Spring til indhold
Menu

19.12.1907

Afsender

Bertha Wegmann

Modtager

Moses Melchior

Dokumentindhold

Wegmann takker for lykønskningen i anledning af hendes 60-års fødselsdag d. 16. december 1907.

Transskription

Herr Grosserer Moses Melchior
Høibroplads 21
Kjøbenhavn
 
[2]
 
19 December 1907. Odense.
 
Kjære Herr Melchior
 
Tak for Deres saa hjærtelige Lykønskning der glædede mig meget. Jeg malede meget flittigt min Fødselsdag, men det er ogsaa en Fest, maaske den bedste. Veiret var deiligt, om Aftenen gik jeg til Frøken Møller der er her for Øieblikket, og hun overraskede mig med et festligt Værelse med Juletræ og mange Lys omkring Fødselsdagsbordet. Fru Brandt var ogsaa saa elskværdig at arrangere[?] et Bord med mange Blomster og opmærksomme Gaver, saa De kan see, at jeg havde det heelt godt. Vil De ogsaa udtale min Tak til Frøken Meyer for hendes Lykønskning. Hils ogsaa Tleodor[sic] og Betzy Trier for deres Telegrammer og Louise og Harriet for deres Lykønskning. Jeg kan umuligt overkomme det nu i denne Travlhed og Træthed at svare dem Allesammen men jeg vil gjøre det ved min Julehilsen. Kjære Herr Melchior, vil De ogsaa sende mig 100 Kroner hertil, da jeg bruger Penge inden jeg reiser herfra. Frøken Møller sender en h[j]ærtelig Hilsen, hun er netop her hos mig. Lev nu vel og vær mange Gange hilset og takket af Deres hengivne
B. Wegmann.

Fakta

Brev
Dansk
Dateringen fremgår af postkortet.
Odense
København
Den Hirschsprungske Samling
19.12.1907, BW til Moses Melchior 19.12.1907, BW til Moses Melchior2