1920-01-22
Afsender
Gudmund Hentze
Modtager
Emil Hannover
Transskription
[med blæk i Hannovers hånd:] besv. 26/1 . 20
[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze
[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze
Kære Hr Emil Hannover
I sin Tid, paa Udst. af Klenodier, bad jeg Dem gøre bevidne mig
den store Velvillie at kritisere nogen Arbejder
til Emaille som jeg var ved at gøre for Hofjuveler
Michelsen, og det lovede De. Nu er jeg kommen
saa langt, at jeg vil kunne nyde godt af Deres
værdifulde Hjælp. Maa jeg nu en Dag lade bringe
ud paa Kontoret i Kunstindustrimusæet mine
Tegninger og Modeller (det er jo kun ganske smaa Ting)
og maa jeg saa træffe Dem en anden Dag naar De har set
paa dem. De 3 (der er 6 Ting i alt) er tegnet op i Arbejds-
tegning.
Det er svært at faa noget smukt ud af saadanne
smaa Arbejder. Haandværkerne er ikke just lette
paa Haanden og ogsaa vante til at forme bindesbøllske
bløde Duller, skal det være bestemte og faste
Former, bliver de let tørre og klodsede. Der er nu sat
et Værkstedsmaskineri i Gang hos Hofjuveleren,
som jeg har de ondeste Anelser om. Og jeg vilde
dog saa gærne have noget smukt ud af ..t..
disse Emaillevarer, Kunsthaandværket er
og bliver min ulykkelige Kærlighed. Men
jeg føler det – maaske med Urette – som om dis[se]
Mennesker, der udfører mine Udkast, hænger[?]
som en ”Jærnkugle” om Benet, jeg maa slæbe
afsted med dem, i Stedet for at de skulde gribe
Ideerne, udvikle dem, foreslaa Enkeltheder og lette
Arbejdet. Selv føler jeg mig usikker i min Smags-
vurdering, jeg er ikke kræsen nok, for graadig.
Jeg véd, at De i Deres Hjærte er saa ejegod og
hjælpsom, men at De finder mig for glubsk
for Deres Nerver. Men husk paa, jeg blander
Suppen, skræler [!] Gulerødder osv, de kræser mellem
Serveringerne og det er deres Ret. Hvis De nu kan
hjælpe Kokken, saa faar De bedre Suppe, saa De
maaske en Anden Gang ikke behøver at rynke
Næsen som den lille Mads i den Store Bastian.
– – Frk Wright er dygtig, hun har hjulpet mig
at udføre flere Ting, men hvorfor vil hun ikke
lære fra sig? Kan De ikke faa hende til det, jeg
vilde saa gærne kunne lægge blankt, ophøjet
Guld paa mine Miniaturer, men det vil hun
ikke lære mig – hvorfor? Jeg skal ved Gud ikke
gaa i hendes Bede, vort Arbejdsfeldt ligger hinanden
saa fjernt. Hun skulde være Lærer i Miniature
paa Akademiet eller Kunstindustrimusæet.
Venlig Hilsen
Deres hengivne
Gudmund Hentze
Herluf Trollesgade 234.
den store Velvillie at kritisere nogen Arbejder
til Emaille som jeg var ved at gøre for Hofjuveler
Michelsen, og det lovede De. Nu er jeg kommen
saa langt, at jeg vil kunne nyde godt af Deres
værdifulde Hjælp. Maa jeg nu en Dag lade bringe
ud paa Kontoret i Kunstindustrimusæet mine
Tegninger og Modeller (det er jo kun ganske smaa Ting)
og maa jeg saa træffe Dem en anden Dag naar De har set
paa dem. De 3 (der er 6 Ting i alt) er tegnet op i Arbejds-
tegning.
Det er svært at faa noget smukt ud af saadanne
smaa Arbejder. Haandværkerne er ikke just lette
paa Haanden og ogsaa vante til at forme bindesbøllske
bløde Duller, skal det være bestemte og faste
Former, bliver de let tørre og klodsede. Der er nu sat
et Værkstedsmaskineri i Gang hos Hofjuveleren,
som jeg har de ondeste Anelser om. Og jeg vilde
dog saa gærne have noget smukt ud af ..t..
disse Emaillevarer, Kunsthaandværket er
og bliver min ulykkelige Kærlighed. Men
jeg føler det – maaske med Urette – som om dis[se]
Mennesker, der udfører mine Udkast, hænger[?]
som en ”Jærnkugle” om Benet, jeg maa slæbe
afsted med dem, i Stedet for at de skulde gribe
Ideerne, udvikle dem, foreslaa Enkeltheder og lette
Arbejdet. Selv føler jeg mig usikker i min Smags-
vurdering, jeg er ikke kræsen nok, for graadig.
Jeg véd, at De i Deres Hjærte er saa ejegod og
hjælpsom, men at De finder mig for glubsk
for Deres Nerver. Men husk paa, jeg blander
Suppen, skræler [!] Gulerødder osv, de kræser mellem
Serveringerne og det er deres Ret. Hvis De nu kan
hjælpe Kokken, saa faar De bedre Suppe, saa De
maaske en Anden Gang ikke behøver at rynke
Næsen som den lille Mads i den Store Bastian.
– – Frk Wright er dygtig, hun har hjulpet mig
at udføre flere Ting, men hvorfor vil hun ikke
lære fra sig? Kan De ikke faa hende til det, jeg
vilde saa gærne kunne lægge blankt, ophøjet
Guld paa mine Miniaturer, men det vil hun
ikke lære mig – hvorfor? Jeg skal ved Gud ikke
gaa i hendes Bede, vort Arbejdsfeldt ligger hinanden
saa fjernt. Hun skulde være Lærer i Miniature
paa Akademiet eller Kunstindustrimusæet.
Venlig Hilsen
Deres hengivne
Gudmund Hentze
Herluf Trollesgade 234.
Fakta
Brev
Dansk
Poststempel
Den Hirschsprungske Samling