1.6.1888

Skovvang Fredag Aften.

 

Min egen kære Robert.

Hvor skal jeg dog begynde – hvor ende[.] Brevskriveri er igrunden noget Kram. – det går næsten altid mig sådan, at jeg langtfra får sagt, alt det jeg vil – og så tager det sig igrunden også helt anderledes ud på Skrift, end når man kunde sige det. Tænk nu går jeg og har helt Katzenjammer over mit sidste Brev til Dig – det var vist rigtig fjollet. og så Synd at sende dig, stakkels iforvejen plagede Menneske. var det ikke kære Du? – ja jeg ved snart ikke mere, hvad det var jeg skrev – men en hel Del tåbelig Snak var det vist – Nå hvordan har Du det så, nu? Du går nok ordentlig omkring og morer Dig nu i K. – det må skam være mageløs med al den Musik, vi læser Politikkens Beretninger – og er igrunden grulig

[2]

misundelige over, at vi ikke kan have nogle af alle de Herligheder – over at man vist morer sig noget ganske storarted – men så trøster vi os med, at det er en sand Guds Lykke, at vi ikke er i disse Glædens Haller, for så ruinerede vi os fuldstændig[.] Agnes siger altid, Robert H. skal fortælle os en grulig Bunke, når han nu kommer herover, vi betragter det næsten allerede som afgjort, at Du kommer og glæder os styrtende – Agnes sa’e idag – “hvis Du og han ikke kan komme ud af det sammen, så kan han jo endelige rejse igjen[”], jeg lo af fuld Hals indvendig, og sa’e med alvorlig Mine, jeg tænkte nok det kunde gå. Det er meget latterlig, de skulde bare vide, hvor vi to glæder os til at være sammen igjen – ja de skulde bare ane, at vi to er forlovede, de vilde da tro, vi var complet gale

[3]

allenfals nogle Vrøvlehoveder, der ikke fandtes Mage til i hele Kongeriget Danmark. Agnes fik dit Brev idag, Du blev både skjældt ud, og rost – navnlig for den Bemærkning, at det slet ikke var en Dyd, at være dydig. Så anstillede vi nogle sørgelige Betragtninger over Karl Madsen – skjældt ud blev Du i Anledning af Bastien Lepage, og over at Du vist troede, at deres Stilbestræbelse var sådan noget forlorent påklistret noget – det var vist noget i den Smag. Du får nok hele Ladningen, når Du kommer herover – Agnes sa’e, han må endelig skrive rigtigt mange Breve, men vi vil svare ham mundtlig – Du – vi har allerede snakket om, hvor Du skal bo, når Du kommer. Du skulde så spise alle Måltiderne her hos os; å nej hvor det blir godt når Du kommer – her er virkelig aldeles

[4]

dejlig – vi malede alle tre nede ved Stranden idag – og jeg syntes der kunde ikke være skjønnere på Jorden end der er i det Øjeblik – hvilket de to andre ivrig bifaldt. – Vi ere endnu slet ikke rigtig begyndt med at arbejde – først har det været et så grulig koldt Vejr, at der slet ikke kunde være Tale om at sidde ude, nu de sidste Dage har det været godt – ja igår var det dårlig, Regn hele Dagen – vi benyttede den til at tage til Fredericia og Kolding for dels at gøre Indkjøb, dels at få Agnes skildt af med en Tand, der generede hende på det frygteligste.

På Fredericia Banegård traf vi Holsøe – han bor i Vejlekanten[?,] han var virkelig ligefrem conversabel, vi pumpede ham naturligvis for alt, hvad han kunde fortælle os om Kjøbenhavn. han sagde at der var

[5]

5) udkommet et dobbelt uinteressant Nummer af Kunstbladet – vi har forresten intet faaet endnu, Vinkel et Co. skulde da vel ikke have kasted Adressen bort?

Jeg skulde vel til at skjælde Dig lidt ud for det lidt vidtgående Snerperi – hvad er nu det for noget dumt Tøjeri, hvorfor skulde jeg ikke meget godt kunde gå og soppe, og lade Møller male det – det er der da ved Gud ingen Ulykke i eller noget uanstændigt – men når Damerne på Baller nedringer sig til det mest umulige[?] – det er yndig – og så hvad Folk vil sige – min Kone. Nej hør lille Robert, vær nu fornuftig min Skat, og så det, at jeg går i Ledebånd – tro nu bare ikke det – Møller kommander[er] og så lystrer jeg.

[6]

Du – det er noget godt Sludder, jeg er næsten lidt vred på dig derfor – Du ligefrem fornærmer mig ved at sige det – jeg er slet ikke sådan et lille Klokkefaar – jeg ved meget godt, hvad jeg vil og behøver slet ikke at ledes af Slott-Møller – men vi ere alle tre gode Kammerater, og selvfølgelig taler vi om Tingene, og når vi så kommer til det resultat, at vi vil rejse herfra 1 Sep – og tage længere nordpå – så er det dog virkelig vi, og ikke han hun eller jeg der gør det – – Nå men det er nu altsammen alligevel, fordi Du holder så meget af mig, kæreste Du, at Du gør al den Kvalm, Du er så bange for, at jeg skal blive sådan en rædsom en,

[7]

og så skriver Du, når jeg nu kommer over så er der 3 mod 1 – hvilken underlig Opfattelse af Dig selv og os – næsten som vi vare Fjender – vi står dog ikke sådan hårdt overfor hinanden[.] Du kan måske gærne sige, at det er 3 mod 1 – da jeg jo så afgjort mere ligner de to end Dig – det har jeg jo sagt Dig – men vi vil jo have Dig over til os – min egen elskede Robert. å Du kan ikke tro, hvor jeg glæder mig til, at Du kommer herover. Du vil have så godt deraf – og så skal Du se at komme til at begribe de Mennesker rigtig – for Du bilder Dig nu ind, at Du ved så udmærket god Besked om dem. Og så har Du igrunden fat i en fejl Ende. Du tror, de er 

[8]

meget mere vilde og gale og uskikkelige end de er, det er fordi Du ikke forstår at tage fra – hvor meget og hvor lidt de mener af hvad de siger idet hele taget sluger dem sådan med Hud og Hår – ja Du trækker nok haanlig på Smilebåndet, og tænker, er hun allerede så forblændet – men det bryder jeg mig slet ikke om, det er heller ikke Tilfældet – jeg har tænkt det ofte før og måske endogså sagt det til Dig – jeg ved så udmærket godt – hvor meget man kan tage af hvad Møller siger. Jeg har nu kjendt ham ganske længe – og når man ikke ved det; så kan man sågar blive grundig arrig på ham. Nå Du fik Dig nok en ordentlig Passiar med Zartmann – jeg kan tænke, det var morsomt – å Du sejer Dig nok ordentlig

[9]

9)

nu Du også har faaet ham til Forbundsfælle ­– Karl Madsen synes jeg ikke vejer meget i Skålen for Øjeblikket – han skulde vel ikke være en lille Smule på Retour?

Vi læser Pontoppidans sidste Bog – Spøgelser, endnu er en rædsom – en yndig Solstrålefortælling. – vi mangler endnu en 80 Sider – den blive vel næppe bedre på dem. – Agnes har taget alle dine Brandes med, hun er henrykt over dem – det er hendes Skat, og så har Brandes sendt dem sit Fotografi[,] det er hun vild af Henrykkelse over, hun sidder og nikker til det og kysser på Fingeren – det er ganske rørende. Nu går det helt godt med at sige Du til hende, i Begyndelsen var det ligesom vi talte fransk til hinanden, så underlig fremmed var [det] og vi snublede, hvergang vi skulde til ”Duet”[?]. Agnes vil også, at Møller og jeg skal være Dus – og Møller siger også ofte[:] Nu vil jeg 

[10]

også sige Du til Triepcke, jeg er ikke meget indladende på det Punkt – så siger de, hun vil ikke – næ – nu har vi det – hun tør ikke for Robert Hirschsprung, Bussemanden – jeg siger så med en overlegen Mine “der traf I det netop”, men i mit stille Sind tænker jeg, at Du vist vilde blive flintrende gal, og ikke at tale om sindsvag jaloux, om jeg nu gjorde det. Vilde Du ikke lille Robert? Ja nu ærter jeg Dig lidt – min egen kære Du. – men jeg synes Du fortjener det lidt – den Jalousi vil jeg nu sige Dig, vil jeg i høj Grad bede mig fritagen for – den tager ellers Livet af mig inden ret lang Tid – noget så urimelig – og Du vil dog forhåbentlig holde Livet i din Konne[sic] i så lang Tid som mulig. Nå min egen Skat, det kunde vel snart være på de Tider, hvor man begiver sig til Ro – Kl. er snart 1½ og jeg skal helst tidlig op om Morgenen. Det var naturligvis meget meget endnu jeg vilde sige Dig – men det Brevskriveri er som sagt noget Kludder – det var meget – tusinde 

[drejet 90 grader:]

Gange bedre om Du var her selv min egen, min dyrebare Robert.

et hjærtelig Kys fra 

din Kone.

[1]

[Triepcke fortsætter brevet øverst på s. 1, men med teksten på hovedet i forhold til den øvrige tekst]

 

det er sandt, der går aldrig Post Søndag –

Du må endelig ikke gå og vente Brev på bestemte Dage. for det er ligesom jeg er søvnig til om Aftenen, at jeg kan skrive, sommetider 

 

[drejet 90 grader, langs venstre side af papirarket]

 

kan jeg bare lige plumpe i seng

 

[på konvolutten:]
Robert Hirschsprung
Bredgade 45 

St. o. G.
K Kjøbenhavn
 
 

[poststemplet på konvolutten: FREDERICIA 3.6., og ombæringsstempel København: 3.6.88]