Muligvis efterår 1900

Tyrol Georgenberg bei Schwatz

 

Kjære Louise!

Tak for dit kjære Brev, som temmelig seent kom herop til min ensomme Rede, Georgenberg. Jeg boer jo paa en ensom Klippe heelt inde i Bjærgene hvor der hverken er Post eller andre kulturelle Bekvemligheder. Vinsenz henter Posten nede i Dalen og bringer den med sin Muli[?] herop, dog det tager altid en Dag. Gjærne vil jeg give Fru Grieg denne Adresse i Berlin og alle Oplysninger. Wilhelmstrasse 34. Hospitz St. Michael. Prisen er jo forskjellig eftersom Værelset er beliggende, ellers er Pensionen 4 Mark om Dagen. Værelserne stiger fra 3 Mark til 8 Mark per Seng. Maden er udmærket, 3 Retter og Dessert, men Grød og lignende Retter kjender man ikke i Berlin, de døer jo ogsaa snart ud i Kjøbenhavn, derimod prima Kjød. Om Morgenen Kaffe eller Thee, tydsk Kaffe, den er jo altid tynd, og saa meget Brød man vil spise. Middag Klokken 1½ 

[2]

til 3½. Klokken 4 Kaffe, og om Aftenen en varm Ret Thee og Smørrebrød, Elevator er der ikke. Elskværdig er kun Forestanderin[d]en Frøken Kreysern[?] og Sekretæren eller Portieren, thi da Drikkepenge er forbudt, ere Tjenestefolkene ikke videre venlige. Det er et fint Hus, hovedsagelig besøgt af Adelige og rige Godseiere, men dem bryder jeg mig ikke om, kun kan man takke dem for den udmærkede Forpleining og det er jo ikke til at foragte. Huset har bagved en yndig have og kristelig Forening for unge Mænd ligger paa den anden Side af Haven[,] altsaa meget stille og god Luft. Værelserne ud til Haven er de mest eftertragtede, men de er ogsaa yndige, hvis Fru Grieg ønsker et saadant maa hun bestille det længe iforveien[.] De andre Værelser ligger ud til Gaden hvor der er megen Færdsel, eller ogsaa ud til en mellemGaard der nok er proper og stille, men hvor man kun seer Mure ligeoverfor, det er de billigste, jeg troer 2½ Mark

[3]

om Dagen. Nu troer jeg nok at jeg har givet alle fornødne Oplysninger og er jeg overbevist om at Fru Grieg vil føle sig vel der. En stor Behagelighed er ogsaa den, idetmindste for mig, at der ingen Table d’hôt[e] eksisterer og at man kan sidde ved smaa Borde for sig selv. Kjære Louise, Du maa undskylde den grimme Skrift, men jeg skriver i Sengen og da jeg er saa nærsynet er det meget ubekvemt for mig at see hvad jeg skriver, men forhaabentlig kan Du dog læse det. Tænk jeg har faaet samme Skavank som Du for nogle Aar tilbage. Pludselig, uden nogen Grund fik jeg en saa voldsom Smærte i min ene Hæl at jeg umulig kan støtte paa Foden og maa ligge i Sengen. Skade, for her er det deiligste Veir, og tilmed havde jeg begyn-gyndt[sic] et Billede paa en meget besværlig stenet Sti opad et af de høie Bjærge der omgiver Georgenberg[.] Farverne tørrer nu for mig, og sandsynligvis bliver der ingenting af at

[4]

fuldende Billedet. Det var saa smukt og lystig i Farven med den blaa største Himmel og de røde og gule Efteraarstræer. Du maa ogsaa undskylde at jeg afkorter Brevet da det eer saa besværligt at skrive, mit Halebeen gjør saa infamt ondt. Saasnart jeg kan, skriver jeg et ordentligt Brev. Toni er sød og beder hilse Dig og Harriet samt ogsaa Fru Grieg.

Deiligt at I har haft saa yndige Dage, ja jeg ved hvor smukt der er hos Eder! – Lev nu vel kjære Louise, hils den elskelige Harriet, mange venlige Hilsener ogsaa til Fru Grieg og Frøken Hagerup, som ogsaa til alle Venner der bryder sig om det. Hav det godt og vær hjærtelig omfavnet af din gamle

Bertha.