Billede kan blive ganske godt, det bilder man sig jo altid ind naar man begynder et Arbeide, men mærkværdigvis, for hvert Stykke man faaer færdig bærer man en Illusion til Graven, saadan gaaer det altid. Hun sidder ved sit Skrivebord og seer sig om efter En der taler med hende. Alle Omgivelserne er færdige, men nu kommer Fruen selv, og dette bliver ingen lille Opgave. Hun er voldsom livlig, og meget korpulent, men vil nødig see saadan ud paa Maleriet. Det er nu hendes ømme Punkt. Saa det vil nok koste nogle Kampe, og tage paa Kræfterne. Vi har jo et velsignet Veier, som De vist ogsaa nyder paa Teglgaarden. Først var det jo meget kjøligt herude, men nu er det henrivende varmt. Jeg har igjen optaget at cykle, som

[3]

mine stakkels Been bærer de tydeligste Spor af, da jeg er mere grøn og blaa end hvid. Jeg haaber at det er godt for mit Helbred, for Fornøielsen er ikke videre stor foreløbig. Frøken Møller boer herude i Nærheden, hos Godsforvalter Nielsen, men hun kommer hver Dag over til mig som er mig en stor Glæde. De veed vel at Bankdirektør Heide har kjøbt min Søsters Portræt for 2000. Kroner. Jeg havde sat 3000, men Fru Heide som har foræret Manden det, vilde ikke give mere. Jeg er henrykt over at have solgt det. Det er jo altid uvist om man kan blive af med et privat Portrait, og siden Museet her ikke kjøbte det, kan jeg kun glæde mig over at jeg har solgt det til en Privatmand, om jeg ogsaa har faaet en mindre Sum end den jeg angav. Toni Møller er rasende over det. Hun bilder sig ind at Breslauer Museet vilde have kjøbt det, men hun har slet ingen Garanti for det, og da synes jeg virkelig at en Fugl i Haanden er bedere end 10 paa Taget, synes De ikke ogsaa detsamme? Jeg kan jo nu, efter at jeg er færdig med disse Portraitter male Noget Andet, som saa Breslauer Museet kan kjøbe. Maaske noget bedere, thi det maa vel ikke have været saa godt, siden de her ikke vilde have det til Museet. Jeg har lagt dem det saa nær som mulig, saa de vi[d]ste godt paa Akade-

[4]

miet at jeg ønskede det optaget, og da jeg slet ikke er der representeret, meente jeg de vilde gjøre det, men siden de ikke har gjordt det, maa der vel være noget iveien med Billedet, og da kan jeg være glad over at jeg er blevet af med det til de 2000 Kroner. Nyt har jeg Intet at fortælle Dem. Min Søster Fru Rosenberg har haft det meget daarligt, og er nu kommet over i Dr.: Hyttens Nærveklinik. Det er jeg meget glad over, da jeg troer at han er meget flink, og bedere vil vide at behandle hende. Hun synes allerede nu at føle sig en Smule bedere.

Jeanna er for sine Nærvers Skyld, der ere meget daarlige[,] reist til Tyrolerbjærgene, et Sted meget høit oppe. Underveis fik hun Influenza, og ligger nu i Jenbach og er daarlig. Overalt bare Daarlighed! – Det er sørgeligt! – Hvorledes har De det da kjære Herr Melchior, er De frisk og rask? Hils Frøken Meyer mange Gange, ogsaa Melchiors hvis De seer dem, de har det forhaabentlig Alle godt. Skriv mig snart et par Ord, Frøken Møller hilser saa meget, hun har det rigtig godt. Lev vel og vær hjærtelig hilset af

Deres hengivne

B. Wegmann

 

Hils Frøken Bang hvis De seer hende.