1871-12-26

München den 26 December 

1871.

 

Gode Fru Melchior!

 

Med usigelig Glæde og Taknemlighed, seer jeg Deres stadige Omsorg for mig. – Ja, kjære Frue, ofte kan jeg neppe fatte den, De har indnu ingen Glæde haft af mig elendige Stakkel, og dog taber De ikke Taalmodigheden, og vedbliver at overøse mig med Godhed og Kjærlighed, ligesom om De kunde see ind i mit Hjerte, og der læse den gode Villie, og den dybe Smerte over indnu ikke at have kunnet yde mere. – Men troe mig ogsaa, – alle mine Tanker tilhøre mine Velyndere, og naar jeg igjen har gjenvundet mine Kræfter, da vil det med Guds Hjælp gaae hurtigt fremad. – For Øieblikket ligger jeg desværre igjen tilsengs, og har Lægen erklæret det for Feber, – han paastaaer at jeg alt længe har gaaet med Feberen, og at det mere var denne end Blegsoten, der saaledes har afkræftet mig, og saa har han givet mig det gode Haab, at naar denne var hævet, vilde jeg snart blive fuldkommen rask, – ja lige saa kraftig som før. – Jeg tager dygtig Chinin

[2]

og drikker stærk Rødviin. – Jeg føler allerede den gode Virkning, og troer jeg med det nye Aar rigtig at kunde tage fat. – Juuledagene tilbragte jeg rigtignok i min Seng, – dog havde jeg en ganske yndig Overraskelse. Det var netop Juuleaften, – jeg havde læst i Andersens Eventyr, nemlig (Grantræet) derefter faldt jeg isøvn, og drømte om et deiligt Juuletræ, der udbredte de duftende Greene over min Seng, – Med et va[a]gnede jeg ved en Støi, og ind ad Døren blev der baaret et straalende Juuletræ, med en Masse deilige brændende Voxlys. – Huusfolkene sagde de havde fundet det ude paa Gangen, og vedsiden af en Sedel med mit Navn. – De kan tænke Dem min Overraskelse og min Glæde, – tilsidst fandt jeg en lille Sedel, ganske skjult i Grenene, med en Lykønskning, og da gjenkendte jeg en af mine Veninders Haandskrift, – det er en svensk Dame ved Navn (Janna Bauk[sic]) en ganske dygtig Landskabsmalerinde, – var det ikke en nydelig Idee?

Igaar kom Kassen fra Kjøbenhavn, og blev jeg igjen overrasket af mange yndige Ting, – ogsaa de kjære Fru Melchior har tænkt saa kjærligt paa mig, – og siger jeg Dem min inderligste Tak derfor.

[3]

Det var alt sammen Ting, jeg rigtig trængte til. – Digtene til Deres Sølvbryllup finder jeg ret smukke, og kan jeg rigtig tænke mig hvor deiligt det maae have været nede paa Rolighed. – Jeg har kun været der Engang men fra denne ene Gang staaer det i min Erindring som et Slags Feehave, saaledes tænkte jeg mig dengang det herlige Italien, – Ak hvor jeg da længtes derefter! – og med Skam at sige, der først længtes jeg efter Danmark, og naar jeg da tænkte paa Rolighed, med de deilige bløde danske Træer, da forekom det mig som et Paradis. – Jeg har vel sagtens Uret, – og den Livstrætte jeg leed af, lod mig see alt med andre Øine. – Naar jeg en anden Gang kommer dertil, vil det vist Alt sammen dog være nyt og deiligt for mig. – Hos Kaulbach har jeg ikke været indnu, – dog vil jeg indhente det Forsømte saasnart jeg igjen kan gaae ud. – For Øieblikket er rigtignok Arbeidet gaaet istaae, og godt er det end[d]a, at det netop er faldet paa de korte Dage. – Men inden jeg blev syg har jeg malet flere Studiehoveder, og omendskjøndt jeg egentlig ikke rigtig har kunnet studere næsten et heelt Aar, saa finder man

[4]

alligevel jeg har gjordt Fremskridt. – For nogen Tid siden solgte jeg et Stillleben[sic], og fik jeg megen Roes derfor, – vist mere end jeg fortjente. – Kjøberen ønskede snart et Lignende, – dog synes jeg ikke det er rigtigt at sidde og male Stillleben, saasnart Kræfterne tillader mig at male, og studere noget Andet. – Atelier deeler jeg med en ældre Dame, der altid har viist megen Godhed mod mig, og som for Øieblikket har paataget sig hele min Pleie. – Folkene jeg boer hos ere meget tarvelige, – Manden er Arbeider i Arsenalet – dog ere de meget gode og opmærksomme mod mig. – De kjære Fru Melchior, bliver vel for det Første i Kjøbenhavn, for at ogsaa Deres Venner der have noget godt af Dem, Det er da kjedeligt at den kjære Anna ikke kan taale at opholde sig i Danmark, thi naturligviis maae De længes efter Dere[s] kjære. Naar De skriver til England, vil De da være saa god ogsaa at bringe en Hilsen fra mig, og Ønsket om et glædeligt Nytaar. – Nu, lev vel, mine bedste Hilsner til Herr Melchior, og Grev Moltke, det er da sørgeligt, at han stedse er saa lidende. – Med Ønsket om et rigtig glædeligt Nytaar, og min inderligste Tak for det Gamle, hilses De af

Deres hengivne

Bertha.