1869-08-14

München den 14 August 
1869.
 

Kjære Fru Melchior!

Allerede længe har jeg tænkt at skrive til Dem, men da jeg vidste Dem paa Reiser har jeg udsadt det til nu. Fader skrev mig at De havde uleiliget Dem ud til os, deraf veed jeg at De nu befinder Dem i Kjøbenhavn, og skynder mig at fortælle Dem hvad der har tildraget sig i den Tid.
De veed at jeg har opgivet min tidligere Lærer af forskjellige Grunde, og er indskrevet i den i sidste Vinter oprettede Malerskole eller Akademiet for Damer. Indtil nu er jeg fuldkommen tilfreds, min nuværende Lærer Herr Lindenschmidt har den mig meest tiltalende Malemaade, jeg mener dermed ikke at jeg vil antage nogensomhelst Maade eller Maneer, men jeg synes at han af alle herlevende malere meest holder sig til Naturen og Sandheden, dertil har han det Gode at han lader mig gaae efter min egen Følelse i hvad der
[2]
angaaer Composition eller Valget af den fremstillende Gjenstand. Min forrige Lærer tillod ikke at jeg malede Børn og indnu mindre Bønderbørn, som om lasede Drenge ikke vare lige saa maleriske som elegante moderne Dukkedragter, deri vil jeg have min frie Villie, og det har jeg hos Lindenschmidt.
Ved at tilhøre Mal[er]skolen tilbyder der sig mange Fortrin jeg ellers var gaaet slip[?].
For det Første har vi en Lede-Dukke til at male Drapperie paa og for det Andet det nødvendige Drapperie, Modellerne maa vi selv betale, da der er for kostbart for Skolen at holde eget Modell for hver Malende.
Herr Lindenschmidt har opmuntret mig til at male et lille Genrebillede efter mit eget Valg og uden at smigre mig tør jeg nok sige at han interreserer sig
[3]

mere for mig end for Nogen af de Andre.
En Dag da [han] havde været rigtig tilfreds med mig sagde han: Naar De bliver saadan ved, kan De i det næste Aar allerede male noget virkeligt Godt, det giver jeg Dem min Haand paa, sagde han; jeg svarede at jeg neppe vilde kunne være her næste Aar;
Det gjør mig virkelig ondt saa snart igjen at miste Dem udraabte han, men naar dette er Tilfælde[t] vil jeg raade Dem at begynde paa et lille Genrebillede medens De indnu er her, for at øve Dem i Arrangement. Jeg er overbeviist om, tilføiede han at neppe har De malet det[,] er det ogsaa solgt.
De kan noge[sic] tænke Dem, at en saadan Interesse glædede mig, især da han ellers er temlig tør og phlegmatisk, og jeg greb strax Tilladelsen til at udføre mit første lille Genrebillede
[4]

følgende hans velmenende Raad har jeg valgt en temlig rolig Genstand, nemlig tre Bønderbørn der sid[d]e paa Trappen udenfor Huuset, den ældste Pige læser høit for sin Broder og lille Søster.
Det gaaer nu ikke saa hurtigt som jeg havde troet det med at male slige Ting. Inden jeg begynder at male maae jeg tegne de forskjellige Studier af Hænder Fød[d]er og Drapperie, for at være min Sag heelt sikker, naar jeg engang begynder at male. Dog jeg skyer ingen Uleilighed naar jeg kun opnaar noget. Denne og næste Maaned har vi Ferie og Herr Lindenschmidt tager paa Landet, det forhindrer mig dog ikke i at fortsætte mine Studier. De veed maaske allerede noget om den store internationale Konstudstilling her i München. Der er virkelig deilige Ting især af franske
[5]

Konstnere, og jeg troer nok at de største nulevende Konstnere ere representerede, dog har den ikke gjort det Indtryk paa mig jeg ventede, og finder jeg at Lindenschmidts billede er et af de Bedste, min forhenværende Perspektivlærer i Kjøbenhavn Herr Bredal var her i München i denne Tid og han var af samme Mening.
Det er et af de faae historiske Billeder her findes, og forestiller Huttens Ifangetagelse.
Det er underligt at ikke Block har sendt Noget herhen, han havde vidst bestaaed med Ære.
Hvad har Herr Lund malet paa sit Landophold, og er han tilfreds og lykkelig? hans historiske Billede skal jo have været meget godt. Hvorledes gaaer det Deres Anna[,] har Reisen haft en heldig Indflydelse paa hende, og er den kjære Johanna heelt rask?
Min hjerteligste Tak for Etatsraad Andersens venlige Hilsen, og hvorledes
[6]

befinder han sig? Ligeledes Grev Moltke, hvis De har leilighed til at see ham.
Mange Hilsener til Deres kjære Familie, og med Bønnen om snart at glæde mig med et par Linier frobliver[sic] jeg Deres hengivne

Bertha.

De spurgte mig hvorledes Zigøinerpigen er bleven, og jeg maae sige at det slet ikke er blevet Noget.
Jeg kunde ikke blive enig desangaaende Arrangementet med min forrige Lærer, og da har jeg hellere opgivet det.
Min hjerteligste Tak for Herr Melchiors venlige Linier.