19.7.1889

Hankø d. 19 Juli 1889.

Kjære Fru Hirschsprung!

Saa er jeg da kommet til mit Bestemmelsessted og befinder mig ganske vel, naar jeg undtager nogle Anfald af Samvittighedsnag, fordi jeg ikke arbeider og saa Længsel efter de hjemlige Forhold blandt Andet efter at vide, hvordan det staaer til for Dem. De kan være vis paa, at mine Tanker ofte ere ude paa Skrænten ved Roberts Seng, og De vilde gjøre mig en stor Tjeneste, naar De sendte mig et Par Ord. Det behøver kun at være faa Linier. (Hankø – pr. Frederikssted – Norge)

Vi havde en deilig Søreise indtil Gøtheborg; men saa fik vi Regn og Blæst, som for resten ikke generede mig, da jeg sov fra det Hele; men min stakkels Broder havde en ynkelig Nat. Vi naaede Hor-

[2]

ten i øsende Regn og bleve læssede af paa en nøgen Brygge. (Min Broder og Svigerinde med deres lille Datter, Doctor Bentsen med Hustru og 8 Børn samt Høisteretssagfører Hindenburg med Hustru og 10 Børn.) De stakkels smaa Unger vare medtagne fra Natten og nu stode de der i Regn og Blæst paa den aabne Brygge. Der kom en gammel eenarmet Herre, der agerede Toldbetjent og forlangte, at vi skulde aabne Kufferterne midt i Regnen; men det blev min Broder for meget, og han gav ham vi paa kjøbenhavnsk kalder, “reent paa” i den Grad, at Toldmanden blev forbløffet og Eftersynet kun pro forma. Saa kom vi ind i et aabent Skur uden Vinduer og Dør med en gyselig Gennemtræk. Det blev kaldt “Ventesal”. – Der faldt fra vor Side unægtelig adskillige Ondskaber til Autoriteterne, som bleve ilde optagne, da Nordmændene jo ere meget pirrelige; men det var en Modtagelse, som ikke kunde være værre i Lapmarken. Endelig kom der en lille Damper, som Howitz havde sendt efter os, og i øsende Regn og stærk Blæst gik det saa ad Hankø til. Den lille Nøddeskal slingrede til alle Sider. Jeg kunde sagtens, da jeg var søstærk; men der

[3]

var megen Jammer ombord navnlig blandt de smaa Børn, som det skar mig Hjertet at se saa ilde medtagne. Efter 2 Timers Reise naaede vi Hankø, og det gjorde godt at blive indqvarteret i Badehotellets hyggelige Værelser. Øen ligger i et Archipelag omtrent 300 Alen fra Norge Fastland i den østlige Side af Christianiabugten. Den er som alle de andre Øer og Fastlandets Kyster skovklædt over det Hele. Den største Høide er 250 Fod (Fastlandets Høide er omtrent 400 Fod). Fjeldformationerne ere bløde og afrundede; men mange Steder er der dog ganske vildt navnlig nede ved Kysterne. Der er anlagt Veie, saa man nogenlunde let kan færdes næsten hele Øen rundt. Den er omtrent halv saa stor som Amager. Badeanstalten ligger lidt inde paa Øen i en Lavning mellem mindre Fjelde luunt beskyttet mod Vinden. Den bestaar af et Par større Hotelbygninger, nogle Villaer og et Par større Bygninger med Spisesale, Læseværelser, Postbureau osv. – alle Træbygninger som dem, De saae ifjor paa Udstillingen. Værelserne ere simple men yderst comfortable og reenligholdte. Der spises Kl. 8 – Kl 2 – og Kl. 8 om Aftenen. Maden er jævn, men udmærket, og der er noget Øl, hvis Mage vi ikke have i Danmark. Her er omtrent 200 Badegjæster, fleest Norske og Danske, en Deel Svenske og enkelte Tydske,

[4]

Russere og Franske. Samlivet er gemytligt. Efter Maaltiderne stiftes der Bekjendtskaber, tales og spadseres, og jeg beundrer særligt Damernes Ligefremhed og Elskværdighed. Dog vil jeg paa Forhaanden sige, at jeg for min Deel holde mig tilbage og passer mig selv. Jeg har Aversion imod at gjøre nye Bekjendtskaber. Af Notabiliteter er her kun Fru Heiberg, som jeg undgaaer og Professor Gude, som jeg glæder mig at tale med. Saa er her adskillige Rigmænd og Velhavere, hvis Damer straale i temmelig brillante Toiletter ved Middagsbordet. Det er meest norske Handlende. – Min Dag er af Lægen (en meget elskværdig og dygtig ung Mand) ordnet saaledes: Jeg begynder den med at spadsere ½ Time[,] stiller saa Kl 8 ved en lille Boutik, hvor jeg drikker et Glas Saltvand. Efter nogle Minuters Forløb drikker jeg atter 1½ Glas Vichyvand, spadserer lidt og spiser saa Frokost. Kl. 10¼ faaer jeg et Fyrrenaalsbad 30° varmt. Medens jeg ligger deri, bliver jeg pisket voldsomt over hele Legemet med Birkeriis og afgnedet med Blæretang og det hele ender saa med et koldt Styrtebad. Det er ubeskrivelig styrkende og deiligt. Saa skal jeg gaae en god Time i Naaleskoven langs Kysten, hvor Luften er saa let og behagelig, en Blanding af Havfriskhed og Skovduft. Naar jeg saa kommer hjem, har klædt mig om og hvilet lidt, er Dagen min egen. Jeg daser da om og taler med Folk. Arbeide gjør jeg ikke. Her er ingen Mennesker at tegne efter, og Lægen har forbudt mig sidde stille ude, da jeg for enhver Priis maa undgaae Forkjølelse. – Af den Grund tager jeg heller ikke med min Broder, Howitz og Doctor Bentsen ud at fiske. De ligge hele Dagen paa Søen og fange en Mængde Torsk og Villinger. – Igaar kom Ryggen af en Hval pludselig til syne omtren[t]

[teksten fortsætter på højkant langs papirets venstre side:]

30 Alen fra dem. – Nu Farvel kjære Fru Hirschsprung. Min hjerteligste Hilsen til Deres Mand, Børne[-]

[teksten fortsætter på højkant på side 3 langs papirets venstre side:]

ne (særlig Robert) samt til Deres Svoger Bernhard og Hustru – Glem mig ikke med Brevet! Deres F. Vermehren