8.7.1885
Afsender
Marie Krøyer
Modtager
Pauline Hirschsprung
Dokumentindhold
Triepcke fortæller om sit malerophold, sandsynligvis på Husflidsskolen i Gederød.
Transskription
Gjederød d: 8-7-85.
Kære Fru Hirschsprung.
Til Deres Fødselsdag beder jeg Dem modtage mine varmeste og bedste Ønsker for det nye Aar samt vedføje en Tak fordi De altid har været saa sød og elskværdig imod mig, både De og hele Familien –
Ja nu er jeg da paa Landet og har det aldeles udmærket – her er meget nydelig – men noget Folketomt – jeg
[2]
kan ikke begribe hvor Befolkningen er henne[.] De ere ligesom krøbne i Jorden. Jeg tænker naar nu Høsten begynder at de saa lidt efter lidt dukker frem – men for resten har jeg da fundet nogle rigtig udmærkede Modeller og dem er jeg foreløbig meget tilfreds med – Jeg har hele Dagen besat – tænk jeg maler et Aftenbillede – et Landskab efter Solnedgang – med en Mark – og har saa ikke de “Asner” slaaet Marken og sat det op i Stakke. jeg er ved at blive rasende – nu maa jeg vente til det er kjørt bort og Græsset voxet igjen – – kommer De og Deres Mand ikke herned engang? Det synes jeg kunde være saa morsomt. De kan tro Hr Rosthøj er rar – han sørger saamen godt for os – Jeg maa bede Dem beundre Frk A. og mig vi staar op Kl 5½ hver Morgen
[3]
5/ er det ikke brillant? saa gaar vi i Vandet og saa begynder vi at male – Kl 12 spises der til Middag – saa maler vi til Kl 6, Aftensmad – og saa igjen om Aftenen – saa vi har da vor Dag ganske godt besat, ikke? De maa undskylde de mange saa’er[,] De maa ikke være saa kritiske som “Arthur i en Skandale” – Repholtz er ikke kommet herned endnu men vi venter ham hver Dag – Møller var jo hernede da vi kom – – – –
De har maaske hørt Beretning om Krøyers og min natlige Vandring? vi maatte styrte af for at komme tidsnok til Toget – vi fik ordentlig
[4]
vore Ben rørte – Jeg kan hilse Dem fra Aage jeg fik et Brev fra ham forleden Dag – han er dog min tro Ridder – – Lev nu vel – kom snart og besøg os – det gjorde De i Hornbæk – det maa De endelig ogsaa gjøre her – hører De! – Mange venlige Hilsner til Dem alle sammen – og et rigtig Trykkys til Dem fra Deres hengivne
Marie Triepcke
[på konvolutten:]
Fru Pauline Hirschsprung
Skodsborg
“paa Skrænten”
pr
Kjøbenhavn
[poststemplet på konvolutten: Præstø 9.7., og ombæringsstempel København: 10.7.85]
Fakta
Brev
Dansk
Dateringen fremgår af brevet.
Brevet dokumenterer, at Marie Triepcke befandt sig i Gederød, som er en lokalitet ved Kragevig, 6 km syd for Præstø. Gederød består stort ikke af andet end en husflidsskole, og da skolens forstander Christen Jacob Rosthøj nævnes nedenfor, er det sandsynligt, at Triepcke boede på skolen i sommeren 1885.
Husflidsskolen blev oprettet 1872 af godsejerfruen Wilhelmine Hage fra det nærliggende Oremandsgård. Skolen producerede folkeligt kunsthåndværk, bl.a. møbler, hvad der måske har inspireret Triepcke senere til sin egen møbelkunst.
Læs mere om Husflidsskolen i Gederød her. Bygningen er stadig bevaret.
Husflidsskolen blev oprettet 1872 af godsejerfruen Wilhelmine Hage fra det nærliggende Oremandsgård. Skolen producerede folkeligt kunsthåndværk, bl.a. møbler, hvad der måske har inspireret Triepcke senere til sin egen møbelkunst.
Læs mere om Husflidsskolen i Gederød her. Bygningen er stadig bevaret.
Den Hirschsprungske Samling