12.8.1917

Frøken Louise Melchior

Ny Taarbæk ved[?]

Kjøbenhavn.

 

12 August 1917.

Pensionat Sixtus. Middelfart.

 

Kjære Louise!

Hver Dag tænkte jeg paa at skrive til dig men den Smule Reiseforberedelser var stor for mine Kræfter. Nu er det overstaaet og her er deilig Ro. Alt er lagt an derpaa, netop nu Klokken 2-3½ maa der være ganske stille i hele Huset fordi Alle helst skal sove, men jeg benytter den Tid til at skrive. Sundet er helt sort og sorte Skyer truer med Torden, overhovedet er Veiret meget uroligt, men vi har dog haft to deilige Dage

[2]

som vi har benyttet grundigt, igaar gik jeg henimod 4 Timer spadsere[?], en deilig Tur. Min Søster er en udmærket Kamerat, altid i godt Humør. Sixtus ligger bedaarende, lige ud til Sundet, med Terrasser der fører lige ned til Vandet. Selve Bygningen ligner et Slot, pragtfuldt, stort og enkelt, med store lyse Rum og Overflod af Plads allevegne. Forpleiningen god og rigelig, kort sagt, det er alt sammen udmærket. Det med Koks er bleven ordnet heelt af sig selv, idet min Vært vilde sørge for det Hele. Derfor gik jeg ikke op og uleiligede din Broder. Jeg var nede i Kjælderen og saa at der ikke var saa lidt Plads endda. Den Portner vilde jo altid saa nødig lade mig see den, men jeg gik ned med Værten og saae at det slet ikke var et saa daarligt Rum som han vilde bilde mig ind. Nu vil jeg bare haabe at Du ogsaa befinder dig rigtig udmærket. Min Søster beder mig hilse dig. Stakkels Toni sidder nu alene i Byen! Reisen herhen var afskyelig, godt Veir, men en enorm Trængsel, især paa Færgen og Folk var meget ubehagelige, mente at saadanne to gamle ikke behøvede at Reise og tage Pladsen op. Et ubehøvlet Rak! Lev nu vel kjære Louise, hils alle Venner, hav det rigtig godt og tænk lidt paa din gamle Ven Bertha.