1872-12-26

München den 22 Dece[mber] 

1872.

 

Kjære Fru Melchior!

Undskyld at jeg saa længe ventede med at besvare Deres saa kjære venlige Brev – nu da jeg om Aftenen gaaer i Tegneskolen – et det næsten umuligt at vinde en fri Time – naar jeg kommer Hjem om Aftenen – er jeg sædvanlig saa træt saa jeg alt finder Umagen for stor at klæde mig af. Dog ret ofte naar jeg sidder ved mit Arbeide tænker jeg paa Deres venlige Ord – og er det mig da en fornyet Spore til at stræbe videre – og videre frem. Det er ikke saa meget den store Mængdes Anerkjendelse jeg higer efter – som Tanken at kunde glæde Dem der have gjordt Alt for mig – og er det min største Glæde naar De stedse vil bevare den

[2]

samme Interesse for mig – og mit Stræben. – De vil gjerne høre lidt om mit Liv her i München[,] meget afvexlende er det ikke – megen af min Tid – og det er den ubehageligste – tilbringer jeg med at lede efter Modeller – de ere næsten uden Undtagelse stygge – og af en ubegribelig Frækhed og Uforskammethed – end[d]a den lille Pige jeg malede havde allerede dette frække Udtryk – og hørte der vel nogen Begeistring til at finde det Symphatiske i det lille Ansigt – forresten er det [et?] Portrait – og den lille Pige havde et svageligt Udseende. Ligheden med Deres Datter – den unge Fru Melchior var mig selv paafaldende – da jeg havde fuldendt Maleriet – i Originalen var den ikke at finde. – Egentlig var det ikke min Hensigt at male denne Lighed – da den neppe er forbunden med fornøielige Erindringer.

[3]

Min Lærer hed[d]er Kurzbauer – som er en meget dygtig Genremaler og har han megen Interesse for mine Arbeider – det er for mig det Vigtigste hos en Lærer. Nu maler han et meget stort Maleri til Udstillingen i Wien – (et Bryllupsgilde paa Landet) det bliver bestemt meget smukt – især behager mig en ganske yndig lille Børnegruppe paa den høire Side. – Han er temlig ung indnu – og troer jeg han nok vil bringe det meget vidt. Med min Bolig er jeg ret tilfreds jeg boer hos en Enke – en ganske beskeden simpel Kone – dog holder jeg meget af hende – hun sørger for mig som for et Barn – og pynter og hygger bestandig paa mit lille Værelse – jeg har saadan et renligt lille Værelse ud til Gaden – i Nærheden af Banegaarden – rigtignok har jeg ingen egen Gjennemgang – jeg er altid nødt til at gaae gjennem Konens Værelse

[4]

men da det er en meget ærbar Kone kan man jo finde sig i det. – Her have vi en ganske mærkværdig mild Vinter – man kan neppe holde ud at gaae med Kaabe[,] ofte har jeg megen Lyst til at bruge min Parasol. Hvor jeg glæder mig over at H.C. Andersen igjen kommer frem med nye Værker – hans Fortællinger er dog noget af det yndigste jeg kjender – jeg havde stor Lyst til engang at illustrere hans Eventyr – kun frygter jeg for at Illustrationen da ei vilde svare til Fortællingerne.

Undskyld at jeg saaledes – den 24 September[sic] – brød af – imidlertid har jeg modtaget Kassen fra Kjøbenhavn – De kan troe jeg blev overrasket ved at see den yndige blaae Kjole – og alle de andre nydelige Presenter – min inderligste Tak for den Glæde De har foraarsaget mig. Da vi nu snart ser et nyt Aar imøde – ønsker jeg det ret maa bringe Dem glade og fornøiede Dage – og at De og Deres kjære Familie stedse maa føle Dem rask og vel.

Mange Hilsner til Dem og Deres Familie – og indnu engang den hjerteligste Tak fra Deres

Hengivne Bertha.